Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 39
LEDERTRÆF 2002 - Klokken 16.10: Sæt ord på pædagogikken
Hvis den pædagogiske udvikling på institutionerne ikke skal dikteres af andre, så må lederne på banen og gå forrest. Og det helst med det samme, sagde rektor Carl-Jørgen Bindslev på Ledertræffet.
Af: Rikke Viemose
Hvordan er jeg som leder? Hvordan vil jeg gerne være? Hvad vil jeg gøre ved det?
De tre spørgsmål opfordrede rektor for Højvangseminariet Carl-Jørgen Bindslev de mere end 100 tilhørere til at stille sig selv - og svare på - når de sætter sig for at udvikle pædagogikken på deres institution.
Under overskriften "Hvad har du med?" holdt han et foredrag om pædagogikudvikling som ledelsesudfordring på ledertræffet mandag eftermiddag.
»Mange af jer gør det sikkert allerede, men dem af jer, der ikke gør, bør som noget af det første gå i gang med en systematisk, kritisk analyse af den praksis, I leder i det daglige,« sagde Carl-Jørgen Bindslev. Han mener, at det er altafgørende, at institutionerne selv sætter dagsordnen for, hvordan pædagogikken skal udvikle sig fremover. Hvis ikke institutionslederne tager teten, så sætter andre nemlig dagsordnen for dem, argumenterede han.
Carl-Jørgen Bindslev brugte begrebet "leg og læring" som eksempel.
»Det er ikke et begreb, der blev opfundet af pædagogerne. Begrebet læring var først og fremmest et nyt begreb for undervisning, skabt på den daværende Danmarks Lærerhøjskole og først og fremmest rettet mod skolestarten.«
»Tidligere statsminister Poul Schlÿter sagde engang i en nytårstale, at "det gør jo ikke noget, at børnene lærer noget i børnehaven" Ja, goddag Hvor har den mand været henne? Enhver ved jo, at børn lærer, når de leger, og at de faktisk aldrig lærer så meget, som i det første år af deres liv«

Fem værdier. Med begrebet leg og læring kunne man med den professionelle samvittighed i orden indføre decideret undervisning i børnehaverne og børnehaveklasserne, sagde Carl-Jørgen Bindslev.
På ledertræffet opfordrede han derfor lederne til at sætte ord på institutionens praksis i dag og sammenligne den med de værdier og mål, man har sat sig. For at kunne sætte dagsordnen udadtil, men også for at kunne arbejde mod fælles pædagogiske mål indadtil, må man kunne sætte ord på pædagogikken. Selvom det måske går meget godt mange steder, uden at man har formuleret nogle fælles værdier, så vil det daglige arbejde være meget personafhængigt og vanskeligt at ændre på, mener Carl-Jørgen Bindslev.
Han opforderede lederne til sammen med personalet og forældrene at udvælge de fem værdier, som man mener skal være de bærende i institutionen.
»Det kan være en vanskelig proces, der tager tid, og som man måske også skal have hjælp til. Det er ikke sikkert, at alle er enige i, hvad der skal vægtes, men man skal nå frem til en nødvendighed grad af enighed,« sagde han.
Det er i arbejdet med at formulere et fælles værdisæt, at Carl-Jørgen Bindslev mener, man skal stille sig selv de tre kritiske spørgsmål. Først kan man spørge til børnene: Hvordan er de i vores institution? Hvordan vil vi gerne have, at de skal være? Og hvad skal vi gøre ved det?
»Det handler naturligvis ikke om, at vi skal modellere børnene i vores billede eller noget i den retning, men det er nødvendigt at sætte ord på, hvad vi gerne vil,« understregede seminarierektoren.
De samme tre spørgsmål mener han desuden skal stilles om både medarbejderne og lederen.
»Jeg ved ikke med jer, men jeg har nogle gange den oplevelse, at dét, jeg tror, jeg gør, rent faktisk ikke er det, jeg gør. At de signaler, jeg sender, bliver opfattet helt anderledes, end jeg tror,« fortalte Carl-Jørgen Bindslev.
Og det er ikke hensigtsmæssigt. For som leder skal man kunne skabe overskud og lyst blandt medarbejderne, hvis man skal have succes med at ændre praksis og skabe noget nyt.

Lyst og tro. »Jeg ved godt, at dagsordnen i kommunerne sætter sit præg på udviklingen, og at ringere vilkår gør det sværere. Men det afgørende er, at medarbejderne har lyst til og tro på, at det kan lade sig gøre at skabe en pædagogisk udvikling. For det er dem, der skal bære den igennem.«
Lederen støder ofte på flere barrierer blandt personalet, blandt andet en psykisk modstand mod det nye.
»Nogle vil spørge: "Hvorfor ændre noget, det går jo godt?" Men udvikling kræver ofre, og man bliver nødt til at skille sig af med noget, som man holder af, for at gøre nye erfaringer og opdage bedre måder. Og her er det jer som ledere, der skal gå forrest. Måske er det rent faktisk jer, der skal starte med at skille jer af med noget?«
Udvikling af pædagogikken er en af de største ledelsesudfordringer overhovedet, mener Carl-Jørgen Bindslev. Udfordringen består blandt andet i at sætte dagsordnen, komme med udspil, men også i at give den enkelte medarbejder ansvar - og dermed medejerskab - over processen. Og her er der ikke andre end lederne, der kan løfte opgaven, mente Carl-Jørgen Bindslev.
»Men hvis I som ledere vil have indflydelse på, hvordan pædagogikken skal udvikles, så er det nu, I skal tage initiativet. I skal finde frem til overskrifterne og begrunde dem. I skal bestemme hvilke begreber, der skal sætte dagsordnen og det er jer, der skal inspirere og operationalisere den pædagogiske udvikling lokalt og nationalt.«