Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 01
Tvillinger har særlige ressourcer
Der er mange myter omkring tvillingers særlige forhold. Helle Birkholm-Buch er familieterapeut og tvillingemor. Hun har fulgt med i den internationale forskning og afliver på den baggrund myten om, at tvillinger skulle være mere afhængige af hinanden end andre søskende.
Af: Vibeke Bye Jensen
At være tvilling er ikke et handikap, og tvillinger er ikke anderledes end andre børn. Tværtimod tyder noget på, at tvillingeskabet kan være en ressource for børnene.
Samtidig er der mange myter om tvillinger, som Helle Birkholm-Buch, familieterapeut, bachelor i psykologi og mor til tvillingedrenge på ni år, gerne vil være med til at aflive. Hun har både privat og professionelt interesseret sig for og arbejdet med tvillingeproblematikker. Hun har blandt andet tvillingemødregrupper og holder foredrag for pædagoger om tvillingers særlige forhold.
Helle Birkholm-Buch følger med i den internationale forskning om tvillinger og skal til foråret skrive kandidatspeciale om tvillingers særlige tilknytningsforhold.
"I mange år var vi ude i, at tvillinger altid skulle være sammen og klædes ens. I nyere tid har vi været ude i altid at adskille tvillinger. Jeg håber, at vi snart lander et sted midt imellem, hvor vi både kan respektere det enkelte barn og tvillingerelationen og ikke tage noget fra dem, som er en ressource. Men jeg kan godt forstå, at det kan være en udfordring for de professionelle at lære det enkelte barn at kende, fordi børnene kan være så tætte, at de kan være svære at skelne fra hinanden. Jeg støder nogle gange ind i, at man vælger at skille tvillinger ad af den grund," siger hun.
Helle Birkholm-Buch mener, at man i stedet skal se det at være tvilling som en særlig udviklingsramme, og at man er nødt til både at forstå tvillingebørnene hver for sig og i tvillinge­relationen.
"Så der er faktisk tre forhold at sætte sig ind i, når det handler om tvillinger. Hvis man skiller tvillinger, er det ikke sikkert, at man vil lære det enkelte barn bedre at kende, fordi det vil forandre barnet så markant, at det barn, man så lærer at kende, slet ikke er barnet, som det virkelig er," forklarer hun.

Afhængighed eller tilknytning. Da Helle Birkholm-Buch selv fik tvillingedrenge for ni år siden, kunne hun på egen krop opleve, hvordan der bliver for lidt tid til det enkelte barn i det første år.
"Det gjorde mig optaget af, hvad det betyder i forhold til tilknytningen. Og så stødte jeg på en masse litteratur, som problematiserede den manglende tid og tilknytningen, og blev optaget af, om der ikke også var nogle ressourcer i tvillingers forhold. For hvad er det, der gør, at tvillingebørn trods alt klarer sig så godt? Jeg blev også nysgerrig efter, om de antagelser, man generelt har om tvillingers
vi-identitet, afhængighed og problematiske selvstændighedsudvikling, holder ud fra de undersøgelser, der er lavet om tvillinger," siger hun.
Jo mere Helle Birkholm-Buch gik ind i forskningen, jo mere fandt hun ud af, at der var mange myter om tvillinger, som trængte til at blive aflivet. En af dem er, at tvillingers tætte bånd altid er et afhængighedsforhold. Den seneste forskning tyder nemlig på, at det er en fejlagtig antagelse.
"I stedet for at se på tvillingers tætte forhold som en afhængighed, som vi skal hjælpe dem ud af, skal vi se det som en tryg tilknytning, der hjælper børnenes i deres udvikling. En tilknytningsrelation og et afhængighedsforhold kan jo ligne hinanden, fordi de begge handler om at have en tryg base, som man kan udforske verden fra. Når man ser på tvillinger i et langtidsperspektiv, udvikler de sig faktisk mere og mere selvstændigt. Var der tale om afhængighed, ville den blive stærkere og stærkere. Men det ser man ikke," siger hun.
Den anden forskel på tilknytning og afhængighed er, at afhængighed er meget stabil. Den findes i alle situationer, på alle tidspunkter og i alle kontekster. Mens tilknytningsrelationen er meget mere fleksibel, mener Helle Birkholm-Buch. Tilknytningen handler om, hvor fremmede omgivelserne er, og hvor farligt det, der sker omkring barnet, er. Det afgør, hvor stærk tilknytningsadfærden er.
"Derfor vil man også se ved tvillinger, at jo tryggere de er, jo mindre stærkt er det, vi kan tolke som afhængighed. Vi kommer ofte til på et fejlagtigt grundlag at tro, at tvillinger har et problematisk afhængighedsforhold, og bekymrer os om deres selvstændighedsudvikling. Det er også derfor, man ofte tænker, at man skal adskille dem. Det, vi gør i stedet, er at tage en tryg base fra dem. Når vi gør det, giver vi dem ringere vilkår for at blive selvstændige, fordi tilknytning er så væsentlig for børns udvikling. Hvis de ikke har den tilknytning, er de ikke trygge nok til at være undersøgende, opsøgende og nysgerrige - og alt det, der i øvrigt udvikler børn," siger hun.

Tvillingeskabet er en ressource. Helle Birkholm-Buch har ofte erfaret, at man først og fremmest ser på tvillingeskabet, hvis der er noget problematisk med tvillinger. Man glemmer at se på rammerne og på, hvordan børnene reagerer i de rammer, der er i institutionen.
"Når vi ofte problematiserer tvillingeskabet, er det også det, som vi regulerer på. Fejlen kommer ofte til at ligge hos tvillingebørnene. Man anlægger et mangelsyn over for dem, men der kunne måske være andet, vi kunne regulere på, som ikke var så indgribende over for børnene som at adskille dem," siger hun.
Helle Birkholm-Buch tror, at tvillingeskabet er en ressource for børnene.
"Mere og mere tyder på, at når nu tvillingers udviklingsvilkår er præget af så stor risiko, som de er, så må der være en ressource, der opvejer alle de risici, fordi vi faktisk ikke ser, at tvillinger har det sværere senere i livet end andre børn. De har sjældent større problemer med adfærd, når man tænker på, at de måske har en dårligere tidlig tilknytning. Det betyder, at hvis man tager tvillinge­skabet fra børnene, så sidestiller man dem ikke med andre børn. Man stiller dem faktisk ringere. For så tager man en ressource fra dem, og det kan betyde en forøget risiko, som vi måske ikke har set konsekvensen af endnu, fordi tendensen til adskille tvillinger er ret ny," siger hun.
Undersøgelser tyder for eksempel på, at tvillinger tidligere end andre børn udvikler empati, og det hænger også sammen med den trygge tilknytning, mener Helle Birkholm-Buch.
"Den tryghed, de har med hinanden, kan også betyde, at de tør mere, at de prøver mere. Mange tvillingemødre har en oplevelse af, at når de er ude med deres børn, så stikker de bare af, fordi de har hinanden," forklarer hun.
Man har også fundet ud af, at den tidlige sprog­udveksling og de tidlige spædbørnslyde, der samstemmes med forældrene, har betydning for tilknytningen. Måske er der noget i den triadiske måde at være sammen på, altså tvillingers samspil og samspillet med forældrene, som har noget ressourcefyldt i sig, mener Helle Birkholm-Buch.
"Og hvis det er tilfældet, så tager vi jo også noget fra tvillingerne, hvis vi tager samspillet fra dem. Hvis der ikke var noget om det ressourcefyldte tvillingeskab, ville vi se flere tilfælde af senfølger af utryg tilknytning. Vi ville blandt andet have en overhyppighed af misbrug eller alkoholikere blandt tvillinger, end tilfældet er. Tvillinger er også lige så hyppigt gift og skilt som andre mennesker, så noget tyder på, at de heller ikke har sværere ved nære relationer end andre," siger hun.
Man har haft en idé om, at tvillinger oftere udvikler en vi-identitet i stedet for en jeg-identitet, og at de i teenageårene skal igennem en dobbelt løsrivelsesproces, der gør det vanskeligt for dem, fortæller Helle Birkholm-Buch.
"Men det er der ikke så meget, der tyder på. Vi har jo mange identiteter, og tvillingeidentiteten er bare en af de identiteter, tvillinger har. Hvis de får særlig meget opmærksomhed på det at være tvilling, kan det være en identitet, de selv er meget optaget af. Men hvis de lærer, at tvillingeidentiteten kun er en blandt mange, så vil den ikke dominere på samme måde," siger hun.

Adskillelse eller ej. Helle Birkholm-Buch mener, at det vigtige for de professionelle er at finde ud af, om tvillinger skal adskilles eller ej på baggrund af kendskab til tvillingerne og ved at spørge forældrene, som jo kender børnene bedst.
I stedet for først at tænke, at tvillingerne skal adskilles, fordi de ellers ikke udvikler hver sin selvstændighed, skal man måske tænke på, hvordan man kan sætte nogle rammer om tvillingerne, lave nogle pædagogiske tiltag, som styrker det enkelte barns selvstændighedsudvikling.
"Man kan lægge mærke til, om Julie kan nogle ting selv, uden at Sara hjælper, og opmuntre og anerkende det, så man får fremhævet for Julie, at hun godt kan selv. Hvis det så ikke virker, kan man begynde at tænke på adskillelse. Men det er ikke bare lige at gøre det for alle tvillinger," siger hun.
Forsker er ikke enige om, hvorvidt det er godt at adskille tvillinger eller ej, fortæller Helle Birkholm-Buch. Den ene lejr mener, at man så tidligt som muligt skal arbejde på adskillelse, fordi man på den måde får lagt nogle rammer omkring tvillingerne, som ligner andre søskendeforhold. Den anden mener, at man ikke skal blande sig i tvillingeskabet. Hvis børnene ellers udvikler sig og har det godt, vil det komme af sig selv, at de udvikler sig hver for sig og fra hinanden.
"Begge hold forskere er dog enige om, at skolestarten ikke er det tidspunkt, man skal begynde en adskillelse. Og det gør jo den udbredte praksis med altid at skille tvillinger ad ved skolestart meget problematisk," siger hun.
I en stor undersøgelse har man fulgt tvillinger fra indskolingen og op til syvende klassetrin. Undersøgelsen viser, at tvillinger, der går i samme klasse, klarer sig markant bedre end tvillinger, der bliver skilt i indskolingen, og det kan spores helt op til omkring 7. klasse.
"Man kan ikke sige, hvad der gør forskellen, men man kan have en hypotese om, at tvillingernes indlæring bliver påvirket af at blive skilt. Det kan være, fordi de har et savn eller er for opmærksomme på, hvordan den anden tvilling har det, så de ikke kan være ordentligt til stede. Så tanken om, at de bedre kan koncentrere sig, hvis vi skiller dem, kan ikke dokumenteres. Faktisk er det det modsatte, der er tilfældet," siger Helle Birkholm-Buch.

Små skridt. Hvis man vælger at skille tvillingerne ad, fordi en af tvillingerne ikke udvikler sig, skal det ske ved små skridt, mener Helle Birkholm-Buch.
"Det kan være, at man i børnehaven siger til den ene tvilling, at man synes, at han eller hun skal flytte sig til en anden plads, når der skal spises. Det kan også være, at man prøver at lave andre legerammer, så man bryder nogle mønstre, der ikke er så hensigtsmæssige for tvillingerne," siger hun.
For nogle tvillinger vil det være fuldstændig uproblematisk at blive adskilt, mens det for andre kan føre til separationsangst, fordi det er så voldsomt for dem, har Helle Birkholm-Buch erfaring for.
"Nogle kan få deciderede angstsymptomer som sengevædning, adskillelsesangst fra familien, de kan ikke være alene, sove alene og den slags. For de børn er det problematisk, at man ofte anbefaler, at tvillinger skal skilles ad i børnehaven og i skolen. Derfor skal man se på deres tvillingebånd, deres historie og om de har lært at være fra hinanden på en god måde. Måske er de for tidligt fødte og har sanseintegrationsvanskeligheder, hvilket kan gøre en adskillelse problematisk," siger hun.

Tvillinger i grupper. Pædagoger skal også være opmærksomme på, hvordan tvillingerne klarer sig i børnegruppen. De oplever sandsynligvis ikke en social nødvendighed på samme måde som andre børn, fordi de har hinanden. Hvis de forsøger at komme ind i gruppen og bliver afvist, vil de ikke i samme grad som enkeltbørn blive ved med at forsøge. Derfor kan man opleve, at de vil have en tendens til at lukke sig om sig selv og hinanden, for så har de en at være sammen med og trække på, og så opgiver de at kæmpe for kontakten til de andre børn, mener Helle Birkholm-Buch.
"Derfor kan man som professionel let komme til at overse dem. Hvis et enkelt barn er udenfor, vil man sørge for at få barnet inddraget, men hvis to børn er udenfor sammen, vil man have en tendens til at sige, at de nok hygger sig. Man vil måske ikke være opmærksom på, at de også kan have problemer med isolation eller social kontakt. Men to tvillingebørn uden for fællesskabet er lige så meget alene som ét barn udenfor," siger hun.
Det er Helle Birkholm-Buchs erfaring, at tvillinger faktisk er rigtig gode til at dele venner, og at de gerne vil have mange børn med i legen. Tvillinger kan dermed være en ressource for børnegruppen. Det kan være, at de altid har andre med i legen, fordi de kan synes, at det er lidt kedeligt kun at lege med en, som de er vant til.
"Hvis tvillingerne holder sig for sig selv, kan man tænke, at det kan være godt at skille dem ad, fordi de så er tvunget til at lege med de andre børn. Men konsekvensen kan være, at utrygheden bliver så voldsom, at de slet ikke kan finde ud af det. Hvis det er sådan, så handler det om, at man prøver at åbne fællesskabet for dem begge to i stedet for at skille dem ad. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, og derfor må man prøve sig frem, ligesom man også gør det med de andre børn, hvis de ikke selv kan finde ud af at komme ind i legene eller i fællesskabet," siger hun.

Om Helle Birkholm-Buch
• Familieterapeut med eget firma, hvor hun coacher og rådgiver tvillinger og tvillingeforældre samt andre småbørnsfamilier.
• Har tvillingedrenge på ni år.
• Er bachelor i psykologi og til sommer bliver hun cand. psych., når specialet om tvillingeskabets ressourcer er færdigt.
• Holder foredrag for pædagoger om den seneste forskning om tvillinger. Hun tilbyder også foredrag om konflikthåndtering og kommunikation, inklusion og anerkendende relationer, grænser, selvbestemmelse og selvværd, skæld ud og ikke-voldelig kommunikation og intelligens, læringsstile og børn med vanskeligheder.
• Har fødselsforberedelse for tvillingemødre og tvillingemødredebatgrupper.
• I 2004 fik Helle Birkholm-Buch en pris for en undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilier på en international kongres for tvillingeforskere.


Kongelige tvillinger - og alle de andre

• Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fik tvillinger lørdag d. 8. januar 2011. Kl. 10.30 fødte Mary en dreng og kl. 10.56 en pige.
• Der bliver i snit født 120 tvillinger hver måned. Tallet har ifølge Danmarks Statistik ligget nogenlunde stabilt med omkring 1400 hvert år de seneste år. 2,2 procent børn, der årligt fødes i Danmark, er tvillinger.
• To ud af tre tvillingefødsler sker efter kunstig befrugtning. Hver 8. graviditet starter som en tvillingegraviditet, men den ene tvilling går til grunde i første trimester, uden at man har vidst, at der var tvillinger.
• En tredjedel af alle tvillinger er énæggede. To tredjedel er så tveæggede, og af dem er en tredjedel af samme køn.

Så mange tvillingefødsler er der:
År Enkeltfødsler Tvillingefødsler Trillingefødsler Firlingefødsler
2000 64700 1283 22 0
2001 62876 1395 23 0
2002 61578 1339 13 1
2003 62052 1357 24 0
2004 62039 1393 32 1
2005 61673 1411 32 1
2006 62405 1413 16 0
2007 61622 1372 15 0
2008 62458 1433 15 0
Kilde: Danmarks Statistik.