Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 41
Smuk, smukkere, Skanderborg
Sommeren og dermed også festivalsæsonen er forbi. Børn&Unge udpeger med videnskabelig assistance pædagogernes foretrukne festival.
Af: Ivan Enoksen
Den er mindre end Roskilde, hyggeligere end Midtfyn, mere tjekket end Langeland og efter egen mening smukkere end alle de andre tilsammen. Måske det er derfor, at pædagoger foretrækker Skanderborg-festivalen.
Håndfaste, videnskabelige beviser på, at pædagoger finder Skanderborg Festivalen fedest, er ikke ved hånden, men lektor Johannes Andersen, der er politolog og samfundsforsker ved Aalborg Universiteter, har underkastet vore fire største musik-festivaler, hvad han selv kalder en identitetsafdækning. Og er ved hjælp af den nået frem til, at festivalen i Skanderborg i særlig grad taler til det segment i befolkningen, som pædagoger normalt henregnes til. Det er segmentet, som ifølge Johannes Andersen består af de vidensorienterede og de livsstilsorienterede.
Med baggrund i ulykken i Roskilde, hvor ni unge blev mast til døde, er der sat meget ind på at forbedre sikkerheden på de musikfestivaler, som hvert år tiltrækker flere hundrede tusinde gæster. Det er i den sammenhæng, Johannes Andersens indentitetsafdækning er indgået. Hvis man ved, hvem der kommer til hvilke festivaler, kan man bedre tage sine forholdsregler, er ræsonnementet.

Bøgeskov contra pløjemark. Johannes Andersen har i sin identitetsafdækning belyst to forhold. Det er dels de ting, som karakteriserer den enkelte festival, dels personlige træk og forventninger hos de, der er kommet til dem. At Skanderborg Festivalen, der ubeskedent kalder sig Danmarks smukkeste, skulle have særlig appel til pædagoger, sandsynliggør Johannes Andersen på denne måde:
"Jeg deler festival-gængerne op i fire kategorier: Kaospiloter, autonomister, vidensorienterede og livsstilsorienterede. På Skanderborg kommer folk, ja, nok især fra Jylland, men tillige fra grupperne af vidensorienterede og livsstilsorientere. De er, hvad musiksmag angår, kvalitetsbevidste, men ikke til det ekstreme. En stor del er unge under uddannelse, som har brug for et frikvarter, men der er også et betydeligt indslag af folk, som er kommet op i årene. Fælles for dem er, at de vil have det rart, og det indbyder Skanderborg i hørere grad til end nogle af de andre. Vi er jo inde i den grønne bøgeskov, ikke ude på pløjemarken," siger Johannes Andersen.
Hvad specielt pædagogerne angår, kan der også være professionelle grunde til at frekventere festivalerne.
"De byder inden for hver deres genre på en mulighed for at holde sig ajour med, hvad der sker på musikscenen. Det kan pædagogerne have god brug for i deres arbejde med børn og unge. Fælles interesser, for eksempel omkring musik, er sammen med viden om sagerne et godt udgangspunkt for at skabe en fællesskabsfølelse," påpeger Johannes Andersen, der er forfatter til flere indsigtsfulde bøger om musik og ungdomskulturer. Han er tillige fritidsmusiker i The Overheads, et Aalborg-orkester som henter de fleste af sine medlemmer på byens universitet.

Midtstrøms. Blandt de fire store, danske musikfestivaler er Skanderborg den mest mainstreamede.
På dens ene side, den mere avancerede, ligger festivalen i Roskilde, mens man ovre på den anden side har Midtfyn og Langeland, hvor der henholdsvis er mere sump og en stærkere familieorientering.
"Roskilde er på forkant. Det er her, den nye og grænsesøgende musik spilles. Midtfyn er pløjemark og en ordentlig kæp i øret. Og så er der Langeland, som trækker det voksne publikum. Musikken er ikke så vigtig, man lægger i endnu højere grad end i Skanderborg vægt på samvær og råhygge. Hvem var i øvrigt hovednavnene på dette års Skanderborg Festival," spørger Johannes Andersen.
Øh, måske var det Moby og Johnny Madsen Band.
"Jamen, der kan du se. Ikke for ekstremt, men i hvert fald af høj kvalitet. Skanderborg er helt afgjort for sådan nogle som pædagoger."

Gerner og Annis Cafe. Det er ikke alene foran scenerne, at pædagoger fylder op på musikfestivalerne. Hæren af frivillige og ulønnede medhjælpere tæller adskillige pædagoger og klubfolk. Initiativet til Roskilde Festivalen udgik således fra en kreds af musikinteresserede klubfolk, og endnu i dag trækker pædagoger og klubfolk et stort læs med, som Børn&Unge så malende beskrev det for et par måneder siden, "at sælge øl, rense lokummer og skovle skidne underbukser, kondomer og menstruationsbind af vejen".
Fagets højst rangerede - hvis man kan tale om rangering i festival-sammenhæng - skal dog findes på Skanderborg Festivalen. Her er Gerner Schou, medarbejder i BUPL's forbundshus og tidligere klubpædagog i det Roskilde-miljø, som lagde grundstenene til byens verdensberømte festival, ansvarlig for repertoirevalget i Annis Cafe - en af Skanderborg Festivalens fem scener og klart den mest intime af dem.
Børn&Unge møder Gerner Schou back stage ved midnatstid på festivalens andendag. Så langt er alt gået efter planen. Årets største satsning rent økonomisk, Niels Skousen m/band, var honoraret værd. Som forventet. Om to dage kan holdet bag scenen, som omfatter et større antal pædagoger, pakke sammen, og Gerner Schou kan begynde at overveje, hvordan kagen skal skæres næste år i Annis Cafe.
"Jo, jeg tager også næste år med. Det er trods alt 25 års jubilæumsudgaven, vi står over for," siger Gerner Schou, der nogle år var involveret i Roskilde Festivalen, inden han lod sig overtale til at tage en tørn i Skanderborg.