Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 20
Pædagoger i kampzonen
Efter et år med skyderi, brand og ét drab er Tingbjerg Fritid nu på fode igen som et fritidstilbud til større børn og unge i Brønshøj nordvest for København. Men beredskabet er ikke lagt på hylden
Af: Else Marie Andersen
Som pædagog i Tingbjerg Fritid er det et dilemma at gå med de unge ud på gaden og stå og småsludre i en gruppe. Det er nemlig risikabelt i et område af København, hvor man ikke kan vide, hvornår bandekrigen igen kan blusse op. I hvert fald sidder det stadig i baghovedet på pædagogerne i Tingbjerg Fritid, hvordan et af de unge klubmedlemmer for nøjagtig et år siden blev skudt ned på åben gade som led i bandekrigen mellem HA-støttegruppen AK-81 og indvandrerbander i København.
Den 19-årige Osman Nuri Dogan havde netop den 14. august 2008 forladt klubben, hvor han havde siddet og drøftet sin fremtid med en af pædagogerne. Kort efter lå han skudt og dræbt på gaden af den skudsalve, der blev afsendt fra en forbipasserende bil mod gruppen.
"Som medarbejder kan du ikke lade være med at tænke på, at du kunne have stået lige ved siden af ham, hvis du var gået med ned og havde snakket med de unge på gaden," fortæller faglig leder Stine Kart Nielsen, Tingbjerg Fritid.
Kort efter drabet blev halvanden af institutionens tre matrikler brændt ned, formentlig påsatte brande. Uroen blandt de unge var så stor, at klubben næsten dagligt måtte lukke, hvad enten det skyldtes, at de unge smed med møbler eller kastede med Cocioflasker i frustration over den herskende konflikt i området.

Syv medarbejdere til krisehjælp. I løbet af efteråret sidste år måtte områdeleder Kim Valbjørn sende syv medarbejdere fra Tingbjerg Fritid til krisehjælp hos Rigshospitalets psykologer. To garvede pædagoger er så belastede af arbejdsforholdene, at de aldrig kommer tilbage til Tingbjerg Fritid. De måtte se i øjnene, at de ikke mentalt var gearet til at arbejde i et bandekrigsområde iklædt T-shirt og cowboybukser, mens klubbens medlemmer ankom i klubben iklædt stiksikre veste.
"Vi er hverken politi eller soldater, så vi er ikke trænet eller uddannet til at stå i kampzonen, og vi er bestemt ikke uddannet til at håndtere det, der følger efter rent mentalt for et menneske. Vi skal ikke gå på gaden, når der bliver skudt. Det er en politiopgave," fastslår Stine Kart Nielsen.
Selv om pædagogerne i Tingbjerg Fritid følte et pres fra borgere og politikere om at skabe ro i lokalsamfundet, besluttede Tingbjerg Fritid i en periode at sige fra over for det opsøgende arbejde på Tingbjerg.

Forbud mod stiksikre veste. Mordet på det 19-årige klubmedlem, to brandstiftelser på Tingbjerg Fritid og den efterfølgende uro blandt de unge gjorde, at ledelsen af institutionen måtte tage nogle helt særlige forholdsregler, som de færreste fritids- og ungdomklubber i dette land har på skrift. Men hvad gør man, når flere af de unge møder op i klubben iført stiksikre veste, og personalet er usikker på, om de også har våben på sig?
"Vi indførte en regel om, at man ikke bar våben, eller stiksikre veste i klubben. Vi ville ikke til at kropsvisitere folk, men vi indførte, at man skulle tage jakken af, så vi kunne se, hvad de bar under jakken, og den regel har vi for så vidt stadig, selvom vi ikke længere behøver at italesætte den i det daglige," fortæller Stine Kart Nielsen.
Selvom de unge i dag har lagt vestene, når de kommer i klubben, er de ikke klar til at stille op til fotografering til Børn&Unge. Ej heller ønsker klubbens ledelse at få gengivet et foto af selve klubbens bygninger, så de kan genkendes udefra. For det er ikke smart at være alt for synlig og reklamere med, at det er her, de unge holder til. For man kan aldrig vide, hvilke konflikter der kan udspille sig mellem grupperinger af unge i området i Tingbjerg.

En ufaglært afdelingsleder. I en kort overgang var Stine Kart Nielsen fungerende afdelingsleder i ungdomsklubben, da den daværende afdelingsleder blev langtidssygemeldt. Men hurtigt indså hun og områdeleder Kim Valbjørn, at de måtte finde en fast afløser, der kunne sætte sig ind i det at være ung i Tingbjerg. Én, der forstod sig på, hvorfor de unge reagerede, som de gjorde. Én, der kendte til æresbegreber, stolthed og andre familietraditioner end dem, traditionelle danske pædagoger kender til. Og pilen pegede straks på den 29-årige Selim Aslan, kaldt Shoraz, som ny afdelingsleder. Selvom han ikke er uddannet pædagog, var de ikke i tvivl om, at han kunne løfte opgaven. Shoraz havde en nær relation til det afdøde klubmedlem og var en respekteret medarbejder blandt de unge. De unge lyttede til ham, for han var en af deres forstået på den måde, at han er opvokset på Tingbjerg, siden han kom til Danmark som 11-årig.
"Det med stiksikre veste havde stået på endnu, hvis vi ikke havde ansat nye mennesker i ungdomsklubben, herunder Shoraz, der som afdelingsleder har fået skabt ro og respekt om det at være i klubben. De unge har fået et ejerskab til klubben - ikke mindst i kraft af hans evne til at skabe bæredygtige relationer til de unge," fortæller Stine Kart Nielsen, der som uddannet pædagog erkender, at Shoraz kan noget, som man ikke kan læse sig til på seminariet.

På vagt over for fremmede biler. Krise- og beredskabsplaner blev formuleret, så medarbejderne vidste, hvad de skulle gøre i tilfælde af ulykker, vold, dødsfald eller brandstiftelse. Og selvom den akutte kriseplan ikke længere ligger fremme, så er hverdagen i Tingbjerg Fritid stadig præget af årvågenhed. Ikke mindst i ungdomsklubben, der ligger et lille stykke fra fritidsklub og fritidshjem.
"Vi holder da stadig øje med, om der kører fremmede biler med tonede ruder forbi. Klubben ligger lige ud til hovedvejen, så jo - episoden ligger i min bevidsthed og i resten af personalets. Vi er mere i beredskab, men det sørger vi for ikke at vise de unge. I stedet snakker vi om det på personalemøderne," siger Shoraz, konstitueret leder i Tingbjerg Fritids ungdomsklub, der i øvrigt er i gang med at tage pædagoguddannelsen.
I tilfælde af at der skulle opstå skyderier på baggrund af misforståelser eller konflikter mellem grupperinger af unge i området, så har ungdomsklubben nu en sikkerhedsdør, der altid står åben ind til et lager, hvor de unge og medarbejderne kan beskytte sig bag en dør, der kun kan åbnes indefra.
"Personalet er gjort bevidst om, at de skal have øjnene ekstra åbne, for er der ét skyderi, er der også risiko for, at det sker igen," siger Stine Kart Nielsen.

Tidslinje
August 2008: Tingbjerg Fritid etableres som et gratis fritidstilbud til større børn og unge i Tingbjerg nordvest for Københavns centrum. Der er cirka 100 børn og unge mellem 10 og 23 år.

14. august 2008: Det 19-årige klubmedlem Osman Nuri Dogan bliver myrdet. På Tingbjerg Torv bliver han ramt af en skudsalve fra en forbikørende bil, kort efter han har forladt klubben, der hører under Tingbjerg Fritid.

24. september 2008: Ungehuset Ruten på Tingbjerg Torv brænder. Branden er formodentlig påsat.

27. september 2008: Ungehuset brænder igen, mens kunderne i SuperBest, der ligger i stueetagen nedenunder, bliver evakueret.

28. september 2008: Om natten nedbrænder store dele af Tingbjerg Fritid på Terasserne 40 i Tingbjerg. Branden er formodentlig påsat.

4. juni 2009: Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune beslutter, at Tingbjerg Fritid skal kommunaliseres. Tingbjerg Fritid kritiseres blandt andet for ikke at være synlig på gaden og for ikke at have skabt "en klubløsning, der har den nødvendige tryghed for velfungerende børn og unge, samtidig med at der tages hånd om børn og unge med problemer", som der står i evalueringen.

August 2009: De nyistandsatte lokaler er ved at være klar til at blive taget i brug.

Fremtiden er uvis for Tingbjerg Fritid
Selvom personalet i Tingbjerg Fritid synes, de har slidt i det og løst en næsten umulig opgave det sidste års tid, er institutionens fremtid lige nu uvis.
Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har her kort før ferien besluttet at kommunalisere Tingbjerg Fritid, der er en selvejende institution under SBBU, en forening, der driver en række institutioner i Københavns Kommune. SBBU står for Samfund, Borger, Børn og Unge.
Tingbjerg Fritid har en driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Den eneste af slagsen, hvor det ikke er normering, men demografi, der bestemmer institutionens belægning. Tingbjerg Fritid skal være i stand til at rumme Tingbjergs cirka 1000 børn og unge i alderen 10 til 23 år.
Nu bliver den blandt andet kritiseret for ikke at have skabt "en klubløsning, der har den nødvendige tryghed for velfungerende børn og unge, samtidig med at der tages hånd om børn og unge med problemer", som der står i forvaltningens evaluering. Lige nu er det uklart, hvordan kommunaliseringen bliver udmøntet.
"Vi står uforstående over for udvalgets beslutning og kritik og frygter, at vi bliver lagt ind under skolen. Man kan som medarbejder undre sig over, at politikerne det ene øjeblik bakker op om vores arbejde, som udvalgsformanden gjorde dagen efter branden. Det andet øjeblik kritiserer de os. De har forlangt, at vi skal skabe ro. Det har vi gjort. Nu kritiserer de os for ikke at være det brede tilbud for alle børn og unge i området. Man kan altså ikke både blæse og have mel i munden samtidig," siger områdeleder Kim Valbjørn.