Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
TEMA: UNDERRETNINGER. Prøver at klare det selv.
Pædagoger underretter for lidt
Kun fem procent af alle underretninger kommer fra dagpleje og dag­tilbud. Allerede mens børnene er små, kan pædagogerne se, hvem de udsatte børn er, men underretningerne kommer først, når børnene begynder i skole. Vi skal fange børnene tidligere end i dag, siger BUPL’s formand.
Af: Steffen Hagemann
Børn, der mistrives, kan ikke regne med, at pædagogerne sender en underretning til familieafdelingen, selvom barnet måske har brug for støtte fra det kommunale system. Pædagogerne er nemlig ikke flittige nok til at underrette om udsatte børn. Det viser den første landsstatistik over underretninger i Danmark.
I de sidste ni måneder af 2014 modtog landets kommuner 64.650 underretninger, viser landsstatistikken, der er udarbejdet af Ankestyrelsen. Det er især ansatte i skolerne og i sundhedsvæsenet, der er flittige til at underrette. Anderledes småt ser det ud med underretningerne fra pædagoger.
På landsplan tegner dagpleje og dagtilbud sig for fem procent af alle underretninger. Fritidshjem, SFO og klub ligger endnu lavere med to procent.
»Vi ser desværre stadig meget få underretninger fra børnenes første leveår i dagpleje og dagtilbud,« konstaterer Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening og politisk ansvarlig for børneområdet.
Karin Kildedal, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i arbejdet med udsatte børn, undrer sig over det lave antal underretninger fra pædagoger.
»Hvorfor er der så få underretninger i forhold til skolerne? Alle de børn, der kommer underretning på i skolerne, har højst sandsynligt haft problemer allerede i vuggestuen og børnehaven. Man har kunnet se, at de har brug for hjælp. Hvad er det, der gør, at pædagoger helst ikke underretter,« spørger Karin Kildedal.

Stram op. Formand for BUPL Elisa Bergmann er overrasket over, at kun fem procent af underretningerne kommer fra dagpleje og dagtilbud.
»Vi kender jo børnene fra de er helt små. Vi ved, når der kommer et barn, som aldrig får vasket tøj, ikke får skiftet sin ble, eller er på grænsen til at være underernæret. Og så ved jeg, at vi gør et kæmpestort stykke arbejde med at hjælpe familien og støtte dem i at blive bedre. Men vi skal være helt tydelige på, hvornår vi også skal inddrage socialrådgiverne og have det tværprofessionelle samarbejde omkring familien. Det er ikke altid nok, at vi selv gør et intensivt stykke arbejde med familien,« siger Elisa Bergmann.
Hun mener, at pædagogerne godt kunne stramme op og blive flittigere til at underrette.
»Der skal handles på det. Det nytter ikke, at børnene bliver 12-14 år, før der sker noget. Så er det for sent. Som faggruppe har vi et kæmpestort ansvar for at fange de her børn meget tidligere, end vi gør i dag,« siger Elisa Bergmann.

Tvivl. BUPL’ formand peger på, at mange pædagoger har bekymringer omkring børn, men kan være i tvivl om, hvorvidt de skal underrette.
»Så skal vi i dialog med forvaltningen om, hvornår vi skal sætte ind. Men vi kan aldrig sende en underretning for meget. Det er værre, hvis vi ikke gør det i tide,« siger Elisa Bergmann. Hun opfordrer de pædagogiske ledere til at sætte rammen for, hvordan institutionen skal arbejde med underretninger, så det i personalegruppen er drøftet, hvordan man får en bekymring videre til forvaltningen.
Netop ledelse kan være et problem, fordi mange institutioner ikke længere har ledelse tæt på i det daglige, påpeger Elisa Bergmann.
»Og så mangler man den daglige sparring omkring de faglige udfordringer, som man står med. Når man har en leder tæt på, vil man inddrage lederen helt konkret i arbejdet, og måske er det nogle gange lederen, som skal tage den svære samtale og sikre, at underretningen kommer videre,« siger hun og understreger, at det også er vigtigt at finde tid til kollegial sparring.
»Det er vigtigt, at flere kender til en bekymring, så det også bliver set af kollegerne, og man kan tale om, hvad man kan gøre for det enkelte udsatte barn,« siger Elisa Bergmann.

En snottet unge. Måske er det ikke så overraskende, at skolerne er de flittigste underrettere. Det er i forvejen kendt fra forskningen, at børnenes problemer først bliver så store, når de kommer i skole, at det kræver handling, og at det er her, myndighederne kommer i kontakt med familien og børnene, fortæller Karin Kildedal.
»Pædagoger i dagtilbud er gode til at tage en snottet unge på skødet og tage sig af nogle af de problemer, som barnet har. Men de tænker ikke altid så langsigtet. De tænker heller ikke altid på, at barnets problemer ikke nødvendigvis bliver løst ved, at vi hjælper det i dagligdagen. Måske skal der mere til derhjemme, hvis barnet skal klare sig, når det kommer i skole,« siger hun.
Niels Christian Barkholt fra Dansk Socialrådgiverforening kan nikke genkendende til, at børnenes problemer bliver mere synlige, jo ældre de bliver.
»Børns særlige behov kommer ofte først for alvor til udtryk i skolealderen, hvor problemerne bliver mere tydelige. Det har været en ret kendt sandhed blandt os fagprofessionelle, men den sandhed skal vi gøre op med,« siger han.
Ifølge Niels Christian Barkholt finder man i kommunernes kultur en anden væsentlig barriere for pædagogers lyst til at underrette.
»Det at underrette og opspore tidligt mangler at blive organisatorisk understøttet i kommunerne. Der mangler en kultur, hvor man som pædagog har en kanal og adgang til forvaltningen, og som er lige så veludviklet, som den er på skolerne. Men underretninger må ikke blive et mål i sig selv. Et kvalificeret samarbejde tidligt er langt mere at foretrække,« siger han.

Tættere på rådgiveren. En god model, som flere kommuner har taget til sig, er, når socialrådgivere kommer fast i dagtilbuddene og hjælper pædagogerne med at vurdere børnene, fortæller Niels Christian Barkholt.
»Så kan man få en sondring mellem, hvad man som daginstitution skal underrette om, og hvad man kan arbejde med i institutionen – med socialrådgivere fra forvaltningen som konsulenter. Det er godt at sætte ind et niveau tidligere, inden det bliver en børnesag. Hvis man først har underrettet forvaltningen og får hele det store skyts indover, risikerer problemerne at vokse sig unødigt store, og vi kommer til at bruge de sparsomme ressourcer forkert. Det er der jo heller ingen grund til,« siger han.
Dansk Socialrådgiverforening har ikke tal på, hvor mange kommuner der har en socialrådgiver tilknyttet dagtilbud og skoler. Men der er flest i skolerne, vurderer Niels Christian Barkholt.
»Det begynder også at komme på daginstitutionsområdet i flere og flere kommuner. Det breder sig. Tænkningen er, at hvis man fremskynder en indsats derude, kan man undgå, at rigtig mange sager bliver til børnesager. Dermed kan man spare en hulens masse penge. Og man kan gøre det bedre for børnene,« siger han.

Det siger loven
Her kan du læse, hvad loven siger om din pligt til at underrette, og hvad kommunen skal gøre med din underretning.

§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage:
1) At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.
2) At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold.
3) At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten.
4) At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.
§ 155. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.
§ 155 a. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.
§ 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hver­dage efter modtagelsen af en underretning bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der har foretaget underretningen, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning orientere den, der foretog underretningen, om, hvilken type foranstaltning den har iværksat, og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.