Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 51
Virksomhedsfilosofi indtager børnehaven
New Public Management er over de danske daginstitutioner. Målet er mere kvalitet for pengene, men det vækker modstand i daginstitutionerne. Pædagoger og ledere bør dog forholde sig proaktivt til de nye Styringsformer, hvis de vil påvirke udviklingen, lyder det fra forskerne bag nyt forskningsprojekt.
Af: Marie Fugl
Virksomhedsplaner, brugertilfredshedsundersøgelser ,
’value for money’, LEAN-styring, kvalitetsmåling, konkurrence og
incitamentsstrukturer. Det er redskaber, der stammer fra virksomhedsfi
losofi en og den økonomiske verden, men de bliver nu i stigende
grad brugt til at bestemme, hvad der forstås ved kvalitet i
daginstitutionerne.
Forskerne Frank Meier, Poul Poder og John B. Krejsler er – med
støtte fra BUPL’s forskningspulje – netop gået i gang med at undersøge,
hvilke konsekvenser New Public Management-bølgen har for
det pædagogiske felt i projektet ’Kampen om ’Kvalitet’ i daginstitutionen:
På tværs af Profession, Ledelse, og Forvaltning’.
New Public Management-fi losofi en handler om at modernisere
og effektivisere den offentlige sektors såkaldt ’bløde’ områder, som
for eksempel pædagogik, uddannelse og sygepleje, ved hjælp af
markedsmekanismer, konkurrence, forbrugerundersøgelser, ’frit valg’
og andre redskaber hentet fra økonomi, statskundskab og merkantile
videnskaber. Da udbyderne – i dette tilfælde daginstitutionerne
– skal kunne måle sig med hinanden, og forbrugere og politikere
skal kunne se, hvad de får for pengene, spiller dokumentation og
evaluering også en central rolle.

Kampen om kvaliteten. Når de markedsorienterede styringsformer
er blevet så udbredte, skyldes det, at New Public Management-
fi losofi en har haft held til at sætte dagsordenen for, hvad man
forstår ved kvalitet i den offentlige sektor, forklarer John B. Krejsler,
der forsker i moderniseringen af den offentlige sektor ved Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet.
”Når man taler om ’kvalitetssikring’, ’kvalitetsudvikling’ og ’kvalitetsreform’,
er det allerede formet i et sprog, som stammer fra økonomien.
De første dokumenter, der omtaler ’kvalitet’ i uddannelsessystemet,
kom fra Finansministeriet i midten af 90’erne. Kvalitetsdiskussionen
har en historie, der sætter nogle rammer, som andre aktører – for
eksempel pædagoger og ledere – med fordel kan forholde sig til, når
de kaster deres bud på kvalitet ind i debatten om at løfte kvaliteten
i daginstitutionen”, siger John B. Krejsler.
Projektet ’Kampen om ’kvalitet’ i daginstitutionen’ handler blandt
andet om at belyse underforståede værdinormer og vise, hvordan
nogle måder at defi nere kvalitet på udelukker nogle andre.
”Man kan ikke tale om kvalitet på en hvilken som helst måde. Når
der eksempelvis tales om kvalitet i politisk regi, så underforstås det
ofte, at kvalitet handler om mere kvalitet for færre ressourcer. Det
vil sige, at ’kvalitet’ her handler om effektivisering. Men samtidig er
det vigtigt at være opmærksom på, at der fi ndes mange forskellige
måder at forstå og defi nere kvalitet på,” siger Frank Meier, der er
seniorkonsulent ved Center for Alternativ Samfundsanalyse.
Fordi megen New Public Management knyttes til positive begreber
som ’kvalitet’, ’brugerinddragelse’ og ’evaluering’, kan det være svært
at argumentere imod tiltagene, selvom man er skeptiske ved dem,
fortæller John B. Krejsler. ”For hvem kan være imod kvalitet!”
”Det er meget svært at sige ’nej tak’ til at blive evalueret, eller
at man ikke synes, det er meningsfuldt at spørge brugerne. Men
brugertilfredshedsundersøgelser og evalueringer er ikke neutrale
redskaber. De indebærer en bestemt ideologisk måde at opfatte
kvalitet på. En økonomisk ideologi, der er svær at tale imod, fordi den
regnes for ’nødvendig’, ’naturlig’ og et udtryk for ’sund fornuft’.”

Kvalitet i skemaform. Poul Poder, der er sociolog og forsker
i kvalitets- og evalueringsdiskursen ved Københavns Universitet,
nævner brugertilfredshedsundersøgelser som et eksempel på,
hvordan kvalitet kan måles.
”I Egedal Kommune er man i gang med at lave en spørgeskemaundersøgelse,
der skal måle, hvor tilfredse forældrene er med
børnehaven. Forældrene skal blandt andet svare på, i hvilken grad
de oplever, at barnet ses og høres i institutionen, og om institutionen
tilbyder ’relevante aktivitetsmuligheder’ – for eksempel aktiviteter
i naturen”
.Det kan give forældrene en fornemmelse af at blive hørt, men
det er inden for nogle meget snævre rammer, de kan udtale sig.”
siger Poul Poder og påpeger, at sådanne målinger kan være med
til at tilsidesætte en pædagogfaglig opfattelse af kvalitet.
”Selv om forældrenes krydser af, at de oplever at deres barn får
for lidt opmærksomhed, er det jo ikke sikkert, at det, set fra en
pædagogisk synsvinkel, er hvad, barnet har mest behov for. Det
kan jo være, at det råber meget op og bør lære at indpasse sig i
fællesskabet,” siger han.

Køber- og sælgermentalitet. Måden, man måler kvalitet på,
påvirker ifølge Poul Poder også relationen mellem forældre og ansatte.
”Forældrene iscenesættes som forbrugere af nogle ydelser – som
købere, der får noget, som de kan være tilfredse med på en skala
fra et til fem, men som ikke nødvendigvis er nogle samtalepartner
for pædagogerne”, siger han.
Tilfredshedsmålinger gør forældrene til passive forbrugere, og
pædagogerne kommer til at se forældrene som købere, som de
skal overbevise om, at deres vare er god, mener Poul Poder.
”Har børnehaven for eksempel scoret dårligt på spørgsmålet
om naturen, så kan pædagogerne komme til at fokusere på at få
fortalt forældrene, at de altså har været i skoven, osv. Dermed går
tiden med at kommunikere de ting, der ikke gik så godt igennem
sidst, i stedet for en samtale om, hvordan det går. Måske scorer
de bedre næste gang i brugertilfredshedsundersøgelsen, men har
det øget kvaliteten i børnehaven?” spørger Poul Poder og nævner
forældremøder, som en anden måde at diskutere kvalitet på.
”Hvis man i stedet bruger tiden på dialog – for eksempel snakker
med forældrene i mindre grupper, hører dem, hvornår de har en
oplevelse af, at deres børn har det bedst, hvad børnene snakker
om, når de kommer hjem osv. – så iscenesætter man forældrene
som aktive deltagere, der også har ansvar for at udvikle kvaliteten,”
siger Poul Poder.
”Vores pointe er, at der ikke er nogen måleredskaber, der er
neutrale. De er udtryk for en bestemt tankegang,” siger han.

Pædagoger ind i kvalitetskampen. Den pædagogiske profession
er selv medskyldig i, at dens stemme har været spag i kampen
om kvaliteten, mener Frank Meier.
”Mange pædagoger, ledere og talsmænd for pædagogprofessionen
har stejlet over alt, hvad der er kommet af krav om evaluering,
dokumentation og læreplaner fra forvaltningen og politikerne.
De har haft den automatreaktion, at ’det vil vi ikke røre ved’. Men
udviklingen stopper ikke, fordi man vender ryggen til den. Den fortsætter,
men med den pædagogiske fagprofession på bagsædet,”
siger Frank Meier.
Skal pædagoger, ledere og fagforeninger om på forsædet, må
de lære at argumentere for deres faglige synspunkter, mener Frank
Meier.
Hvis en brugerundersøgelse for eksempel viser, at forældrene vil
have fl eksibilitet i åbningstiderne, kan pædagoger og ledere argumentere
for, at det også er kvalitet, at børnene starter sammen om
morgenen, og at de ikke har alt for lange dage i institutionen.
”Vores formål er at vise pædagoger og ledere, hvilke frihedsgrader
der er for at præge og berige det sprog, man taler om kvalitet i, og
kreativt opfi nde nogle kompromisser, som gør forældre og forvaltning
glade, men som samtidig ikke betyder, at den pædagogiske
forestilling om kvalitet bliver korrumperet. Skal kvalitetsdiskussionen
bevæge sig i en mere konstruktiv retning, må alle aktører sænke
paraderne og være villige til at gå i dialog og overskride de stereotype
forestillinger, de har om hinanden,” siger Frank Meier.
”Det er jo ikke urimelige krav, at man i et demokratisk samfund
skal have et indblik i, hvad der foregår i de offentlige institutioner, at
vi offentligt ansatte skal evalueres, og at vi ser på, hvordan vi kan
optimere den måde, vi bruger vores ressourcer på. Men det handler
om gøre det på en kvalifi ceret måde. En måde, der faktisk hjælper
pædagogerne til at optimere kvaliteten,” siger John B. Krejsler.

Poul Poder ph.d., er adjunkt ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i kvalitets- og evalueringsdiskursen
i den offentlige sektor.

John B. Krejsler, ph.d., er lektor ved Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Han arbejder blandt andet med professionalisering og modernisering af den offentlige sektor.

Frank Meier,cand.scient.pol, er seniorkonsulent ved Center for Alternativ Samfundsanalyse, København. Han forsker i samfundsvidenskabelig metode og teori, herunder organisationsudvikling, evaluering og Anerkendende Metode.