Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 06
Din farlige nabo: Uvidenhed kan være fatal
Hver dag opholder tusindvis af børn og pædagoger sig i institutioner, der ligger tæt på virksomheder, myndighederne har stemplet som farlige. Personalet har ofte slet intet kendskab til deres farlige naboer og ved ikke, hvad de skal gøre, hvis ulykken sker. Det kan have katastrofale konsekvenser.
Af: Marie Bille
Nå, Gud ... Hjælp!
Jette Christensen er leder af vuggestuen Kastanien på Amager i København. Hun bliver meget overrasket, da Børn&Unge kontakter hende for at spørge, om hun ved, at Kastanien ligger 326 meter fra AGA A/S.
Virksomheden producerer og oplagrer luftgasser. Den er kategoriseret af myndighederne som en risikovirksomhed med en 220 meter risikozone omkring en tank med ilt og nitrogen.
Seks andre daginstitutioner ligger under 500 meter fra AGA A/S.
Jette Christensen er ikke blevet orienteret om sin farlige nabo hverken af virksomheden eller af myndighederne. Hun ved derfor ikke, om børn og ansatte i institutionen kan komme i alvorlig fare, hvis der skulle ske et uheld på virksomheden
"Jeg har ikke hørt noget om det overhovedet," siger hun.
Jette Christensen er langt fra den eneste leder eller pædagog, der ikke ved, at en af institutionens naboer er en risikovirksomhed, som kan eksplodere, brænde eller udslippe livsfarlige gasser.
En kortlægning, som Kaas&Mulvad har foretaget for Børn&Unge, viser, at 49 daginstitutioner, hvor tusindvis af børn opholder sig hver dag, ligger 500 meter eller mindre fra en eller flere risikovirksomheder. Den korteste afstand mellem en daginstitution og en risikovirksomhed er 81 meter. 279 institutioner ligger inden for en afstand på en kilometer fra en eller flere risikovirksomheder.
Børn&Unge har kontaktet de institutioner, som ligger inden for en radius af 500 meter fra en risikovirksomhed, og spurgt dem, om de kender til det farlige naboskab. Mange er blevet forskrækket over spørgsmålet. Halvdelen har svaret på henvendelsen.
Hele 58 procent af dem aner ikke, at de har en risikovirksomhed så tæt på.

Manglende beredskab. Hvis man ikke ved, at man har en risikovirksomhed liggende i sin baghave, har man ikke en beredskabsplan, som fortæller, hvad man skal gøre for at sikre børnene, hvis ulykken sker.
Det kan få alvorlige konsekvenser, siger Nijs Jan Duijm, der er ekspert i risikovirksom­heder ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
I værste fald handler det om liv og død.
"Noget af det alvorligste, der kan ske, er udslip af giftige gasser. Hvis det sker, er det mest effektive ofte at gå inden døre og lukke bygningen så tæt som muligt. Den slags hændelser er ofte ret hurtigt overstået, så bare man overlever de første femten minutter, er man allerede kommet langt. Det er enkle forholdsregler, der skal til for at skabet sikkerhed. Man skal fortælle folk, at det sikreste er at være inden døre og lukke det hele af. For der er en tendens til, at man bliver nysgerrig, og når der sker noget, går man udenfor. Man prøver måske at flygte, og det skal man netop ikke gøre," siger han.

Beredskabet virker. Kastaniehuset i Nyborg på Fyn ligger 331 meter fra tjærefabrikken Koppers, der er kategoriseret som den allerfarligste type af risikovirksomhed.
Virksomheden har været udsat for brand i både 2008 og 2009. Men personalet i Kastaniehuset ved, hvad de skal gøre, når der er brand eller opstår andre farlige situationer på virksomheden. Institutionen bliver alarmeret med et opkald både fra virksomheden og fra kommunens tekniske forvaltning, hvis det er nødvendigt.
"Der kan ske uheld, som kan udvikle farlig røg. Hvis der opstår en nødsituation skal vi gå ind og lukke dørene og slå ventilationsanlægget fra," fortæller souschef i Kastaniehuset Rikke Larsen-Holst, som én gang har oplevet at modtage et nødopkald i de ni år, hun har arbejdet i institutionen.
"Vi føler os trygge, for den ene gang, der har været noget, er det blevet håndteret, som det skulle," siger hun.

Lå den der? Nina Blom Andersen forsker ved Roskilde Universitet i myndigheders kommunikation om ulykker. Hun har blandt andet undersøgt kommunikationen omkring den store ulykke på N.P. Johnsens Fyrværkeri­fabrik i Seest i 2004.
Det var den største og mest omfattende katastrofe på en virksomhed i nyere tid. Ingen havde forudset, at det ville ske, og chokerede naboer blev evakueret i en radius af en kilometer fra den enorme eksplosionsbrand, som udviklede sig over flere dage.
Nina Blom Andersen er ikke overrasket over, at der er stor forskel på, hvad institutionerne ved om de farlige nabovirksomheder.
"Når der sker ulykker, er der altid mennesker, som ikke aner, hvad der ligger i deres lokalområde. 'Nå, lå der en farlig virksomhed?' siger de bagefter. Specielt når det handler om at tage vare på andre folks børn, har myndighederne en pligt til at orientere og fortælle om alle de initiativer, man er taget for at skabe sikkerhed," siger hun.
"Jeg er sikker på, at personalet sagtens kan håndtere informationen, for de er vant til at håndtere kriser. Så det ville være skønt, hvis politiet og kommunerne arbejder sammen om at informere institutionerne. For når krisen opstår, er institutioner og forældre rigtigt pressede," siger hun.

Uheld kan række langt. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor langt fra risikovirksomhederne et uheld eller en ulykke kan have konsekvenser.
Ifølge planloven skal myndighederne tage hensyn til sikkerheden i en radius af 500 meter fra risikovirksomhederne, når der skal bygges nyt.
Men en sikkerhedszone på 500 meter er ingen garanti for, at man er i sikkerhed. En stor katastrofe kan få konsekvenser meget længere væk, påpeger Nijs Jan Duijm fra DTU.
"Det afhænger utroligt meget af den enkelte virksomhed, om den faktiske afstand, hvad angår sikkerhed og beskyttelse af personer, børn og institutioner, skal være 500 meter. I nogle tilfælde kan den sagtens være mere end 500 meter," siger han og understreger, hvor vigtigt det er, at institutionerne har kendskab til en eventuel risiko.
Det er forudsætningen for, at de kan handle rigtigt, hvis katastrofen rammer.