Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 09
Gode madordninger reddet
Velfungerende madordninger i daginstitutioner har været i fare for at blive ødelagt, efter at regeringen har gjort ordningen frivillig. Men det nye lovforslag lader en kattelem stå åben. Kommunalpolitikerne får mulighed for at indføre ordningen, hvis kommunerne selv vil betale.
Af: Gitte Rebsdorf
Børnene i Albertslund Kommunes 30 daginstitutioner kan fortsætte med at få et sundt og økologisk måltid mad hver dag, sådan som det har været kutyme i mange år. Som beskrevet tidligere i Børn& Unge så har kommuner, der i forvejen har haft en vel­fungerende madordning fået problemer, efter at regeringen har besluttet at gøre den tvungne madordning frivillig. Men regeringens nye lovforslag lader en kattelem stå åben, så kommunalpolitikerne alligevel får mulighed for at gennemføre eller bibeholde madordningen. Det kræver dog, at kommunerne er parate til selv at finansiere maden til de nul- til seksårige. Det skal sikre, at kommuner, som har haft en mangeårig madordning i vuggestuer eller børnehaver, kan fortsætte. I Albertslund Kommune er borgmester Steen Christiansen (S) umiddelbart tilfreds med, at de kan beholde den madordning, som kommunen begyndte helt tilbage i 1973.
"Vi er glade for, at vi kan fortsætte med at give børnene sund mad. Det ville også have været ærgerligt, hvis en velfungerende ordning skulle ofres på grund af det," siger han.

Skaber kaos. Den tvungne frokostordning, som altså ikke er tvungen længere, er blevet ændret flere gange siden regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti indgik aftalen. De mange ændringer giver store problemer i kommunerne, som har skullet forholde sig til flere forskellige modeller.
Regeringen havde oprindeligt besluttet, at forældrene skulle betale for maden, ved at taksten blev hævet fra 25 til 30 procent. Men med det nye lovforslag må taksten kun være på 25 procent af driftsomkostningerne.
I Albertslund har man allerede nået at hæve taksten i år, sådan som loven gav mulighed for. Men nu skal der rulles tilbage igen, hvis politikerne altså ønsker at fortsætte ordningen, sådan som kattelemmen åbner op for.
"Vi har kalkuleret med, at vi kunne hæve taksterne, og derfor får vi nu et økonomisk udestående. Det er urimeligt, at kommuner med velfungerende madordninger stilles i en ringere økonomisk situation. Derfor vil vi forfølge sagen i forbindelse med lovforslagets behandling. Jeg er dog overbevist om, at kommunal­bestyrelsen bakker op om, at vi fortsætter med den fælles madordning,"
siger Steen Christiansen.
Hos regeringen af­viser Venstres familieordfører, Louise Schack Elholm, at det er et problem, at kommunerne nu ­alligevel ikke kan hæve taksterne, sådan som de ellers havde regnet med.
"Med det nye lovforslag har vi indført bruger­betaling. Det skal sikre, at der er en sammenhæng mellem pris og ydelse. Vi har haft nogle grimme eksempler på, at kommunerne har hævet taksterne og så brugt pengene til andre formål, så som at forbedre veje eller sikre den kommunale økonomi på anden vis," siger hun.

Zigzagkurs. I Københavns Kommune er der også stor frustration og utilfredshed over regeringens zigzagkurs. Kommunen har allerede indført madordningen delvist. Men det er sket ud fra nogle helt andre betingelser end dem, der gør sig gældende med det nye lovforslag, påpeger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S).
"Det er en meget rodet situation. Hvis vi ­beslutter, at forældrene ikke hvert andet år kan afgøre, om der skal være madordning eller ej, skal vi selv ind og finde midlerne. Og det var ikke det, der var udgangspunktet. Tæppet er blevet revet væk under ordningen," siger hun.
Forligspartierne blev i januar enige om at ændre den omstridte madordning, så det blev op til forældrebestyrelserne at tage stilling til, om der skal være madordning eller ej. På det tidspunkt var ordningen gået i gang i flere ­kommuner. Regeringen havde oprindeligt besluttet, at ordningen skulle være tvungen.






Det står der i lovforslaget
Det foreslås, at hvis kommunen beslutter, at frokost indgår som en del af dagtilbudsydelsen inden for det fastsatte loft for forældrenes maksimale egen­betaling på 25 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter inkl. frokost for en plads i dagtilbud,
har forældrene ikke mulighed for at fravælge frokosten, jf. lovfor­slagets § 16 b, stk. 4.