Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 06
Kommunalreform; Videnspredning
Den ekspertviden om handicappede, misbrugere og andre udsatte grupper, der hidtil har ligget i amterne, risikerer at smuldre bort med kommunalreformen, frygter en række organisationer
Af: Peter Bøgsted
Vigtig ekspertviden om handicappede, misbrugere og andre udsatte grupper risikerer at blive spredt for alle vinde, når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007, mener en række handicaporganisationer og fagforeninger.
Med reformen overtager kommunerne alene ansvaret for alle sociale opgaver. Har kommunen ikke selv den fornødne ekspertise til at løse opgaverne, kan den købe sig til den hos andre kommuner eller i private institutioner. Eller i yderste tilfælde søge hjælp i en ny, landsdækkende videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO.
Men både handicaporganisationerne, BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Børnerådet savner et en klar melding om, hvilke sager VISO egentlig kan forventes at tage sig af. I Socialministeriets udkast til en bekendtgørelse hedder det gentagne gange, at VISO skal vejlede borgere og kommuner, "... i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager". Og den formulering finder organisationerne alt for upræcis.
Organisationerne frygter desuden, at den ekspertviden, som i dag findes samlet i amterne, spredes for alle vinde i VISO's rådgivende netværk, som kommer til at bestå af eksperter ansat på offentlige og private institutioner og forvaltninger rundt omkring i hele landet. (Se boxen: "Hvad er VISO?")

Flere hurdler. Stig Langvad, der er formand for De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), som er paraply for 32 handicaporganisationer, har et muligt bud på, hvad de "mest specialiserede og komplicerede sager" er det for nogle:
"Vi ved jo ikke, hvor meget kommunerne kan eller vil trække på VISO's rådgivning, men man kan frygte, at økonomien kommer til at definere det på den måde, at når kassen er tom, er de mest specialiserede og komplicerede sager behandlet," siger han.
Stig Langvad mener, at det er bliver svært for borgerne at gennemskue, hvordan de i det hele taget kommer ind i VISO-systemet, og at de ikke kan være sikre på at få den ypperste rådgivning, der er til rådighed.
"Der er flere hurdler, som skal overvindes. For det første skal kommunen erkende, at den ikke selv besidder den nødvendige ekspertise. Dernæst kan det være et problem at finde de rigtige fagfolk, fordi de sidder spredt rundt i hele landet. Og endelig kan frygt for, at rådgivningen vil resultere i dyrere løsninger, end kommunen selv kan foranstalte, afholde kommunale medarbejdere fra at trække på VISO," siger Stig Langvad.

Spredt viden. Organisationerne efterlyser også en nærmere beskrivelse af, hvordan VISO sikrer, at de faglige miljøer omkring specialer på det sociale område og handicapområdet og indenfor den socialpædagogiske indsats og specialundervisningen bliver bevaret og får mulighed for at udvikle sig.
"Med kommunalreformen bliver ekspertisen og de faglige miljøer, som i dag findes i amterne, spredt for alle vinde. Det er vanskeligt at se, hvor den viden er placeret i VISO-systemet, og jeg vil godt se de kommuner, der tager sig råd til at opbygge en speciel viden omkring fysiske og psykiske handicap. Det er jo ikke tilfældigt, at amternes tilbud er dyrere end de kommunale," siger næstformand i SL, Marie Sonne.
Stig Langvad mener, det er positivt, at der med VISO bliver skabt én landsdækkende enhed frem for som i dag, at det er spredt ud på 14 amter. Men han savner en sammenhæng mellem det statslige VISO og netværksdelen:
"Jeg havde gerne set en mellemting med et samlet miljø af ekspertviden på de enkelte fagområder suppleret med rådgivende netværk. Som det er lagt op nu, tror jeg, der bliver store problemer med at etablere og vedligeholde netværket, fordi ekspertisen er spredt rundt i landet, og der hele tiden skal findes nye for dem, der falder fra," siger han.

Stærekasse-effekt. Vicekontorchef i Kommunernes Landsforening (KL), Kurt Hjortsø, medgiver organisationerne, at det er meget uklart, hvilke sager VISO's rådgivningsdel skal tage sig af. Men her slutter enigheden også.
"KL har ingen forestilling om, at man kan undvære en ekspertise på landsplan, men VISO er alt for stor og for dyr i administration. Vi mener, at pengene til det rådgivende netværket ville være bedre brugt ude i kommunerne. Og det er jo penge, der er taget fra kommunerne selv," siger Kurt Hjortsø.
Han mener ikke, der er hold i argumentet om, at de faglige miljøer bliver brudt op og ekspertisen spredt for alle vinde.
"Det var en udbredt opfattelse i den arbejdsgruppe, som skulle konkretisere VISO's netværksdel, at amternes specialviden ikke er så speciel, som de siger. Den er langt hen ad vejen allerede tilstede i kommunerne i dag. Men selvom kommunerne måske godt kunne selv, tror jeg, de vil bruge VISO af bekymring for ikke at få fuld valuta for pengene. Det er ligesom med stærekasse-effekten, når kassen er der, vil stæren også flyve ind," siger Kurt Hjortsø.
Amtsrådsforeningen deler derimod organisationernes bekymring for manglende sammenhæng i VISO-konstruktionen.
"Det, vi har set hidtil omkring VISO, er meget ukonkret. Det skyldes, at man ikke har ønsket at melde ud noget tidligere, så opbygningen af VISO er kommet til at ligge baghjulet på en reformproces, der allerede er langt fremskreden. Spredningen af ekspertise er godt i gang, og tidligere teams og sammenhænge allerede splittet op, så man nu står i en situation, hvor man skal samle stumperne op. Og det kan blive vanskeligt," siger konsulent i Amtsrådsforeningen, Mikkel Lambach og tilføjer:
"Det må bero på ukendskab til området, når KL konsekvent nedgør den specialiserede indsats og forudsætningerne for den."



Hvad er VISO?
VISO er en national videns- og specialrådgivningsorganisation, som træder i kraft samtidig med kommunalreformen den 1. januar 2007.
VISO skal bistå kommuner og borgere med specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager på det sociale område og omkring specialundervisning og specialpædagogisk indsats, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være tilstede i kommunens eller regionens tilbud.

Indsatsen retter sig imod:
1. Børn og unge med handicap
2. Børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer
3. Udsatte grupper
4. Voksne med handicap
5. Socialpsykiatrien
6. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne

VISO kommer til at bestå af tre elementer:
• En central administrativ enhed under Den Sociale Sikringsstyrelse i Odense, som skal være kommuner og borgeres port til VISO og sørge for etablering og vedligeholdelse af VISO's netværksdel.
• Netværksdelen, som kommer til at bestå af ca. 250 årsværk af eksperter, der skal rådgive og bistå kommuner og borgere i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager plus 19 årsværk omkring specialundervisningen. De faglige eksperter er ansatte i private og offentlige tilbud eller forvaltninger rundt om i landet, som indgår en kontrakt med VISO.
• Vidensdelen udgøres af ca. 100 årsværk i de nuværende 11 amtskommunale videnscentre samt Handicapcentralen, Center for Små Handicapgrupper og Videnscenter for Social-psykiatri.

Altædende kommuner Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 overtager kommunerne hele ansvaret for tilbud til børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer og for specialundervisningen.
Men kommunerne har tilsyneladende appetit på mere. Således kunne Børn&Unge for et par uger siden berette, hvordan de også i stort omfang lægger billet ind på amternes øvrige sociale tilbud, blandt andet institutioner for fysisk- og psykisk handicappede og tilbud til unge misbrugere og andre udsatte grupper.
Både handicaporganisationerne og de pædagogiske organisationer frygter, at det vil sprede ekspertisen og medføre, at de faglige miljøer tynder ud. Næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund (SL) Marie Sonne stillede desuden spørgsmålstegn ved, hvad der vil ske med de tilbud, hvor kommunen kun selv benytter et begrænset antal af pladserne:
"...hvad bliver konsekvensen, hvis de ikke kan sælge pladserne til andre kommuner. Det kan meget vel komme til at koste tilbuddet livet, hvis der ikke ligger en håndfast garanti fra brugerkommunerne," sagde hun.

Ny Holbæk tager det hele

Distriktspsykiatri, handicapinstitutioner, specialskoler, tilbud til udviklingshæmmede, boenheder...
"Vi tager det hele," lyder meldingen fra Ny Holbæk Kommune, der lægger billet ind på at overtage alle amtets sociale institutioner og øvrige tilbud, som har til huse i en af de fem kommuner, der bliver til én den 1. januar 2007.
Nogle af de amtslige tilbud er kommunerne ifølge loven bag kommunalreformen forpligtet til at overtage. Det gælder for eksempel tilbud til børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer og hele specialundervisningen. Mens det ikke er tilfældet med eksempelvis handicapinstitutioner og tilbud til sindslidende, dem kan de overtage, hvis de ønsker.
"Når vi byder ind på alt og ikke blot nøjes med at overtage det, vi er forpligtet til, skyldes det, at vi ønsker skabe helhed mellem det sociale system og almensystemet, for eksempel på børne- og ungeområdet," siger borgmester Jørn Sørensen, R.
"Og," tilføjer han, "fordi vi kommer til at betale under alle omstændigheder."
Der har flere sider lydt advarende røster mod at flytte døgninstitutioner og meget specialiserede socialpædagogiske arbejdspladser ud i kommunerne. Kommunerne har ikke den nødvendige ekspertise, og de faglige miljøer er for små, hedder det. Men de advarsler får ikke Jørn Sørensen til at ryste på hånden.
"Vi havde den samme diskussion, da særforsorgen blev lagt ud fra staten til amterne. Men i dag er der ingen, der ønsker de tidligere mastodonter tilbage. Jo tættere på, jo bedre tilbud. Desuden er der jo ikke mere ekspertise tilbage i amterne, fordi alle andre kommuner gør som os og overtager amts-institutionerne. Og jeg tror ikke, de vil opleve den store forandring ved overgangen i 2007, men køre videre som hidtil," siger Jørn Sørensen.
Han frygter heller ikke, at kommunen om nogle år vil stå med en række tomme institutioner, fordi de øvrige kommuner, som køber pladser i institutionerne, begynder at lave deres egne tilbud og derfor vil trække brugerne hjem. Ikke i første omgang i hvert tilfælde.
"Alle kommuner i Region Sjælland har tiltrådt en hensigtserklæring om, at de ikke vil ændre adfærd de første to år efter, at kommunalreformen er trådt i kraft, og at de er parate til at indgå økonomiske aftaler om køb af pladser. Vi forventer, at også Hovedstadsregionen vil skrive under, hvilket har stor betydning for en række sjællandske kommuner, fordi hovedstadskommunerne er storforbrugere af deres institutioner," siger Jørn Sørensen.
I resten af landet har kommunerne underskrevet lignende hensigtserklæringer, eller er på vej til at gøre det, oplyser vicekontorchef i Kommunernes Landsforening (KL), Kurt Hjortsø.
"Desuden opfordrer vi i KL de enkelte kommuner til at indgå mere forpligtende to-sidede aftaler i forbindelse med de årlige regionale rammeaftaler, der fastlægger antallet af pladser på "kan"-institutionerne," siger Kurt Hjortsø.
Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet mener, at kommunerne tager munden for fuld, når de i stor stil lægger billet ind på at overtage amternes institutioner, og han har ikke den store tiltro til de kommunale hensigtserklæringer om at købe pladser hos hinanden.
"Der er opstået en stemning i kommunerne af, at "nu er vi blevet store, så vi kan godt selv". Men det her vil blive en økonomisk belastning, de aldrig har oplevet før på det sociale område, så jeg tror, økonomien kommer til at drive værket. Når der er gået et stykke tid, er der ingen, der tænker på hensigtserklæringer, så vil kommunerne begynde at tage børn hjem fra nabokommunen og starte deres egne specialklasser eller andre billigere tilbud. Vi ser allerede nu en tendens til, at specialskoler bliver affolkede, og det tror jeg, tager til i de kommende år," siger Niels Egelund.