Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 08
Bevægelse. Stor forskel i små børns fysiske aktivitet
De fleste små børn bevæger sig meget, mens de er i daginstitution, men de stillesiddende skal gøres mere fysisk aktive. Det vurderer Line Brinch Christensen, som i en ph.d.-afhandling har foretaget den første danske undersøgelse af omfanget af treåriges fysiske aktivitet.
Af: Regner Hansen
Som befolkning bliver vi stadig mindre fysisk aktive. Samtidig viser stribevis af undersøgelser, at fysisk aktivitet har stor indvirkning på vores sundhed, herunder udbredelsen af overvægt, type 2-diabetes, hjerte-­kar-sygdomme og andre livsstilslidelser.
Hmm, tænkte Line Brinch Christensen, som har en universitetsgrad i folkesundhedsvidenskab. Hvis udviklingen skal vendes, er det nødvendigt at begynde med de voksne, mens de stadig er børn.
»Som små har vi alle en positiv tilgang til bevægelse. Så jo tidligere vi får grundlagt gode vaner om at være fysisk aktive, jo mere selvfølgeligt vil det formentlig føles at være aktiv senere i livet,« ræsonnerer hun.
Derfor kastede hun sig ud i et forskningsprojekt, der fokuserer på de helt små børn – en forskningsmæssigt forsømt aldersgruppe, når det gælder fysisk aktivitet.

MENNESKELIG FAKTOR. Nu foreligger ­resultaterne, og afhandlingen giver ny viden om fysisk aktivitet blandt treårige, som den er baseret på.
Der er stor forskel på den fysiske aktivitet hos henholdsvis de mest aktive børn og de mindst aktive børn. Generelt er børnene mere fysisk aktive på dage, hvor de er i daginstitution, end på dage, hvor de er hjemme eller andre steder. De mest aktive er aktive uanset tid og sted, mens de mindst aktive tilsvarende har et konstant lavt aktivitetsniveau.
»Det, der overrasker mig mest om de mindst aktive, er, at de ser ud til at være forholdsvis upåvirkede af de fysiske omgivelser. Stimulerende rammer gør det åbenbart ikke alene. Den fysiske aktivitet afhænger primært af barnet selv,« siger Line Brinch Christensen, som Børn&Unge møder dagen efter hendes forsvar af sin ph.d.-afhandling ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
Hun fremhæver den menneskelige faktor – også primært forældre og pædagoger – som værende af meget stor betydning for aktivitets­niveauet.

EN HOPPEMÅLER. Børnene i undersøgelsen stammer fra første etape af det store SKOT-studie om små børns kost og trivsel, som Line Brinch Christensen har arbejdet på. 330 raske børn fra tilfældigt udvalgte familier i Storkøbenhavn er blevet undersøgt, da de var 9, 18 og 36 måneder.
Line Brinch Christensen holder sig til børnene på 36 måneder. Helt centralt for hendes projekt er et såkaldt accelerometer, en tingest på 3-4 centimeter, som børnene fik spændt om maven i en uge. Denne ’hoppemåler’ målte løbende børnenes op- og nedbevægelser.
Hun bad samtidig forældrene om at notere børnenes døgnrytme: Hvornår børnene stod op og gik i seng, hvornår de blev afleveret og hentet i institution, og om de sov middagslur.
Desuden gennemgik børnene en helbredsundersøgelse, hvor de blandt andet fik målt kroppens muskelmasse, fedtprocent og knoglemasse.

DRENGE MEST AKTIVE. Undersøgelsen viser, at der er en kønsmæssig forskel.
»Drenge er gennemsnitligt mere fysisk aktive end piger. Men for de mest fysisk aktive er forskellen på drenge og piger meget lille,« siger Line Brinch Christensen, som viser grafer frem på sin bærbare computer.
Resultaterne siger intet om betydningen af forældrenes fysiske aktivitetsniveau, og den siger heller ikke noget om forældrenes uddannelses- og indtægtsniveau.
»Dog er der indikationer fra andre undersøgelser, som viser, at hvis forældrene er fysisk aktive, kan det være med til at give børnene vaner om at være aktive,« siger hun.
Line Brinch Christensen undersøgte også børnenes forbrug af tv og computerspil, men udviklingen ræser af sted, og hun finder ikke opdagelserne særligt relevante længere. Dengang hun gik i gang, var Nintendos Wii-videospil populært, men nu har smartphones og tablets vundet frem blandt de små børn.
»Der er så meget spændende på de der skærme, og jeg tror, at forældre og pæda­goger skal være mere opmærksom end tidligere på at introducere børn til lege, der involverer kroppen,« siger hun.
Line Brinch Christensen studerede også sammenhængen mellem børnenes fysiske aktivitet og deres sundhed.
»Der er en svagt positiv effekt på sundheden af fysisk aktivitet allerede i treårsalderen. Det overordnede billede er, at de mest aktive små børn har mere muskelmasse, mindre kolesterol og lavere puls end de mindst aktive,« siger hun.
Hun tilføjer, at blandt treårige er andre virkninger af fysisk aktivitet formentlig vigtigere: Fornemmelse for egen krop, mental sundhed, sociale relationer, koncentration og indlæring.

DAGINSTITUTIONERS ROLLE. Børnehaver og vuggestuer er en vigtig arena for fysisk aktivitet, konstaterer Line Brinch ­Christensen, og pædagoger kan bidrage meget, fordi børnene befinder sig i institution en stor del af deres vågne tid. Hun opfordrer til at holde øje med de inaktive børn uden automatisk at problematisere.
»Det er okay at være legodreng eller perlepige, og man skal passe på med at indsnævre, hvad der er normalt. Men pædagoger kan overveje, om der ligger noget andet bag, når børn foretrækker stillesiddende aktiviteter,« siger Line Brinch Christensen.
Mens hendes forskning viser omfanget af små børns fysiske aktivitet og dens betydning for deres sundhed, er det tvivlsomt, mener hun, om den kan bruges til at sætte tal på et mål for fysisk aktivitet. Skal man overhovedet anbefale noget? Sundhedsstyrelsen er nu ved at gennemgå det videnskabelige materiale på området.
I øjeblikket lyder det officielle råd i Danmark, at børn over fem år bør være fysisk aktive med moderat til høj intensitet i mindst én time om dagen. Storbritannien, Australien og andre lande anbefaler, at børn mellem et og fem år bør være i bevægelse mindst tre timer hver dag. Og bevægelse er alt andet end at sidde stille.
»Jeg er tilbøjelig til at mene, at anbefalinger ikke bør indeholde en bestemt tidsmængde, men derimod et budskab om at være opmærksom på små børns aktivitet, særligt de mindst aktive børns aktivitet. Opgaven består i at give børnene en glæde ved at bevæge sig, hvilket de kan tage med sig videre i livet,« siger Line Brinch Christensen.

Om forskeren
Line Brinch Christensen er cand.scient. i folkesundhedsvidenskab. Hun har været ansat på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet i forbindelse med det store SKOT-studie om små børns kost og trivsel, og hun forsvarede sin ph.d.-­afhandling samme sted sidst i marts. Titlen på afhandlingen er Fysisk aktivitet og sundhed blandt førskolebørn. Line Brinch Christensen er nu ansat som projektleder i Middelfart Kommunes sundhedsafdeling. Her står hun i spidsen for et nyt initiativ for børns og unges sundhed, et sundhedseksperimentarium. Hun har i sit job kontakt med lokale børnehaver, som kan hente inspiration til arbejdet med sundhed på stedet eller i institutionen. Line Brinch Christensen har også været aktiv i børne- og ungdomsorganisationen FDF og betegner leg som sin hjertesag.

De 4 aktivitesniveauer
Børns fysiske aktivitet beskrives typisk ud fra fire niveauer for intensitet:
1. Stillesiddende
Fx at ligge eller sidde, se fjernsyn.
2. Let
Mange dagligdags aktiviteter, fx at tage tøj på, gå stille rundt.
3. Moderat
Aktivitet, som giver højere puls. Rask gang, let løb, en rolig cykeltur.
4. Høj
Aktivitet, som giver markant højere puls og gør det svært at føre en samtale. Løb.

Børn i børnehavealderen opfattes ofte som næsten konstant aktive. Men Line Brinch Christensens og kollegers forskning viser, at børnene tilbringer størstedelen af deres tid forholdsvis stille. Mens en stor del af deres tid er let aktivitet, er kun en ganske lille del af deres tid moderat og høj aktivitet. De sidder til gengæld ikke stille ret længe ad gangen – få minutter – hvilket er markant anderledes end hos større børn.

I lighed med andre forskere på området har Line Brinch Christensen svært ved at sætte præcise tal på, hvor lang tid børn er aktive i forskellige intensiteter. Det skyldes, at der findes forskellige metoder og definitioner, som fører til vidt forskellige konklusioner.

Tips til dig
Her er fem forslag til pædagoger, som vil medvirke til, at de helt små børn bliver fysisk aktive.
● Man må gerne gå foran og turde vise børnene glæden ved at bevæge sig. Meget motion bygger på smittende begejstring.
● Man skal ikke holde børnene væk fra lege, der indeholder et moment af fare. Prisen ved at udelukke farlige lege er højere, end hvis man accepterer en vis risiko.
● Man bør være opmærksom på, at børn har en bestemt ’båndbredde’. Ikke alle er parate til fysisk udfoldelse, da de samtidig er i gang med at udvikle andre kompetencer. I forhold til passive børn er det en god idé at vælge lege for alle, der tager udgangspunkt i de stillesiddende børns interesser.
● Man kan med fordel arbejde på at skabe fleksible rum i institutionen, der giver plads til forskellige former for fysisk aktivitet. Man kan også bruge lokalmiljøet.
● Hvis man mangler inspiration eller kompetencer til at igangsætte fysisk aktivitet blandt børnene, kan man tage efteruddannelseskurser eller booke en bevægelseskonsulent til en inspirationsdag i institutionen.
Kilde: Lotte Marquard, lektor i bevægelsesfag på UCC, Pædagoguddannelsen København. Lotte Marquard bidrager også til Hjerteforeningens univers Rumlerikkerne om børn, mad og motion, der blandt andet består af en bogserie, to teaterstykker og lege.


Få mere viden her
Her kan du hente inspiration til fysisk aktivitet for de små børn:
● Legedatabasen fra børne- og ungdomsorganisationen FDF indeholder over 1.000 lege. Den nederste aldersgrænse for legene er angivet til fem år, men mange af legene er også velegnede til treårige:
kortlink.dk/e3rx
●’Sæt hverdagen i bevægelse’ er kampagnen fra Sundhedsstyrelsen. Den indeholder forslag til sjove aktiviteter for børn både indendørs og udendørs: kortlink.dk/e3rz