Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Pædagog i skolen. Gået i stå i første akt
Skolereformen er gået i stå. Halvdelen af børnene har
ikke en skoledag med variation. Halvdelen får ikke 45 minutters bevægelse om dagen. For et år siden så det ligesådan ud. »Det er meget beklageligt,« siger undervisningsminister Merete Riisager.
Af: Steffen Hagemann
Hvis folkeskolereformen var et skuespil, ville der være behov for at justere lidt på dramaturgien. For handlingen er gået helt i stå.
Der sker ikke noget. Implementeringen af folkeskolereformen står i stampe, og mange af landets skolebørn kan se langt efter den sjove, afvekslende skoledag, som de blev lovet, da skolereformen blev indført.
Kun 52 procent af pædagogerne er helt eller delvist enige i, at skoledagen har tilstrækkelig variation, viser undersøgelsen ’Pædagogen i skolen’ foretaget af BUPL i maj blandt 5.468 pædagoger, der arbejder i skolen. For et år siden var tallet præcis det samme – 52 procent.
De 45 minutters bevægelse, som eleverne også skal have, flytter sig en lille smule, men det er den forkerte vej.
44 procent af pædagogerne er helt eller delvist enige i, at børnene får de lovede 45 minutters bevægelse hver dag. For et år siden vurderede 47 procent af pædagogerne, at børnene fik 45 minutters daglig bevægelse.

Beklageligt. Der er ikke nok variation i skolen, medgiver undervisningsminister Merete Riisager (LA):
»Det er rigtigt. Hvis man ser på åben skole, så er der også nogle muligheder, men de bliver heller ikke udnyttet. Det er meget beklageligt,« siger hun og peger på, at privatskolerne, som har en kortere skoledag, ser ud til at have bedre greb om at variere undervisningen og skabe en mere åben skole.
»Det går ikke. Det skal vi have forbedret i folkeskolen,« fastslår hun.
Også bevægelse skal opprioriteres.
»Vi kan se her efter tre år, at det slet ikke er godt nok. Der er ikke nok bevægelse, og det, der er, er lidt tilfældigt,« siger Merete Riisager.
Hun så gerne, at pædagogerne kom til at spille en større rolle i forhold til at sikre børnene 45 minutters daglig bevægelse.
»Man skal aftale, hvornår der er bevægelse på skemaet i stedet for at regne med, at ting sker af sig selv. Det handler om at aftale, hvem der har ansvaret og hvornår, så man er sikker på, at det finder sted og har en høj kvalitet,« siger Merete Riisager.

Mere af det samme. Andreas Rasch­Christensen, forsknings- og udviklingschef på Via University College og ekspert i folkeskolen, genkender det billede af manglende variation og bevægelse, som pædagogerne tegner.
»Skoledagen er blevet lidt længere, men der er ikke skabt variation. Det er blevet mere af det samme. Eleverne efterlyser inddragelse af eksterne aktiviteter, den åbne skole. Det er slet ikke kommet i gang,« siger forskeren.
Professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet er slet ikke i tvivl om, at skolereformen står i stampe, når det drejer sig om bevægelse og den varierede skoledag.
»Det kommer ikke bag på mig, for det er også mit indtryk, når jeg snakker med folk ude i praksis. Min fornemmelse er, at det går umådeligt langsomt. Ude på skolerne har man slet ikke kunnet finde ud af alle de omstillinger, der skulle til med skolereformen,« siger han og konstaterer, at eleverne bare har fået mere af det samme, hvilket ikke var meningen.
»Og det at have pædagoger med i den faglige undervisning er der mange lærere, der ikke kan finde ud af og slet ikke har lyst til.«

Mange mistrives. Før sommerferien offentliggjorde Niels Egelund en rapport, der viste, at hver femte skoleelev i folkeskolen får støttende undervisning og trives dårligt.
»Alle tal peger på, at flere børn har problemer i skolen end før,« siger han.
Ifølge SFI-undersøgelsen ’Folkeskolereformen: Beskrivelse af 3. dataindsamling’ fra 2016 trives 71 procent af eleverne i skolen.
Men skolen er ikke rummelig nok til alle børn, påpeger Niels Egelund. Især en gruppe har det svært, når skoledagen bare bliver mere af det samme:
»Skolen har virkelig vanskeligt ved at møde de bagerste 20 procent. De trives ikke med den meget faglige undervisning. Det er klart, at for dem – typisk en dreng, som mere er praktisk orienteret og drømmer om at blive tømrer – er det, man skal igennem især efter 2.-3. klasse ikke særligt morsomt,« siger Niels Egelund.

Et helvede. Han kalder de store faglige krav, som for eksempel den projektopgave, eleverne skal igennem i 9. klasse, for ’et helvede’ for nogle børn.
»Nu skal man ikke generalisere ud fra ét barn og slet ikke fra ens egne børn, men vi har haft én herhjemme, som ikke trives ret godt i skolen. Hans mormor og jeg skrev så hans projektopgave for ham. Vi fik sgu ikke mere end 7 for den,« griner han.
Heldigvis er drengen nu snart udlært tømrer, og det fag er han dygtig til, beretter Niels Egelund.
»De der drenge gider fandeme ikke det der med bøgerne. De vil hellere arbejde med deres hænder og ud at spille fodbold. For dem er skolen blevet et helvede, og de er nødt til at gå der i 10 år,« siger professoren.

Børnene betaler prisen. 82 procent af eleverne siger, at skoledagen er lidt eller alt for lang, viser dataindsamlingen fra 2016. Det er næsten en fordobling på to år – de to år, som folkeskolereformen på det tidspunkt havde været i gang.
Men det er ikke overraskende, mener BUPL’s formand, Elisa Bergmann.
»Det hænger meget sammen med det, der ikke spiller. Så længe der ikke er variation og bevægelse nok, og så længe vi ikke kan få de fritidspædagogiske elementer ind, men alt bliver mere af det samme, kan jeg sagtens forstå, at børnene siger, at dagen er for lang. Det tror jeg også, pædagogerne synes,« siger hun.
Meningen var, at bevægelse skulle tænkes ind i den varierede skoledag, og det skulle alle parter i skolen, også pædagoger og lærere, være med til at sikre, påpeger Elisa Bergmann.
»Men vi har desværre ikke formået at få det samarbejde op at køre. Nogle kommer til at betale prisen for det, og det er børnene,« siger hun.
Elisa Bergmann mener, at skolen på grund af rammerne, manglende ressourcer og nogle steder også manglende vilje har haft svært ved at udvikle læringsmiljøerne.
»Vi diskuterer stadig, hvad skolens opgave er, og har kampe om, hvor tingene skal ligge. Det betyder, at tingene står stille,« siger hun.
Et populært mantra i forligskredsen bag folkeskolereformen er, at der skal ro om reformen, og at den bare skal have tid til at virke.
»Det er en forfejlet retorik,« siger Elisa Bergmann.
»Vi skal ikke holde os i ro. Vi skal sørge for, at der sker en udvikling til gavn for børn og unge. Vi må gentage overfor Kommunernes Landsforening, at vi bliver nødt til at arbejde for at få reformen til at fungere nedefra,« siger Elisa Bergmann, der understreger, at løsninger også skal findes lokalt i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler.

Ikke slået igennem. Skolereformen skulle også give børnene en mere sammenhængende skoledag på tværs af skole og fritid.
Men kun 46 procent af pædagogerne er helt eller delvist enige i, at det er lykkedes, viser BUPL’s undersøgelse.
Det var blandt andet den sammenhængende skoledag, som lærer-pædagogsamarbejdet skulle bidrage til, påpeger Andreas
Rasch-Christensen.
»Meningen var, at flere voksne med forskellige kompetencer kunne skabe en anden grad af variation. Generelt set er det ikke slået igennem. Det, som har været en del af fritidsordningen, forekommer nogle steder at være forsvundet,« siger Andreas Rasch-Christensen og peger på, at en potentiel forklaring kan være, at man ikke har fået lærer-pædagog-samarbejdet bragt i spil.
Er det for meget at forvente, at det går fremad med reformen?
»Nej, det skal det jo, det er ambitionen,« siger Andreas Rasch-Christensen og peger på, at det ikke er gjort med det, som kan måles i PISA og nationale test.
»Vi skal have de pædagogiske aspekter af fritidsdelen mere ind som en del af skoledagen.
Det kan du ikke måle og veje i nationale test, men det er en fuldstændig naturlig og vigtig del af det, vi gerne vil med skolen, nemlig at børn er sammen i fællesskaber, at de har gode relationer og leger sammen,« siger Andreas Rasch-Christensen.