Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 46
Børnebyrødderne bestemmer i Horsens
Siden 1994 har Horsens Kommune haft sit eget børnebyråd. Hidtil har det været så som så med indflydelsen, men nu bliver de unge taget alvorligt, lover byens borgmester
Af: Birgitte Avnesø
I byrådssalen har børneborgmester Mette Jensen sat sig godt til rette i borgmesterstolen. Flankeret af Phillip Nelander, formand for mobningsudvalget, på sin venstre side og sekretær og kontaktlærer Jørn Berg på sin højre.
Uden for salen sidder medlemmer af børnebyrådet og taler lavmælt i små grupper. Andre har allerede indtaget deres pladser ved det hestesko-formede bord i byrådssalen.
De 28 børnebyrødder har været til indledende møde på rådhuset siden 8.30. Nu er der pause. Tid til en smøg og en sodavand, inden klokken bliver 9.30, og skoleårets første offentlige børnebyrådsmøde går i gang.
På klokkeslæt klinger den borgmesterlige klokke. Børneborgmester Mette Jensen byder velkommen og overlader derefter ordet til voksenborgmester Vagn Ry Nielsen (S), der - som traditionen byder - åbner det første møde.
"Velkommen til kollegerne, det er dejligt at se jer. I skal vide, at vi i voksenbyrådet tager jer alvorligt. Jeg har set, hvilke områder I vil kaste jer over, og jeg er glad for, at I tager mobning op. Engang imellem drømmer vi voksne om, at mobning ikke findes, men det passer jo langt fra. I ved, at det eksisterer, og jeg håber, at I får gjort noget ved problemet. Hjertelig velkommen i byrådssalen og bare gå til den!" lyder opfordringen fra Vagn Ry Nielsen, der slutter af med at invitere sin borgmester-kollega til frokost i december.
16-årige Mette Jensen takker uanfægtet ja til invitationen og skrider videre til dagsordenen, hvor fire punkter skal behandles: mobning, arrangementer, skolekantiner og ungdomshus. Det er de fire kerneområder, som børnebyrådet i dette skoleår har besluttet, at kræfterne skal bruges på.
Børnebyrådsmødet er offentligt, men kun en enkelt tilhører sidder på bænken. Ole Gregersen (V), formand for det voksne Børne- og Ungeudvalg, har hevet et par timer ud af kalenderen for at få et indblik i, hvad ungdommen har på hjerte. Som udvalgsformand for dem, det handler om, er han selvskrevet til at arbejde tæt sammen med de unge byrødder. Faktisk har Horsens Kommune i forbindelse med næste års budget forpligtet sig til - i samarbejde med børnebyrådet - at lave forsøg med en madordning på to af kommunens folkeskoler. Et godt eksempel på, at børnebyrådet er tænkt ind i voksenbyrådets arbejde, fremhæver Ole Gregersen.
"Vi tager hensyn til børnebyrådets tanker og ideer, og de unge har en reel mulighed for at få indflydelse. Jeg deltager i mindst tre møder med medlemmerne årligt, så vi sikrer, at børnebyrådet hele tiden er med på banen," siger Ole Gregersen.

Mere end skindemokrati. Horsens Kommune var landets første til at invitere skoleelever ind i byrådssalen, og modsat andre kommuner har Horsens holdt fast i ideen.
Med undtagelse af sidste år, da børnebyrådet lå i dvale, har skoleelever i Horsens haft deres eget byråd siden 1994. Derimod er der ikke fulgt særlig megen indflydelse med navnet. En lille pose penge til at dele ud, og det har nogenlunde været det. Men den går ikke, siger Jørn Berg, lærer på 10. klasses Centret og kontaktlærer for børnebyrådet. Han er ansvarlig for, at der sker en proces i børnebyrådet. Og ikke mindst - at de unge mærker, at de får indflydelse.
"De unge har ikke fået nok ud af arbejdet hidtil. Der har været for lidt fokus på dem, og de voksne har ikke taget dem alvorligt nok. Det har været en form for skindemokrati, hvor man udadtil kunne sige, at Horsens havde et børnebyråd, men de unge skulle helst ikke tale for højt. Så var det fint. Det forsøger vi at stramme op på nu ved at give børnene mere indflydelse. Derfor afholder vi møderne i byrådssalen. Det bliver mere formelt og viser, at det er alvor. De skal have succes, ellers bliver det en hyggeklub," siger Jørn Berg.
Og jo - der er noget om snakken, erkender voksenborgmester Vagn Ry Nielsen.
"Det er ikke, fordi viljen har manglet, men det er rigtigt, at det har knebet med at tage de unges arbejde seriøst nok. Det agter vi at gøre nu. Jeg har ambitioner om, at Horsens om ti år skal være Danmarks bedste by at være barn og ung i. Men alt demokrati er svært, og det må vi lære af. I voksenbyrådet vil vi følge børnebyrådets arbejde meget tæt, for vi VIL, at det skal lykkes denne gang," lover Vagn Ry Nielsen.

Sodavand og skolefri. Tilbage til byrådssalen hvor formanden for mobningsudvalget, Philip Nelander, tager ordet for at redegøre for udvalgets arbejde indtil nu.
"Mobning er et stigende problem, og det skal til vi livs. Vi har besluttet, at en stor del af taktikken skal være at informere om, hvad der sker ved mobning. De, der mobber, får nemlig også problemer senere. Det er der ikke ret mange, der er klar over," siger Phillip Nelander og skuer ud over byrådskollegerne, inden han taler videre.
"Vi vil lave en liste med de klasser, der er mobning i. Og en liste over de skoler, der er mobbefri," erklærer han.
Snakkelysten blandt de øvrige byrådsmedlemmer er begrænset. En enkelt stiller spørgsmålstegn ved, hvordan man får indkredset de klasser og skoler, hvor mobning finder sted, men hurtigt giver børneborgmesteren ordet til Frederikke J. Nielsen, formand for arrangementsudvalget.
Udvalget har forsøgt at stable et arrangement på benene, men det har vist sig svært. Det er dyrt, ideerne er få, og udvalget har været præget af et ganske betragteligt frafald ved møderne.
"Vi vil gerne ud med et arrangement, så børn og unge kan se, at det er noget, børnebyrådet kommer med. Men vi vil gerne have nogle ideer fra jer," opfordrer formanden og suppleres af et medlem i salen:
"Tidligere har folks mening om børnebyrådet været, at man bare kom her for at slippe for skolen og få en gratis sodavand. Derfor vil vi gerne promovere os lidt på et arrangement."
Lidt snak frem og tilbage, så læner børneborgmesteren sig frem i stolesædet og kigger på medlemmerne med et fast blik.
"Det er vigtigt at pointere, at I er nødt til at lægge noget seriøst i det arbejde, I selv har meldt jer ind på," indskærper hun med reference til mandefaldet i arrangementsudvalget.

Med på fjerde år. Selvom en lille opsang kan være nødvendig, er børneborgmester Mette Jensen ikke i tvivl om, at det en flok engagerede medlemmer, hun har i sit byråd. Som noget nyt har det voksne byråd nemlig besluttet, at medlemmerne skal vælges i skolernes elevråd. Det sikrer, at det er unge, der virkelig har lyst til at arbejde for at gøre en forskel.
"Der har været et break på et år, så folk har haft tid til overveje, om de vil det her. Tidligere har der nok været lidt lal, men nu brænder folk for det. Det tegner til at blive et rigtig godt år. Der er mere tillid til os fra de voksne og byrådet, og vi er i høj grad bedre til at have fingeren på pulsen. Vi ved, hvad der sker blandt børn og unge. Vi står midt i det, har en holdning til det og er villige til at gøre en indsats," siger Mette Jensen.
Hun er allerede en garvet skolepolitiker. I fire år har hun deltaget i elevråd og børnebyråd. I år har hun debut som børneborgmester, men hun ryster ikke på hånden ved tanken om at skulle spise frokost med borgmesteren.
"Jeg vidste godt, hvad jeg sagde ja til som børneborgmester og er rimelig fortrolig med jobbet. Jeg var selvfølgelig spændt de første gange, jeg var til møde med byrådet, men jeg fornemmer, at de lytter til os. Tilliden fra byrådets side gør, at det fungerer. Og kombinationen i børnebyrådet af nye og gamle elever giver et godt samspil. Så jo, det bliver et godt år," siger Mette Jensen, inden hun flyver tilbage til 10. klasses Centret.

Det besværlige demokrati. Forinden har hun skullet styre debatten i salen, der bliver mere livlig, da formanden for ungdomshus-udvalget, Morten B. Hansen, nedslået må konstatere, at planerne om at etablere et ungdomshus vakler gevaldigt.
"Der er ikke penge til det. Det bliver dyrt, kommunen kan ikke finansiere det, og det kan vi heller ikke. Så vi er tilbage, hvor vi startede og vil gerne have nye forslag til, hvad vi kan gøre," forklarer Morten B. Hansen.
Der kommer forslag om at søge sponsorater, men måske er det en god ide i første omgang at definere, hvad ungdomshuset nærmere skal handle om, fremhæver et medlem.
"Det er en kanongod ide. Det er ikke sikkert, at tingene foregår fra i dag til i morgen, men derfor kan I godt arbejde med det og se, hvad der sker med tiden. Hvis vi ikke går i gang nu, kommer vi aldrig videre," opmuntrer kontaktlærer Jørn Berg.
Selv er han præcis lige så resultatorienteret som de unge. Det er det, der gør det besværet værd.
"Mit mål er at få noget ud af det. At få politikerne til at høre på os.
Det spændende at være med til at få noget igennem, og for de unge er det en god lære i det demokratiske system. Ikke mindst at demokrati er besværligt og kompliceret."

Horsens Børnebyråd
Horsens Børnebyråd består af to repræsentanter fra hver skole, der vælges for ét år ad gangen. Rådet har et årligt budget på 54.000 kroner.
Det har to officielle børnebyrådsmøder i løbet af et skoleår. Derudover mødes rådet til en række lukkede møder.
Medlemmerne er i forvejen i skolernes elevråd, og en af de vigtige opgaver er at orientere elevrådene om de sager, børnebyrådet arbejder med.
Medlemmerne går i 6. -10. klasse.
Igennem årene har Horsens Børnebyråd blandt andet medvirket til at:
- skaffe penge til at forbedre en legeplads.
- arrangere en udflugt med børn fra en lokal børne- og ungdomspension.
- arbejde med kvalitet i frikvartererne, hvor rådet arrangerede, at en hoppepude blev kørt rundt på de forskellige skoler.
- få lavet en undersøgelse om mobning i samarbejde med det daværende fælleselevråd.
Børnebyrådet har sin egen hjemmeside på adressen: www.hbb.dk