Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 13 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Skoler organiserer børns leg i fritiden
Organisering af børns leg i legegrupper i fritiden er et pædagogisk tiltag, der har vundet udbredelse på skoler landet over. Den organiserede leg kan skabe trivsel, men også presse forældre og børn.
Af: Anne Anthon Andersen & Marie Bille
Pædagoger, lærere og forældre organiserer i stor stil leg efter skoletid legegrupper, hvor børn skal lege sammen i fritiden efter en fastlagt plan. Det skal styrke trivslen i skolen og forebygge mobning. En rundspørge, som Børn&Unge har foretaget til alle landets 98 kommuner, viser, at de organiserede legegrupper er meget udbredte som pædagogisk tiltag i indskolingen landet over. Knap to tredjedele af de kommuner, der har svaret, fortæller, at skoler i kommunen bruger organiserede legegrupper i fritiden.
De senere år er en del af arbejdet med og ansvaret for børns trivsel i skolen rykket ud til forældrene, der skal stå for at afholde legegrupperne, men det er uvist, hvorvidt de forskellige tiltag virker.

Skaber trivsel. Ingen af kommunerne har gennemført evalueringer eller ­systematisk indsamlet erfaringer med legegrupper på kommunalt plan, men flere tilbagemeldinger fra de enkelte skoler går på, at legegrupperne styrker trivslen i de klasser, hvor de er indført.
Det gælder for eksempel i Jammerbugt Kommune, hvor flere skoler bruger legegrupper.
»Vi har ikke systematisk mål på effekten heraf, men de generelle tilbagemeldinger er, at de bidrager positivt til børnenes og den samlede børnegruppes trivsel,« skriver Diana Lübbert Pedersen, skole- og dagtilbudschef i kommunen, til Børn&Unge.
Den store udbredelse af legegrupperne taler for sig selv med hensyn til, at de virker efter hensigten, mener Kirsten Boel, skoleleder på Søndersøskolen i Furesø Kommune, der bruger legegrupper.
»Vi har ikke systematisk indsamlet erfaringer med dem. Men eftersom det er en praksis, som gennemføres i mange klasser, taler det for, at såvel elever som forældre og pædagogisk personale oplever, at det har en positiv effekt på fællesskabet omkring klasserne, til glæde for klassen og den enkelte elevs faglige, personlige og sociale trivsel og udvikling,« skriver hun til Børn&Unge.

Kommune opfordrer. I de fleste kommuner er det op til pædagoger, lærere og forældre i den enkelte klasse, om de vil indføre organiserede legegrupper i børnenes fritid, men nogle kommuner svarer, at de aktivt opfordrer skoler og forældre til at bruge legegrupperne. Det gælder for eksempel i Tårnby Kommune, hvor skolerne opfordrer forældrene til at danne legegrupper, og understøtter legegruppers etablering og virke i indskolingen, oplyser Anja Ougaard, skolechef i kommunen.
»Som udgangspunkt er det positivt med legegrupper, der kan fremme trivslen i klassen og skabe mere inkluderende børnemiljøer.
Men der kan naturligvis være udfordringer i forhold til forældre, der synes, det er for krævende at holde legegrupper – og det kan give en eksklusion i forhold til disses børn,« skriver hun til Børn&Unge.

Der er hager. I Kolding har pædagogisk konsulent Geert Mølgaard sendt Børn&Unges spørgsmål videre til skolerne i kommunen. 11 skoler har svaret, og her peger lederne (deriblandt både skole- og pædagogfaglige) på, at legegrupperne kan styrke trivslen. Men svarene peger også på en række udfordringer ved legegrupper som pædagogisk tiltag.
»Det er fint periodevis, hvor den generelle trivsel kan bedres. Der er den hage ved det, at nogle børn bliver afhængige af den evige tilrettelægning for dem,« lyder en kommentar.
»Børnene skal give meget af sig selv. Børnene skal være meget rummelige, hvis der ­etableres faste legegrupper,« skriver en anden.
En tredje peger på, at det kan være meget svært for forældrene, at få legegrupperne til at fungere i praksis.
»Der er mange travle børn og forældre med fritidsinteresser, arbejde og flere søskende.
Vi er nået frem til, at det skal køres på et meget lavt niveau og over flere år,« lyder en kommentar, og en anden konstaterer:
»Det kræver, at forældrene vil spille med. Vi kan jo ikke diktere deres fritid.«

Unødigt pres. På Baltorpskolen i Ballerup oplever pædagog Signe Borgstrøm, at legegrupper kan presse nogle forældre og børn unødigt. Hun vil hellere opfordre forældrene til at bakke op om de relationer, der opstår mellem børnene i skole og SFO end at danne faste legegrupper i fritiden.
»Jeg går ikke ind for, at man trækker noget ned over hovedet på folk. Jeg vil meget hellere have, at forældrene kommer og spørger og vejleder meget gerne forældrene i, hvilke match der kunne være gode at afprøve hjemme, hvis forældrene da ikke selv har opdaget det. Der er tit gang i nogle nye sjove lege og relationer på fritidsinstitutionerne – både på tværs af klasser og årgange, og det er også vigtigt at styrke og bakke op om det hjemme«, siger hun og tilføjer:
»På den måde gør vi det tydeligt i involveringen af forældrene, at vi er en masse fagligt kompetente pædagoger og lærere, der er sammen med børnene hver dag. Det er, som om man overser de kompetencer i spørgsmålet om legegrupper.«

Svære forventninger. Maria Ørskov Akselvoll er sociolog og har skrevet ph.d. på Roskilde Universitet, hvor hun har forsket i forældres involvering i trivselsarbejdet i skolen. Legegrupper er et ud af mange forskellige ’trivselstiltag’ blandt forældre, som er blevet meget udbredte de senere år blandt andet som en følge af en politisk ambition om at styrke forældres involvering i trivselsarbejdet i skolen, forklarer hun.
Maria Ørskov Akselvolls forskning viser, at ikke alle forældre hverken kan eller vil leve op til skolens og andre forældres forventninger om at bruges fritiden på obligatoriske legegrupper. Det bliver overset, hvad trivselsarbejdet i skolen kræver, og at ikke alle har de samme ressourcer at byde ind med, mener hun. Forventninger og krav om legegrupper og andre trivselstiltag presser de forældre, der i forvejen har det hårdt.
»Det er problematisk, at der lægges et pres på alle forældre, som ikke alle kan eller vil ligge under for. Principielt kan man stille spørgsmålet, om det er rimeligt, for forældre indgår ikke i de her ting på lige vilkår,« siger hun.
I sin afhandling peger hun på, at deltagelse i trivselsarbejdet kræver nogle særlige kompetencer hos de forældre, der involverer sig. Samtidig kræver det tid, overskud og i nogle tilfælde penge, men det bliver i høj grad overset, mener hun:
»Trivselsarbejdet og legegrupper bliver et udstillingsvindue. Det er så synligt for alle, hvem som gør og hvem, som ikke gør. Det er problematisk at tvinge noget ned over hovedet på alle, som forudsætter nogle helt særlige ressourcer.«

Mange krav. Maria Ørskov Akselvoll peger på, at legegrupper bare er et ud af mange krav og forventninger, som skolen stiller til forældre i dag.
»Alt det, du skal orientere dig om fagligt i ugeplaner og på ForældreIntra er også taget til. På toppen af det, lægger vi så trivselsarbejdet, som vi også hele tiden skruer op for. Legegrupper er jo ikke det eneste, men en del af pakken, der hedder hytteture og forældrefester, morgenmadsarrangementer, sommerfest og julehalløj. Min forskning peger på, at de her tiltag lægger et endnu større pres på dem, som i forvejen har svært ved det, som er kerneopgaven, nemlig at hjælpe barnet fagligt,« siger hun og kommer med en opfordring:
»Det må snart være tid til, at man begynder at evaluere lidt på, hvad vi skal vælge af de her ting, og i stedet for at tænke ’jo mere, jo bedre’ begynde at tænke ’lidt, men godt’.«
Maria Ørskov Akselvoll sætter også spørgsmålstegn ved, om legegrupperne reelt øger trivslen for alle børn og familier. Det er nemlig endnu ikke blevet undersøgt grundigt i forskningen.
»Man har accepteret hele præmissen om, at det virker. Men det ved vi reelt ikke, om det gør. Hvad der giver god social trivsel i en klasse, afhænger af andre faktorer end forældrenes engagement, blandt andet af sammensætningen af børnegruppen og af lærerne og pædagogerne. Man kan jo forestille sig, at der er klasser, hvor legegrupper bidrager positivt til klassens sammenhold, men omvendt, at der også er klasser, hvor legegrupper skaber nye problematikker og sender børnene på overarbejde,« siger hun.
»Legegrupper er ikke altid godt. Nogle af forældrene siger, at de synes, børnene må meget på arbejde i de her legegrupper. Så måske skulle vi til at interessere os lidt mere for, hvordan de opleves af børnene?«

Trætte børn. Maria Krell Jørgensen er pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi, og så har hun selv holdt legegrupper for en gruppe børn i 0. klasse. Både som pædagog og som mor er hun skeptisk over for ordningen med de obligatoriske legegrupper, som blev indført i datterens klasse, da børnene startede i skole.
»Jeg kan godt se formålet og følge det i teorien, og jeg er sikker på, at der ligger nogle rigtig gode pædagogiske intentioner bag det at forebygge mobning og få hjemmene med.
Jeg bliver bare nødt til at forholde mig kritisk til det, når jeg skal se det i praksis,« siger hun.
Hendes oplevelser er, at børnene er trætte efter en dag i skole og SFO, og at det kræver mange ressourcer at komme på besøg i et nyt og fremmed hjem, når man lige er startet i skole.
Når Maria KrellJørgensen selv har haft børn med hjem til legegruppe, har de har glædet sig – men legen er aldrig rigtig kommet i gang, og nogle børn har haft svært ved at kapere at være i et fremmed hjem.
Maria Krell-Jørgensens egen datter har også været ked af at skulle med hjem til en legegruppe hos en af de klassekammerater, hun ikke kendte så godt.
»Hun var rigtig ked af det, og hun ville ikke derhjem. ’Hvad skal vi lave der mor? Jeg har ikke lyst. Jeg vil hellere lege med dem, jeg kender’, sagde hun. Det må jeg indrømme, at jeg godt kan forstå,« fortæller hun og spørger:
»Hvorfor skal vi bestemme over deres fritid og hvem, de skal lege med? Ovre i skolen har de legemakkere i frikvarteret, så de kan prøve at lege med nogle andre børn. Hvorfor skal vi også pålægge dem legegrupper i fritiden? Hvorfor kan man ikke lege med dem, man har lyst til?«

Luk hjemmet op. Foreningen Skole & Forældre er en af de organisationer, der er med til at udbrede idéen om legegrupper på skolerne og blandt forældre. Her vil formand Mette With Hagensen gerne slå et slag for legegrupperne.
»Vi synes som udgangspunkt, at legegrupper er en god ting. De gør, at flere lærer hinanden bedre at kende, og at forældrenes forhold til de andre børn og forældre bliver styrket,« siger hun.
Men det kan blive for omfattende og med for store krav til, hvor ofte legegrupperne skal foregå, og hvad der skal ske, medgiver hun.
»Her lægger vi et unødigt pres på familierne, som kan være problematisk. Det skal være positivt for alle,« siger Mette With Hagensen, der mener, at pædagoger og lærere skal hjælpe med at sætte klare rammer for niveauet.
»Set fra vores synspunkt, er det vigtigt, at skolen tydeligt får fortalt forældrene, at det vigtige er samvær og at lukke hjemmet op for hinanden og lade være med at gøre det til et krav, at der for eksempel skal indgå spisning, overnatning og ture.«

Professor mener: Udtryk for reguleret barndom
Legegrupperne er et udtryk for en barndom, der er blevet stadig mere reguleret, mener Ning de Coninck-Smith, som er en af Danmarks førende eksperter i barndomshistorie og professor på Danmarks institut for pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet.
»Det frirum fra voksne, som børn havde før, er der ikke mere,« siger hun. Hvor børn førhen legede på gaden eller i gården, er meget leg i dag organiseret og reguleret af voksne i langt højere grad. I dag er det naturligt, at voksne – både professionelle og forældre – blander sig i, hvem børnene leger med. Nutidens forældre er selv vokset op med daginstitutioner og vant til det regulerede og voksen-besluttende liv. De viderefører den overvågede leg, som de selv er blevet opdraget i.
»Børn må ikke alle de ting, der også foregik førhen, når børn legede uovervåget. I dag prøver vi at gøre vores barns liv konfliktfrit,« siger hun, »for vi vil gerne have, at de altid skal have det godt. De skal altid være glade på et eller andet plan.«

Sådan fungerer legegrupper
Børnene bliver inddelt i grupper, og forældrene skal sørge for, at børnene leger sammen i fritiden, enten hjemme hos børnene på skift eller ude på en legeplads eller i en park. Det er forskelligt, hvor meget pædagoger og lærere er involverede i legegrupperne. Nogle steder opfordrer skolen til at etablere legegrupper, som bliver dannet af pædagogen eller læreren i klassen, andre steder sker det på forældres initiativ. Nogle steder involverer legegrupperne også spisning sammen.