Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 15
Pædagoger skal lære tosprogede bedre dansk
Mindst en pædagog i hvert dagtilbud i Århus skal tage en uddannelse som sprogvejleder. Kun hvert fjerde tosprogede barn taler godt nok dansk, når de begynder i skole. Resten har brug for særlig støtte.
Af: Mikkel Kamp
Tre ud af fire tosprogede børn, der begynder i skole efter sommerferien, taler ikke godt nok dansk. Det viser en sprogscreening, som Århus Kommune har gennemført.
Ud af 590 børn taler de 19 så dårligt dansk, at de skal i en særlig modtageklasse, mens hele 420 har "et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog." Det betyder, at de skal have særlig støtte i skolen. Det er ikke godt nok, mener kommunen.
"Sammenlignet med sidste år skal færre børn i modtageklasse. Det er positivt, men alt for mange børn, har fortsat brug for undervisning i dansk som andetsprog. Det tal skal bringes ned," siger Pauli Johansen, integrationschef i afdelingen for børn og unge.
Kommunen vil blandt andet sætte ind med mere uddannelse til pædagoger i vuggestuer og børnehaver.
"Pædagogerne har ikke den nødvendige viden, og hvordan skulle de også have fået den? Vi barsler med en sprogvejleder-uddannelse. Mindst én medarbejder i hvert dagtilbud skal tage uddannelsen, så de har et godt grundlag for at vide, hvor der skal sættes ind," siger han.
Samtidig vil kommunen screene alle tosprogede, når de er tre år. Resultaterne skal bruges som redskab i børnehaverne, så pædagogerne ved præcis, hvad det enkelte barn har svært ved.
Århus Kommune begyndte at sprogscreene børnene sidste år. Byrådet besluttede, at børn med behov for ekstra sprogstøtte kan henvises til en anden skole end deres distriktsskole - hvis distriktsskolen har mange tosprogede elever. Derfor har forvaltningen brug for håndfaste argumenter, når den skal forklare forældre, at netop deres barn skal køre ti kilometer i bus hver morgen og eftermiddag for at gå i en anden skole, end den der ligger lige om hjørnet.
"Der er et retssikkerhedsmæssigt aspekt i det. Vurderingen skal være frataget subjektive kriterier, ellers ville der være for mange tvivlsspørgsmål, og vi ville få for mange klager," siger Pauli Johansen.
Screeningen i Århus er anderledes end i andre danske kommuner. Derfor kan man ikke konkludere, at tosprogede i Århus er dårligere til dansk end tosprogede i andre byer, forklarer han.
"Nogle medier har skrevet, at tosprogede børn i Odense taler bedre dansk, men det er som at sammenligne æbler og pærer. I Odense er det for eksempel frivilligt at deltage i screeningen, mens det er obligatorisk hos os. Det er en af flere forskelle, som kan have indflydelse på resultatet," siger Pauli Johansen, der hilser politiske signaler om at indføre ensartede screeninger i hele landet velkommen.
"Interessen for at sammenligne vil være der, så det vil være en rigtig god idé," siger integrationschefen.


Fakta om screeningen
590 tosprogede børn, der begynder i skole efter somerferien, er blevet screenet. De tosprogede børn udgør lidt mere end 18 procent af skolestarterne i Århus.
Sprogscreeningen inddeler børnene i tre grupper:
•19 børn (3,2 procent) har behov for at komme i modtageklasse.
•420 børn (71,2 procent) har behov for støtte til dansk som andetsprog.
•151 børn (25,6 procent) har ikke behov for støtte til dansk som andetsprog.