Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 50
Unge piger som pushere
Unge fyre finansierer deres misbrug ved at sælge stoffer og lave kriminalitet. Unge piger finansierer deres misbrug ved at sælge sig selv. Sådan lyder klicheen. Men noget tyder på, at billedet er ved at ændre sig. Flere steder i landet er der nemlig en kønsmæssig ligestilling på vej blandt de pushere, der sælger partystoffer som ecstasy, amfetamin og kokain.
Af: Per Straarup Søndergaard
Børn&Unge har spurgt en lang række mennesker, der arbejder med unges misbrug, om der er kommet flere piger blandt gadepusherne. Svarene har delt sig pænt i to lige store bunker. Den ene halvdel oplever ikke - eller har ikke kendskab til - at der hverken er kommet flere eller færre unge piger, der sælger stoffer. Den anden halvdel derimod har registreret en ny variant af den mørke side af girl power. De møder flere piger, der især i weekenden har hektisk aktivitet på mobiltelefonen. De langer små poser med stoffer ud til kunderne. De virker tjekkede, magtfulde og omgiver sig med en aura af frygt. Så længe det varer...
Christian Christensen, der er misbrugsmedarbejder og ansat ved Grindsted Ungdomsskole, fortæller:
"Jeg har kendskab til i hvert fald tre piger mellem 17 og 20 år, der sælger partystoffer - først og fremmest amfetamin. Jeg har tidligere oplevet piger som en slags medhjælpende hustruer til mandlige pushere. Men det her er piger, der er selvstændige pushere. De har en høj status og udstråler magt og styrke."
Mange af de unge fyre, der er begyndt på et weekendmisbrug, ser meget op til disse piger. De falder på halen for dem, og som følgende eksempel viser, er det ikke uden problemer.
"En af pigerne kom som ny i en klasse. Hun holdt nogle kanonfester, hvor hun introducerede de andre unge til forskellige stoffer. Alle fyrene faldt pladask for hende, og snart troede de alle sammen, at de var kærester med hende. Det gav en masse konflikter. Derudover var drengene kommet ind i et overforbrug af stoffer, så ud over de følelsesmæssige frustrationer var der også nogle dummebøder, der skulle betales. Pigen havde gode kontakter til leverandørerne af stoffer og var - og er - en fantastisk dygtig intrigemager."
Christian Christensen siger, at der blandt bagmændene kan være flere grunde til at placere unge piger i salgsleddet.
"En mandlig betjent må ikke kropsvisitere en ung pige, og da hovedparten af politistyrken består af mænd, reducerer det risikoen for at miste stoffet. En anden årsag kan være, at pigerne har bedre kontakt til jævnaldrende piger, og dermed kan de få fat i nogle nye kunder."
De unge kvindelige pushere må ligesom deres mandlige ditto døje med dårlige betalere. Over for dem afregnes der kontant, men det er ikke pigerne selv, der står for afstraffelsen.
"Pigerne udnytter deres gode kontakter til de hårde drenge, og når de har brug for det, rekvirerer de et tæskehold. Til gengæld får tæskeholdet sex hos pigerne, der overhovedet ikke kan se noget problem i at bruge deres kroppe som en vare. "Vi er jo venner," siger de nogle gange til mig. Dertil svarer jeg: Jeg har også mange venner, men derfor har jeg jo ikke sex med dem."
Seksualiteten er også årsag til, at de unge pigepushere har en anden status blandt bagmændene. De står på langt bedre fod med dem, end drengepusherne gør.
"De bliver hurtigt inviteret inden for i varmen og kommer med til festerne. De er jo nogle unge, flotte sild, som de hårde drenge gerne vil være sammen med. Men det hæsblæsende liv tager hårdt på dem, så de vil hurtigt brænde ud. Det kan vi se på nogle af vores gamle, kvindelige misbrugere. De har også været flotte engang, men nu hænger det hele på dem."
Christian Christensen oplever, at mange af de professionelle, der er omkring de unge, ikke er gearet til at tage sig af denne type af piger.
"De slipper af sted med for meget, fordi de er mestre i at få en tåre i øjenkrogen på det rigtige tidspunkt, og det får hjertet til at bløde hos nogle voksne. De tænker: "Hvor er det dog synd for den stakkels pige." Havde det været en dreng havde man taget anderledes hårdt og konsekvent fat. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at pigerollen ændrer sig. Vi møder nogle andre typer, end vi gjorde tidligere."

Pigen med posen. I Aalborg har man ligeledes oplevet, at flere unge piger er begyndt at markere sig som sælgere af stoffer som amfetamin, ecstasy og kokain. Det fortæller Bjørn Hogreffe, der er leder af Bixen. Det er et behandlingssted under Aalborg Kommune, og her ydes blandt andet hjælp til unge misbrugere mellem 14 og 25 år.
"I løbet af det seneste år har vi behandlet seks piger, som alle har solgt stoffer. Aldersmæssigt har de ligget mellem 18 og 22 år."
Bjørn Hogreffe er tidligere stødt på enkelte piger - eller rettere sagt kvinder - som sælgere af stoffer. Men det har været blandt den gamle garde af narkomaner. De seks unge piger har derimod primært solgt stoffer til den store skare af unge, der hver weekend fester i Jomfru Ane Gade. Eller Gaden, som den kort og godt kaldes blandt Aalborgs unge.
Bjørn Hogreffe fortæller om en af de piger, der har været i behandling.
"Før sommerferien var hun på overfladen en almindelig pige, der var i lære som maler. Men i løbet af sommeren blev hun på diskotekerne i feriebyen Blokhus introduceret til hurtige stoffer som amfetamin og ecstasy. Hun fik hurtigt et heftigt forbrug og blev afhængig."
Den unge pige begyndte at sælge stoffer for at finansiere sit misbrug. Men sælger er ikke noget, som man bare sådan lige bliver.
"Du bliver kigget grundigt an, og det bliver vurderet, om du er loyal og trofast. De piger, jeg har kendskab til, har været gode sælgere. De har også generelt været bedre end drengene til at afregne og til at holde styr på pengene," fortæller Bjørn Hogreffe.
Pigerne er som gadepushere eller værtshuspushere nederst i det netværk, der organiserer salget af illegale rusmidler. Men statusmæssigt rangerer de højt over misbrugerne.
"Deres misbrug betyder en deroute fra det almindelige liv, men deres status som sælgere kompenserer og giver dem en ny position. I misbrugsmiljøerne er der respekt omkring den, der står med posen i hånden."
Bjørn Hogreffe tilføjer, at det er nærliggende for unge misbrugere at forsøge sig som sælgere. Det sikrer en stabil forsyning af stoffer. Men det kræver benhård styring, og man risikerer pludselig at stå med et stort underskud på kassekreditten.
"Det er en bestemt type piger, der bliver sælgere. De er udadvendte og selvstændige, og så forstår de at indpasse sig efter spillereglerne i misbrugsmiljøerne. Men som alle andre misbrugere har de noget, der tynger i rygsækken."
Det har også været tilfældet hos de seks unge pigepushere. Nogle af dem nåede at få en karriere som sælger i et års tid. For den føromtalte lærling blev karrieren kun på nogle måneder, inden hun kastede håndklædet i ringen og bad om hjælp.
"Stofferne er med til at lægge et låg på traumerne. Men når den unge bliver clean, står skeletterne i kø for at komme ud af skabet. Hos de seks piger har det blandt andet drejet sig om omsorgssvigt, vold og seksuelle krænkelser," siger Bjørn Hogreffe og tilføjer, at det ud fra en snæver betragtning er bedre at finansiere sit misbrug ved at sælge stoffer end sig selv.
"Prostitution giver både nogle fysiske og psykiske sår, som er meget svære at få til at hele igen."

En pusher på 14 år. Afdelingsleder Lars Hindkjær fra Rådgivningscentret i Sønderborg har kendskab til tre aktuelle eksempler på unge piger, der har solgt stoffer. Han er varsom med at tale om en trend, men siger i samme åndedrag, at man ikke tidligere har været vant til at se unge piger som pushere. Den yngste af pigerne er kun 14 år. Hun har solgt ecstasy og amfetamin, og det er primært sket i 'Minefeltet' i Sønderborg. Her er der tæt koncentration af værtshuse og diskoteker, og området er en pendant til Jomfru Ane Gade i Aalborg.
"Jeg ved ikke, hvem hun har solgt til. Men hvis jeg skal tænke højt, så kunne man godt forestille sig, at hun har haft lettere ved at sælge til unge på sin egen alder. De vil sikkert ikke være så afskrækket af hende som af en pusher, der er væsentligt ældre," siger Lars Hindkjær.
Den fjortenårige pige har været pusher på laveste niveau, og det gælder også de andre to piger. Det er ikke Lars Hindkjærs indtryk, at pigerne har haft den store indtjening på deres virksomhed, men den har været med til at sikre dem en stabil forsyning af stoffer til at dække deres eget forbrug. Baggrunden for, at pigerne er havnet i misbrugsmiljøet, er den samme. Det drejer sig om en kombination af personlige og familiemæssige problemer.
"Vi har ikke piger som specielt indsatsområde, men vi vil sammen med andre kommunale og amtslige instanser i vores område generelt styrke vores indsats over for de helt unge," siger Lars Hindkjær, der oplever, at pædagoger og andre, der arbejder med unge i risikogruppen, efterlyser en opdatering af deres viden om misbrugsproblemstillinger - f. eks. at få viden om hvordan man arbejder i behandlingssystemet og om baggrunden for, at nogle unge havner i misbrug.
I forhold til sidstnævnte gruppe forventer Lars Hindkjær en større kønsmæssig ligestilling fremover. Han nævner, at de seneste undersøgelser af unges alkoholvaner viser, at antallet af piger, der debuterer tidligt og drikker meget, er stigende, og der er i det hele taget en tendens til, at drengenes og pigernes forbrug begynder at ligne hinanden.
"Den kønsmæssige ligestilling vil sikkert også slå igennem inden for misbruget af euforiserende stoffer, og vi vil fremover opleve flere eksempler på piger, der sælger stoffer. Fuld ligestilling tror jeg dog ikke, der vil komme på det område. Miljøet er præget af hård fysisk vold, og det vil formentlig betyde, at der altid vil være et flertal af drenge."