Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
TEMA: NYTTEJOB. BUPL advarer politikerne. Vi vil ikke være svingdør
Daginstitutioner har i årevis åbnet dørene for ledige i aktivering. Det er okay, hvis det giver mening, og der udelukkende er tale om et supplement, mener BUPL’s hovedkasserer, Lasse Bjerg Jørgensen.
Af: Peter Andersen
En syrisk flygtning er i gang med at lappe huller i sandkassen, mens Hjalte, Willum og Emma leger ved siden af.
Det var det billede, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fik skabt, da hun holdt sin nytårstal 1. januar. Dagen efter uddybede hun i et interview i TV Avisen: Flygtninge og indvandrere ’skal ikke gå derhjemme, og være på kontanthjælp. Hvis de ikke kan andet, skal de have et nyttejob og løse nogle af de opgaver, vi skal have løst i Danmark’, lød det fra statsministeren.
Men de ledige, der har været i nyttejob i daginstitutioner i 2014, nøjes ikke med at lappe sandkasser og male gyngestativer. De er også med til at passe børn.
Og sådan har daginstitutioner siden slutningen af 1970’erne været et oplagt mål for kommuner, som har haft behov for steder at aktivere ledige.
Det skal daginstitutionerne også kunne rumme, mener Lasse Bjerg Jørgensen, som er formand for BUPL’s A-kasse, hovedkasserer og ansvarlig for forbundets arbejdsmarkedspolitik. Men han påpeger, at nyttejobbene har åbnet et nyt kapitel i aktiveringsbogen, fordi der er tale om kortvarige forløb, og fordi hovedmålet med ordningen alene er, at de ledige skal yde noget for kontanthjælpen i stedet for ’bare’ at gå derhjemme.
»Mange daginstitutioner har været med til at hjælpe ledige videre, måske endda til at tage en pædagoguddannelse. Men med nyttejobbene kan der være tale om mennesker, som aldrig har drømt om at arbejde i en daginstitution, og det er altså lidt af et eksperiment. Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt, hvis de ledige kun er der 14 dage, inden der kommer en ny. Det må ikke blive en svingdør,« siger han.
Det er BUPL’s klare holdning, at ledige i aktivering ikke må overtage arbejde, som de fastansatte udfører. Men det sker alligevel i et eller andet omfang, fordi normeringerne gradvist er blevet dårligere, mener Lasse Bjerg Jørgensen.
»Det kan jo ikke undgås, at de fylder huller ud. Der bliver skåret til, og i kommunerne kan man godt se, at normeringerne er for lave, hvis børnene skal have en tryg og omsorgsfuld hverdag.«

Plads til flygtninge? Der findes intet samlet overblik over, hvor mange personer, der rent faktisk har været i nyttejob i daginstitutioner i ordningens første år. Det er dog sikkert, at ikke alle de pladser, der er indgået aftaler om, er blevet udnyttet.
Nu er oplægget fra regeringen så, at der skal skrues op for nyttejobbene i det nye år. Og skal der gøres plads til endnu flere i praktikordninger og nyttejob i daginstitutionerne, står de fastansatte pædagoger foran en svær opgave, forudser Lasse Bjerg Jørgensen.
»Vi må gå ud fra, at man fra jobcentrenes side er meget ­opmærksomme på, at de ledige, der skal have nyttejob, også er rustet til at kunne være på den pågældende arbejdsplads. Hvis ikke de er det, kan det medføre for store belastninger for de ansatte, som i forvejen løber hurtigt for at løse kerneopgaverne.« siger han.
Opfordringen til BUPL’s medlemmer er derfor at sørge for, at der på forhånd er helt klare linjer.
»I den enkelte institution skal man drøfte igennem, hvem man tager ind, og hvordan man gør det. Der skal være nogle spilleregler, så man ikke bare åbner for hvem som helst, og når som helst. Der skal være tale om et supplement, og det skal altså være mennesker, der er motiverede for at arbejde med børn,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.