Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 08 Børn&Unge som e-paper
TEMA: KAMPEN FOR ERSTATNING. Flere spark, skub og kvælertag. Volden mod pædagoger stiger
Flere pædagoger rapporterer om vold fra børn og unge, men de voldelige overgreb anmeldes kun sjældent til politiet. Dermed risikerer voldsramte at miste muligheden for en eventuel offererstatning. BUPL anbefaler systematisk registrering af hændelsesforløb.
Af: Trine Vinther Larsen
En pædagog fik en albue i brystet. En fik brækket næsen. Og en tredje blev slået med en skovl.
Det er eksempler på vold mod pædagoger begået af børn og unge. En række undersøgelser peger på, at volden både er udbredt og i stigning.
Fra 2001 til 2014 er andelen af pædagoger, som oplever vold på jobbet fra blandt andre børn og unge, vokset fra 9 til 18 procent, viser FTF’s undersøgelser.
Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø rapporterede 20 procent af pædagogerne i 2012 om voldsepisoder på jobbet. I 2014 var det steget til 23 procent, svarende til at flere end hver femte pædagog oplever vold.
BUPL-undersøgelser understøtter oplevelsen af mange voldsepisoder på hele ­0-18-årsområdet. Volden er særligt udbredt på SFO- og klubområdet samt i specialtilbud, fortæller Sanne Lorentzen, der er formand for BUPL’s Lederforening
»0-5-årsinstitutioner kan sagtens være med, når det kommer til slag, spyt, spark og bid, men den vold, der er så voldsom, at den kan give pædagogen en arbejdsskade, ser vi mest i arbejdet med større skolebørn, udadreagerende unge, i specialtilbud eller i forbindelse med fejlslagne forsøg på inklusion i normaltilbud,« siger hun.
Hendes udsagn underbygges af en undersøgelse fra sidste efterår blandt 1.850 af BUPL’s ledermedlemmer: De fleste havde ikke oplevet vold fra børn mod pædagoger, men 326 ledere havde på tre måneder oplevet 1.041 voldsepisoder, hvoraf to tredjedele skete på skole- og fritidsområdet eller i specialinstitutioner.

Udsat faggruppe. Psykolog og forsker i arbejdsrelateret vold fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, Lars Peter Andersen, møder også primært voldsramte pædagoger fra specialskoler. Men han genkender pædagoger som en generelt udsat faggruppe.
»Vold forekommer i alle brancher, som har med pressede borgere at gøre – sygplejersker, socialrådgivere, lærere, socialpædagoger, pædagoger, politimænd og ansatte i kriminalforsorgen. De arbejder i brancher med tæt kontakt til borgere, der ofte har et intellektuelt, socialt eller psykiatrisk handicap. På skolerne skal lærere og pædagoger i dag inkludere flere børn med særlige behov, og mens børnene måske har en meget struktureret hverdag i skoletimerne, så kan de i SFO’en have svært ved at håndtere de mere frie rammer og måske blive udadreagerende. Ingen af de her børn slår fra sig, fordi de er onde. De reagerer med vold i afmagt, eller måske fordi de ikke har anden udtryksform,« siger Lars Peter Andersen.

Slår i afmagt. Institutionslederne i BUPL-undersøgelsen pointerer også, at volden mod medarbejderne ofte kommer fra børn, som slår i afmagt og affekt eller ikke har sprog. Også de dårlige normeringer og svære rammer for arbejdet med inklusion i både dagtilbud og skoler nævnes som noget, der øger volden.
’Med en større inklusionsopgave er det en om end uacceptabel del af hverdagen, at pædagoger udsættes for spark, slag eller verbal overfusning’, kommenterer en leder i undersøgelsen.

Helbredet rammes. At volden stiger, er ikke alene udtryk for, at pædagoger udsættes for mere vold, mener Lars Peter Andersen. Arbejdsmiljøindsatser har også skabt en større bevågenhed omkring, hvad man som pædagog vil acceptere.
»Man finder sig ikke længere i vold som noget naturligt i arbejdsmiljøet, men registrerer det som noget unaturligt, og man sætter oftere kryds ved vold i arbejdsmiljøundersøgelser. Det forklarer også stigningen,« siger han og understreger, at vold er et væsentligt arbejdsmiljøproblem, som altid skal tages alvorligt.
»Der kan være forskel på at blive truet af en Hells Angels-rocker i Kriminalforsorgen
og ar få en knytnæve af et 8-årigt barn, men alt skal registreres. Også gentagne episoder af mindre vold, for man ved aldrig, hvornår læsset vælter,« siger Lars Peter Andersen.
Han har set de helbredsmæssige konsekvenser af at være udsat for vold både hos sine patienter, og i en undersøgelse, som han gennemførte med blandt andre specialpædagoger i Aarhus Kommune.
»De, der oplevede vold, havde flere sygedage og sygeperioder, og de rapporterede også mere stress, udbrændthed og søvnløshed,« siger han.
Mens pædagogerne er blevet flittige til at registrere og reagere på vold på jobbet, er de meget tilbageholdende med at politianmelde vold fra børn eller unge. Også selvom det er et krav, hvis de skal gøre sig håb om en offererstatning.
Ud af 1.041 voldsepisoder, som 326 institutionsledere sidste efterår oplevede, blev kun de 32 politianmeldt, viser BUPL’s undersøgelse. Som begrundelse angiver flest pædagoger ’hensyn over for barnet’ og dernæst, at det ikke er institutionens ’kutyme’ at anmelde.
Sanne Lorentzen er som udgangspunkt også imod politianmeldelser af børn.
»Det er aldrig godt. Jeg kan godt forstå, at rigtig mange ledere ikke kunne drømme om at gøre det, fordi det kan skade tillidsforholdet og relationen til barnet og familien,« siger hun, men fremhæver, at lederens opgave også er at beskytte sine medarbejdere.
»Og nogle gange kan politianmeldelse være en nødvendighed« siger hun med henvisning til at sikre pædagoger offererstatning.

Nye regler. En ny vejledning fra Justitsministeriet beskriver, hvordan voldsramte kan få dispensation fra det udskældte krav om at politianmelde. Det kan man ved at redegøre for, at ’konkrete, individuelle og behandlingsmæssige eller pædagogiske hensyn til barnet’ taler imod en anmeldelse.
»Det er ikke mindst lederens og kommunens ansvar at få skabt en politik og en systematik, så det bliver meget tydeligt, hvad der skal skrives og indsamles af viden om hændelsen og om årsagen til den manglende politianmeldelse, så medarbejderen er sikret dispensationen. Uanset om volden var en spytklat, eller man fik en på lampen, så skal man være klar på, hvordan man registrerer, for ellers kan mange pædagoger komme i klemme. Det har vi jo set eksempler på,« siger Sanne Lorentzen.

Hvad er vold?
Fysisk vold er angreb mod kroppen, for eksempel overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt.
Kilde: Arbejdstilsynet.

Så mange har oplevet vold på jobbet
Specialpædagoger 39 %
SOSU’er 34 %
Politi og fængselsarbejdere 33 %
Pædagoger 23 %
Specialundervisere 23 %
Portører mfl. 21 %
Skolelærere 18 %
Sygeplejersker 16 %
Pædagogmedhjælpere 13 %
Fysio- og ergoterapeuter 11 %

I 2012 havde 20 procent af pædagogerne været udsat for vold på jobbet inden for 12 måneder.
I 2014 var tallet steget til 23 procent.
Kilde: Undersøgelsen ’Arbejde og Helbred i Danmark 2014’, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Gennemsnittet for alle 71 faggrupper i undersøgelsen var 5,8 %.

Derfor anmelder vi ikke
71 procent af pædagogerne har i en periode på tre måneder oplevet hændelser med vold, som ikke er blevet anmeldt til politiet. Her er nogle af deres forklaringer:
Hensyn til barnet
’Det er grotesk, at personalet, som børnene har tillid til og skal være trygge ved, skal melde dem til politiet’.
Juraen
’Politianmeldelse af et barn er lig med en kriminalisering af barnet og dets handlinger’.
Accept af vold
’Ofte er det personalet, der skal støttes meget i overhovedet at foretage en registrering af et voldsomt barn’.
Politiet blokerer
’Politiet blev orienteret om episoden. De ville ikke optage den til rapport’.
Mangel på retningslinjer
’Kommunens jurister er ved at undersøge, hvordan vi skal agere i forhold til politianmeldelser’.
Kilde: Kommentarer fra institutionsledere i undersøgelsen ’Politianmeldelser af vold’, BUPL oktober 2015.