Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 05 Børn&Unge som e-paper
Årets dagtilbud. Børnene spejler sig i fællesskabet
3. marts blev Eksperimentalinstitutionen kåret som årets dagtilbud. En institution, hvor halvdelen af børnene har psykosociale vanskeligheder. De inkluderes gennem nærvær og et fællesskab, de kan spejle sig i. Og alle ansatte er pædagoger.
Af: Eva Sofie Fritzbøger
Det er en af de dage, hvor regnen siver ned over København, og hvor den grå himmel med tunge skyer maler en by i gråtoner. Men når man træder ind i Eksperimentalinstitutionen på Amager, mødes man af en farveeksplosion af grønne, lilla og lyserøde flyverdragter, der løber rundt mellem hinanden. Det ene øjeblik må man hoppe til side for en konvoj af flyverdragter, der i huj og hast skal ud på legepladsen, mens man det andet øjeblik bliver overrasket af en lyserød kanonkugle, der flyver i fuld fart ud fra et legehus bag nogle buske.
Under flyverdragterne gemmer der sig et væld af forskellige børn med meget forskellig baggrund. Halvdelen af dem er placeret i institutionen efter en helt vanlig lokal pladsanvisning, mens den anden halvdel er visiteret til institutionen på baggrund af forskellige psykosociale vanskeligheder. Alligevel sørger institutionens pædagoger for, at hver og én af de omkring 60 vuggestue- og børnehavebørn bliver fuldt inkluderet på stuerne og føler pædagogernes anerkendelse og nærhed.
Med baggrund i successen blev Eksperimentalinstitutionen kåret som årets dagtilbud 3. marts af BUPL, FOA og Børne- og Socialministeriet. Indstillingen til prisen kom fra en forælder, Signe Westergaard Jensen, på vegne af institutionens bestyrelse, som hun også er medlem af.
»Jeg plejer altid at sige, at mine børn går i Danmarks bedste daginstitution,« for­tæller hun og tildeler pædagogerne en stor del af æren.
»Jeg synes tit, man taler om, at der på arbejdspladser er nogle få faglige fyrtårne. Her er der simpelthen udelukkende pædagogiske faglige fyrtårne.«
Resultatet er ifølge Signe Westergaard Jensen et roligt miljø, der løfter alle børnene menneskeligt og fagligt.

Alle børn er lige. De pædagogiske greb, der tages for at løfte børnene er langtfra tilfældige. Et af de konkrete faglige valg er, at der kun ansættes uddannet pædagogisk personale, og at alle børn fra starten tildeles en primærpædagog, som kan sikre den nødvendige tryghed i dagligdagen. Primærpædagogen er ikke en erstatning for en forælder, men kan alligevel være en stor støtte.
»Man skal have en stabil voksen her i institutionen, en voksen, der er til at stole på. En, som kan hjælpe med inklusion, både i det sociale og på det emotionelle felt, fordi det tit er der, hvor vores børn har store problemer,« forklarer Agnete Persson, pædagog og tillidsrepræsentant.
Signe Westergaard Jensen fremhæver også netop det pædagogiske greb som gavnligt for både hendes datter på fem år og sønnen på to.
»Min datter nyder godt af, at hun har en pædagog, som hun oplever, hun har et særligt bånd til. Hun har en voksen, hun altid kan gå til, og som kender hende og ser hende – ser, hvad hun har brug for, både af omsorg og udfordringer,« siger hun.
Signe Westergaard Jensen er en af de ’lokale forældre’, og selvom man måske kunne tro, at kun de særligt udsatte børn bliver tildelt en primærpædagog, er det altså ikke tilfældet. Nøjagtig som børnene er lige, når de leger på legepladsen, er de også lige i pædagogikken.
»Jeg får tit spørgsmålet, om ’lokalbørnene’ er en slags statister her, og det oplever jeg overhovedet ikke. Jeg oplever virkelig, at det ikke bare er ord: Alle er inkluderet, og alle bliver løftet. Mine børn får simpelthen så meget opmærksomhed og støtte,« siger Signe Westergaard Jensen.

Vi tager ansvaret. På et tidspunkt bliver både pædagoger og de fleste børn lidt trætte af regnvejret ude på legepladsen. Det er tid til oprydning og til at komme ind og krænge flyverdragterne af. Det med at komme ind, viser sig at blive noget uoverskueligt for en af de flyverdragtklædte børn, der pludselig ikke kan være i sig selv og reagerer med råb og skrig. To pædagoger tager ham resolut under armene med ordene. »Så kan vi lige passe på dig herhenne.«
Den situation er sigende for institutionens tilgang til pædagogik. Den fokuserer på, at børnene skal føle, at de bliver set og anerkendt i hver og en af deres følelser.
»Vi arbejder meget med, at selvfølgelig skal børnene stoppes i en uhensigtsmæssig adfærd, men det er de voksne, der skal tage ansvar for situationen. Børnene fortæller noget med deres handlinger. Så pædagogerne skal være der og sige: Hov, nu har du brug for, at jeg passer på dig og hjælper dig,« siger leder Jane Weltz.
Det betyder, at barnet kan spejle sig i den voksnes adfærd, men også i de andre børns ageren.

At spejle sig. Arbejdet med den anerkendende tilgang til inklusion er ikke nyt på institutionen. Navnet Eksperimentalinstitutionen stammer fra 1970’erne, da institutionen blev omdannet til et eksperiment, hvor børn med forskellige udfordringer skulle indsluses med lige så mange børn uden særlige udfordringer. Tanken bag var netop ifølge souschef Leif Verner Nielsen, at børnene skulle kunne spejle sig i hinanden.
»Allerede dengang har man tænkt, at de børn, der har det svært, ikke skal være alene sammen. Jeg tror, at grundtænkningen i det hele er, at børn og forældre skal indgå i fællesskaber, hvor de kan spejle sig i andre,« siger han.
Derfor leger børnene sammen på kryds og tværs og spejler sig i hinandens og pædagogernes reaktioner. Ude på legepladsen sidder for eksempel fire ’flyverdragter’ i tørvejr under en rutsjebane. Der er ikke meget plads, og det fører til en diskussion om, hvem der skal sidde der.
»Du skal gå ud,« lyder det pludselig fra en flyverdragt.
Men det vil den anden ikke høre tale om. Situationen udvikler sig dog aldrig til en konflikt. I stedet går det i rask fart mod en af pædagogerne, som gør opmærksom på, at der jo ikke er noget barn i børnehaven, som ejer tørvejrspladsen. Men hvis der nu rent faktisk ikke er plads, kunne det jo være, man kunne finde en af de andre tørvejrspladser? Under legestativet måske?

Ressourcerne. Med det store antal visiterede børn med psykosociale vanskeligheder følger også ekstra ressourcer, og det er væsentligt for opretholdelsen af den høje kvalitet i institutionen.
»Vi er hamrende dygtige til inklusion, og vi går rigtig meget ind for det, men der skal også være ressourcer til arbejdet. Der skal være ressourcer både til at have nok hænder ansat og til fagligheden,« understreger Jane Weltz.
Spekulationer om økonomi er ikke noget, børnene mærker. De nyder bare, at der både er plads til at fare omkring som en lille lyserød kanonkugle og til, som stort vuggestuebarn, at sidde og hygge sig med sin helt egen pædagog, mens resten af stuen sover.

Årets dagtilbud 2016
Prisen for ’Årets dagtilbud’ blev uddelt af Børne- og Socialministeriet 3. marts. Det skete i samarbejde med BUPL og FOA. Målet var at hylde den store indsats, der gøres overalt i landets institutioner. Tre dagtilbud var nomineret til prisen: Børnehuset Tudsen i Rudersdal Kommune, Børnehuset Trolle i Aarhus Kommune og Eksperimentalinstitutionen i Københavns Kommune, som fik prisen.
Eksperimentalinstitutionen er en særlig institution i den forstand, at halvdelen af de indskrevne børn er visiteret til institutionen på grund af psykosociale vanskeligheder. Alle børn inkluderes fuldt på stuerne gennem et særligt fokus på nærvær og anerkendelse.

Børn med psykosociale vanskeligheder
I Eksperimentalinstitutionen har halvdelen af børnene såkaldte psykosociale vanskeligheder. Det betyder, at der er en særlig sårbarhed i familien, som børnene kan være bærere af, og som de kan vise symptomer på. En sådan sårbarhed i familien kan for eksempel dække over:
● psykisk sygdom
● fødselsdepression
● misbrug hos forældrene
● unge mødre, der selv har haft en hård opvækst
● børn, der har været langtidsindlagt på sygehus.