Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 03 Børn&Unge som e-paper
Guide. Sådan hjælper I børn med diabetes
Forældre henvender sig til Diabetesforeningen, fordi deres barn med diabetes har svært ved at få hjælp til sygdommen i institution eller skole. Løsningen er samarbejde, viden og klare aftaler.
Af: Henrik Stanek
Stadig flere børn og unge diagnosticeres med type ­1-diabetes, så hvis I ikke allerede har et barn med den kroniske sygdom i jeres institution eller skole, får I det på et tidspunkt.
Det kan de mærke hos Diabetesforeningen, som får flere og flere henvendelser fra både institutioner og forældre. Mens institutionerne efterlyser råd om, hvordan de hjælper et barn med diabetes, er forældrene utrygge, fordi institutionen eller skolen ikke er tilstrækkelig opmærksom på deres barns sygdom.
»Det fungerer helt sikkert godt mange steder, men vi hører om børnehaver og skoler, som enten synes, at de ikke har tid til at hjælpe barnet, eller ikke tager barnets diabetes alvorligt. De forstår ikke tyngden af problemet,« siger Tina Linaa, seniorfaglig rådgiver i Diabetesforeningen og forfatter til en ny vejledning om børn med diabetes i skole eller daginstitution.
Et barn, som ikke får reguleret sit blodsukker, bliver ukoncentreret i en grad, så det kan få betydning for indlæringen og dermed barnets fremtid. Det kan også på sigt føre til nyresvigt, blindhed og amputationer.
Vejledningen skal gøre det klart, at pædagoger, lærere og ledelse har et medansvar for børn med diabetes. Samtidig skal den sikre, at de har den nødvendige viden.
»Børn skal ikke selv stå med ansvaret for deres sygdom. Derfor anbefaler vi, at man udnævner en kontaktperson eller et team omkring barnet til dagen igennem at være opmærksom på barnets blodsukker. Det kan forældrene undervise i,« siger Tina Linaa.
»Det er individuelt, hvordan et barn reagerer på udsving i blodsukkeret, så det er vigtigt, at forældre og pædagoger har et tæt samarbejde om, hvordan man hjælper barnet i forskellige situationer. Så kan forældrene slappe af, mens barnet er i institution eller skole, og både barn og personale kan føle sig trygge,« siger Tina Linaa.

Hvad er type 1-diabetes?
Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, som de fleste pædagoger i daginstitutioner og på skoler vil møde.
Forskerne ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor ikke forebygges eller helbredes.
Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen. Det skyldes, at kroppens immunforsvar dræber de celler, der producerer insulin. Sygdommen er livslang, men ved god regulering behøver den ikke at forringe barnets trivsel og livskvalitet.
Man behandler sygdommen ved at sprøjte insulin ind under huden enten via insulinpen, insuflon, som er et lille kateter, I-port eller insulinpumpe.
Et barn med diabetes skal måle sit blodsukker op til 12 gange i døgnet.

Hvor mange er ramt?
Fra 1996 til 2012 er det samlede antal børn og unge med diabetes vokset fra 1.871 til 3.789.
Cirka 25 har type 2-diabetes, mens resten har type 1-diabetes.
Man forventer, at antallet af europæiske børn under 15 år med type ­1-diabetes vil stige med 70 % frem til 2020. Stigningen blandt de mindste under fem år vil være hele 100 %.

Hvem har ansvar for hvad?
Et barn med diabetes har ret til et liv i dagtilbud og skole på lige fod med alle andre børn. Forskellige niveauer har forskelligt ansvar.

Kommunens ansvar
Børn med diabetes må ikke stilles ringere end andre børn. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at alle børn bliver tilbudt et
godt og trygt dag- og skoletilbud. Det betyder blandt andet, at børn med diabetes får samme tilbud om for eksempel lejrskoler og ture ud af huset som alle andre børn.
Oplever I som daginstitution eller skole, at I ikke er i stand til at efterleve, hvad der skal til for at sikre et barn med diabetes den nødvendige støtte og behandling, skal I kontakte den kommunale forvaltning, så I kan finde en løsning.

Ledelsens ansvar
● Ledelsen indkalder personalet omkring barnet og forældrene til et informationsmøde. Hvis det er muligt, deltager fagligt personale fra sygehuset.
● Ledelsen holder et informationsmøde for de øvrige børn sammen med pædagoger og barnets forældre – også gerne fagligt personale fra sygehuset.
● Barnets primære kontaktperson udfylder sammen med forældrene en guide om barnet. Guiden er handleanvisende for alt personale og skal hænge fremme på stuen.
● Ledelsen indkalder nye medarbejdere – også vikarer – omkring barnet til et informationsmøde. Ved vikartimer, personaleskift og overgange skal nye medarbejdere gøres opmærksomme på barnets individuelle handleguide.
● Ledelsen sørger for, at det administrative personale løbende bliver opdateret på indsatsen om barnet.

Pædagogens ansvar
● Du er løbende opmærksom på barnet og hjælper eventuelt med at måle blodsukker, tage insulin, og at barnet spiser den mad, det har med hjemmefra. Barnets alder og modenhed afgør, hvor selvkørende barnet er i forhold til sin diabetes.
● Du skal have oplæring i diabetes for at kunne varetage opgaven bedst muligt. Mange forældre vil gerne stå for oplæringen. De kan også fortælle, hvad barnets blodsukkerniveau skal ligge indenfor.
● Barnets aktivitetsniveau og indtag af mad og drikke bestemmer behovet for insulin. Er barnet for eksempel på tur i skoven eller aktiv i gymnastiksalen, vil det have brug for mindre insulin og for ekstra mad eller et tilskud af druesukker eller juice.
● Skal barnet lave aktiviteter udover det sædvanlige – for eksempel på tur eller dyrke idræt – skal I altid tage blodsukkermåleapparatet, juice eller druesukker med, i tilfælde af at barnets blodsukkerniveau bliver lavt. Mål altid efter, hvis du er i tvivl om blodsukkeret, og mål altid inden alle måltider.
Kilder til denne guide: Tina Linaa, seniorfaglig rådgiver i Diabetesforeningen og cand.mag. i pædagogik, diabetes.dk, 'Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes’.