Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 20 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Pædagog fra Brasilien
Af: Trine Vinther Larsen
Navn: Magali Canavarros De Franca, 57 år
Land: Brasilien, kom til Danmark i 1986, da hun mødte en dansk mand.
Job: Pædagog i den integrerede institution Krudtuglen med vuggestue, børnehave og fritidshjem i København.

Hvad tog du med til Danmark?
»Jeg har taget mine oplevelser og kulturen med mig. Det bruger jeg i min hverdag med børnene, når jeg fortæller historier fra Brasilien om edderkopper, slanger, papegøjer, tukaner og vilde kattedyr. I et projekt med 0. klasserne fra distriktsskolen valgte jeg emnet ’Indianere fra Brasilien’ og tog min træfigur af en indianer, smykker, min hængekøje og brasiliansk mad med til børnene. I et andet projekt kom skolebørnene over på vores fritidshjem i Krudtuglen, hvor vi dansede samba til brasiliansk musik.«

Hvordan husker du barndommen i Brasilien?
»Jeg husker, hvordan min mor klædte os fem søstre ud til det årlige karneval. Det varede fem dage, og vi fik et nyt kostume hver dag. Det startede om fredagen, og dagen efter karnevallet kaldte vi ’aske-onsdag’, hvor vi sov meget og talte om oplevelserne. Jeg var kun 14 år, da jeg flyttede til Rio for at bo på min mormors pensionat. Hvis familier har råd, sender de børnene afsted for at få en uddannelse. Uligheden er stor, og stadig i dag passer mange syvårige deres små søskende, mens mor arbejder.«

Hvordan bruger du din baggrund pædagogisk?
»Da jeg blev pædagog, sagde en ven til mig, at jeg skulle finde noget, der kunne gøre en forskel for børn. Sambaen lærte jeg først rigtigt her i Danmark, men det blev det, jeg tog med mig fra brasiliansk kultur ind i pædagogikken. Hver søndag underviser jeg 4-10-årige børn på en sambaskole, og i Krudtuglen får jeg plads til at dyrke dans med børnene. Til den årlige sommerfest opfører børnene et danseshow, og jeg har lært, at fremmedsproget musik og rytmer kan udvikle børns kreativitet.«

Hvad fik du fra dansk pædagogik?
»Alt det, jeg ved om pædagogik, har jeg lært i Danmark. Fra min egen børnehavetid husker jeg kun, at jeg skulle spise smør, selvom jeg ikke kunne lide det. Det kan jeg stadig ikke. Brasiliansk pædagogik er nok anderledes i dag, men jeg holder meget af, at danske børn har stor selvbestemmelse og får plads til at udvikle sig i deres eget tempo. Pædagoger har autoritet, men er ikke autoritære. Jeg er også glad for åbenplanpædagogikken, der skaber plads til ­bevægelse og venskaber på tværs af alder og stuer.«

Hvad har overrasket dig?
»I Brasilien er familien din støtte i alt – når du er arbejdsløs, bliver gammel eller har brug for børnepasning. I Danmark lukker man sig mere om kernefamilien. Ældre søskende og bedsteforældre henter også børn her i Danmark, men jo rigere et samfund er, jo mindre afhængig er man af hinanden. Derfor kan danskere være svære at komme tæt på, men jeg kender mange brasilianere, som er mine nære venner. Og det er en gave at arbejde i en børneinstitution med gode kolleger og adgang til at møde børn og forældre.«