Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 19 Børn&Unge i pdf-version
GUIDE: Bliv klogere på underretninger
Læs her, hvordan du skriver en god underretning, og følg underretningens vej gennem systemet.
Af: Birgitte Vange
SKRIV EN GOD UNDERRETNING
Ingen har lyst til at skrive en underretning. Men pædagoger har som offentligt ansatte skærpet pligt til at underrette myndighederne, hvis de opdager, at et barn eller en ung udsættes for overgreb eller er truet på sundhed eller udvikling. Her kan du læse, hvad der skal stå i en god underretning, og hvordan den bør opbygges.

Her får du en skabelon for, hvordan du altid kan skrive en underretning i mail- eller brevform:
Overskrift
En socialforvaltning modtager mange henvendelser. Ved at skrive ’UNDERRETNING’ som overskrift signalerer du med det samme, hvad det handler om.
Hvem handler det om?
’Vedrørende (barnets navn), CPR-nr., søn/datter af (forældrenes navne og evt. CPR-nr.), adresse’.
Hvem skriver, og hvad er jeres kendskab til barnet/den unge og familien?
Her fortæller du, hvem du er, og hvordan du kender barnet/den unge og familien. Hvor længe har I kendt hinanden? Hvordan trivedes barnet og klarede sig, før du blev bekymret?
Årsagen til din bekymring
Du skal ved eksempler beskrive, hvorfor du er bekymret for barnets trivsel og udvikling. Det er vigtigt, at du gør det så konkret som muligt. Hvornår blev du først opmærksom på, at barnet havde det svært? Hvordan skete det, hvad var situationen, og hvad lagde du mærke til? Hvilke tegn på mistrivsel har du set? Har barnet ændret sig? Hvad har barnet/den unge fortalt? Hvad gjorde du, og hvordan var reaktionen? Hvordan har forældrene reageret? Beskrivelsen skal være neutral.
Du kan supplere med afsnit, som indeholder din faglige vurdering.
Hvordan har du forsøgt at hjælpe?
De fleste underretninger er led i et længere forløb, hvor man som pædagog har forsøgt at afhjælpe problemerne sammen med forældrene. Det beskriver du her: Hvilke samtaler eller møder har I holdt? Hvad har I gjort? Hvilken effekt har det haft?
Hvis der har været en løbende dialog med forældrene om barnets/den unges liv og trivsel, kan en underretning til kommunen opleves som et meningsfuldt skridt for at skaffe barnet/den unge den bedste hjælp.
Hvordan er forældrene orienteret om denne underretning?
Er der mistanke om, at forældrene udsætter barnet for vold eller overgreb, skal du ikke orientere forældrene, men straks underrette kommunen og/eller politiet.
I alle andre tilfælde beskriver du i dette afsnit, om forældrene er informeret om den underretning, du fremsender. Har forældrene læst det, du har skrevet? Har I holdt møde, hvor I har drøftet underretningen? Eller har du læst den op for dem i telefonen? Hvad var forældrenes reaktion? Sender du en underretning uden at orientere forældrene, skaber du et dårligt samarbejdsklima omkring barnet, både i din egen institution og for kommunens arbejde med at hjælpe.
Overvej, hvordan du selv ville have, det skulle foregå, hvis det var dit barn, der mistrivedes?
Navne på dem, der underretter, underskrift og dato
Her anfører du navn og titel på dig og din leder, som bør udarbejde og underskrive underretningen sammen med dig. Anfør også institutionens navn og adresse, med mindre det fremgår af brevhovedet. Husk også dato.
Det skal ikke med
Du skal ikke skrive din fortolkning af, hvordan tingene kan hænge sammen. Det er op til kommunen at undersøge sagens nærmere sammenhæng.
Du skal heller ikke komme med forslag til, hvilke foranstaltninger kommunen skal sætte i værk, for eksempel at barnet bør anbringes uden for hjemmet.

Serviceloven stiller ikke krav til, hvilken form en underretning skal have. En underretning kan ske telefonisk (men du vil som pædagog også blive bedt om at formulere den skriftligt) ved at udfylde et skema eller ved at skrive en mail eller et brev. På din kommunes hjemmeside kan du se, om der er særlige vejledninger eller skemaer, du kan anvende.

UNDERRETNINGENS VEJ
Hvad sker der, når kommunen eller Ankestyrelsen har modtaget din underretning? Ser familien, hvad du har skrevet? Og hvad får du at vide om, hvad myndighederne gør for det barn eller den unge, du er bekymret for? Få svarene her.

Hvis du underretter kommunen
Som det første bliver underretningen registreret i kommunens sekretariat – enten som en ny sag eller i den sag, som i forvejen eksisterer på barnet/den unge i socialforvaltningen. Den, der underretter, har krav på en kvittering for underretningen i løbet af seks hverdage. Det fremgår af skrivelsen, hvilken sagsbehandler (socialrådgiver), der går videre med sagen.
1. Skal kommunen handle hurtigt eller roligt?
Underretningen drøftes i kommunens afdeling for børn og unge. Her vurderer en leder og den medarbejder, der skal gå videre med sagen, om der skal ske hurtig indgriben, om politiet skal inddrages, eller om det er forhold, som ikke kræver akut handling.
2. Hvis der skal handles hurtigt
Er der risiko for, at barnet/den unge bliver udsat for nye overgreb eller er truet på liv eller helbred, skal det bringes i sikkerhed hurtigst muligt. Det er tilfældet i et fåtal af underretningerne, som handler om børn og unge.
Ved mistanke om overgreb (blå mærker, tegn på vold, seksuelt overgreb og lignende) skal barnet undersøges på sygehus – måske under indlæggelse. I så fald sørger børnesagsbehandleren for indlæggelsen og taler med forældrene efterfølgende. Først og fremmest skal barnet være i sikkerhed.
Har barnet brug for beskyttelse, kan ophold hos for eksempel familiemedlemmer eller på godkendte anbringelsessteder komme på tale. Så kræves der enten samtykke fra forældrene til anbringelse uden for hjemmet eller en beslutning i kommunens børne- og ungeudvalg. Børne- og ungeudvalgets formand eller en stedfortræder kan altid kontaktes, hvis der er brug for at træffe akut beslutning om anbringelse uden for hjemmet uden forældrenes accept.
Hvis der er mistanke om kriminelle forhold, skal politiet inddrages. Der er tale om en balancegang mellem hensynet til indsatsen over for barnet og familien og hensynet til politiets efterforskning. Man kan komme til at forplumre efterforskningen, hvis politiet ikke inddrages hurtigt. Eventuelt taler kommunens sagsbehandler med en af de politifolk, der har ekspertise i børnesager, så man griber sagen bedst an.
I sådanne akutte sager orienteres forældrene først af kommunen, når barnet er bragt i sikkerhed.
3. Hvis der ikke er brug for akut handling
De fleste underretninger handler om mistrivsel, som ofte har udviklet sig over lang tid, og hvor man har forsøgt at hjælpe, men hvor indsatsen ikke har virket.
Når kommunen modtager en underretning, inviteres foræl­drene til en samtale om bekymringen for barnet/den unge. Hvis forældrene ønsker det, kan de invitere pårørende eller fagpersoner, som kender barnet, med til samtalen. Her taler man om, hvad der kan være forklaringen på barnets reaktioner og mistrivsel, og forældrene vil få din underretning at se.
Nogle gange viser det sig, at familien har problemer, som kan afhjælpes ved familierådgivning. I de tilfælde fører underretningen ikke til yderligere undersøgelse.
I reglen beslutter man at lave en børnefaglig undersøgelse (en § 50-undersøgelse), som skal være afsluttet i løbet af fire måneder. Sagsbehandleren drøfter situationen med forældrene, taler med barnet/den unge og indhenter oplysninger fra fagpersoner, der kender barnet. Det kan for eksempel være sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, skolepsykologer eller praktiserende læger. Måske mødes man til et netværks- eller dialogmøde for at få idéer til, hvad der er godt at gøre.
4. En plan for hjælpen til barn og familie
Den børnefaglige undersøgelse munder ud i en handleplan. Det er en aftale mellem forældrene og socialforvaltning om, hvilke former for støtte og hjælp (foranstaltninger) der er aftalt, for at barnet og familien kan komme i trivsel igen.
Da sagsbehandleren har tavshedspligt, og da du som pædagog ikke selv er direkte part i sagen, har du ikke krav på at få yderligere information fra kommunen om, hvad man beslutter. Som fagperson kan du bede om at få at vide, om kommunen har foretaget en undersøgelse eller truffet foranstaltninger. I så fald får du en helt overordnet besked herom.
Hvis forældrene giver samtykke, har du mulighed for at få oplysninger i det omfang, de ønsker det.

Hvis du underretter Ankestyrelsen
Den øverste myndighed på det sociale område er Ankestyrelsen. Styrelsen modtager underretninger om børn eller unge, der mistrives derhjemme, hvis den, der underretter – for eksempel en pædagog – er utilfreds med kommunens håndtering af sagen. Men man kan underrette på samme baggrund som til kommunen: Fordi man er blevet bekymret for et barn eller en ung, som mistrives.
Når Ankestyrelsen modtager en underretning, opretter man en sag og sender et kvitteringsbrev til den, der underretter.
1. Indhentning og vurdering af materiale
Ankestyrelsen indhenter materiale fra kommunen vedrørende barnet/den unge og familien. Sagsbehandleren, der er jurist, gennemlæser sagen og drøfter den med en af Ankestyrelsens psykologer. Hvis de vurderer, at kommunen har foretaget sig tilstrækkeligt i forhold til barnet eller den unge, lukkes sagen, og Ankestyrelsen foretager sig ikke mere.
2. Børneankemøde i Ankestyrelsen
Hvis der er tvivl om, hvorvidt kommunen har gjort det nødvendige, drøftes sagen på et børneankemøde. Her deltager to af Ankestyrelsens jurister, to beskikkede ’lægdommere’ (ikke jurister) og en børne- og ungdomspsykiater som rådgiver.
Til mødet inviteres forældrene eller den, der har forældremyndigheden. Hvis barnet er over 12 år, inviteres barnet også med til mødet. Barnet kan afgive forklaring, inden forældrene kommer. Begge parter har ret til at medbringe en advokat og en bisidder til mødet.
På børneankemødet afgør man, om kommunen skal pålægges at tage initiativer, og hvad kommunen skal gøre for at afhjælpe problemerne.
Har du underrettet som fagperson, kan du kontakte Ankestyrelsen og få oplyst, om der er sat initiativer i gang i forhold til barnet.

Her kan du få faglig vejledning om underretning
Det nationale videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold mod børn (SISO) yder rådgivning på tlf. 2077 1120.
Ankestyrelsens børnekontor yder råd og vejledning på tlf. 3341 1200.
Børns Vilkårs FagTelefon har tlf. 3555 5558.

HER KAN DU LÆSE MERE PÅ NETTET
En række offentlige og private organisationer har informationsmateriale og vejledninger om underretning. Se på din kommunes hjemmeside. Mange kommuner har skemaer, som kan bruges til underretning.
• På Socialstyrelsens hjemmeside servicestyrelsen.dk/voresansvar/for-fagpersoner kan du læse mere om signaler på vold, seksuelle overgreb og mistrivsel samt om at tage emnet op på arbejdspladsen.
• På Ankestyrelsens hjemmeside ast.dk finder du blandt andet pjecen ’Tag signalerne alvorligt’.
• På bupl.dk kan du finde alle Børn&Unges artikler om underretninger.

Guiden om underretninger bygger på interview med ledere fra børne- og ungeforvaltningerne i Odense og Aarhus Kommuner, interview med en jurist og en socialrådgiver fra professionshøjskolen samt en lang række skriftlige kilder.