Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 06
GUIDE: Sådan passer du på hørelsen
Unødig støj udgør et af de værste problemer i pædagogers arbejdsmiljø. Det er der ingen grund til. Først og fremmest skal akustikken være i orden. Derudover kan lydniveauet dæmpes med pædagogik.
Af: Henrik Stanek
Børn larmer og råber ofte, når de leger. Det bliver ikke bedre af, at deres stemmer ligger i et højt toneleje. Også institutionens ansatte støjer, og det samme gør legetøj, computere og værktøj.
Det kan være belastende at opholde sig i støj en hel dag, så ved at sænke lydniveauet skaber man en bedre hverdag for alle.
»Pædagoger er en af de faggrupper, som er allermest udsat for støj. Støjen påvirker også børnene, som får sværere ved at lære det danske sprog, når de ikke kan høre forskel på ordenes lyde,« siger faglig sekretær Mette Aagaard Larsen fra BUPL.
Der er forskel på, hvad den enkelte opfatter som støj, men støj på arbejdspladsen må aldrig blive et individuelt problem, understreger hun.
»Alle påvirkes af et støjfyldt miljø, så man skal tale med sine kolleger, arbejdsmiljørepræsentanten og lederen om, hvad man kan gøre ved det. Ikke mindst hvis man begynder at have svært ved at koncentrere sig og får hovedpine, når man kommer hjem.«

Huler og legekroge. Først og fremmest skal akustikken være i orden, så de forskellige lyde ikke får tid til at ’lægge sig oven i hinanden’.
»Hvis det lyder, som om man taber et glas, når det i virkeligheden er en knappenål, er man nødt til at se på bygningerne og få lavet planer for, hvordan man reducerer efterklangen,« fortæller Mette Aagaard Larsen.
Akustiske reguleringer behøver ikke være kedelige. Støjabsorberende rumdelere kan for eksempel bruges til at skabe huler og legerum til børnene, så de bliver delt ud i mindre grupper.
»Man kan selv gøre en del for at forbedre lydforholdene. Man kan for eksempel nøjes med at tage legetøj med lyde frem ved særlige lejligheder, og der ligger en pædagogisk opgave i at tale om støj med de lidt større børn, så de lærer at sænke stemmen,« siger Mette Aagaard Larsen.

Støj kan måles, men …
● lyd måles i decibel (dB) med nul som grænsen for, hvad det menneskelige øre kan høre. Skalaen er indrettet, så 3 dB udgør en fordobling eller en halvering af lydpåvirkningen. Det dobbelte af 80 dB er altså ikke 160 dB, men 83 dB.
● der skal en stigning på op til 10 decibel til, før du oplever en forskel, men 3 decibel er nok til, at risikoen for høreskader fordobles.
● ifølge arbejdsmiljøloven må den gennemsnitlige belastning målt over otte timer ikke overstige 85 dB, mens de højeste impulslyde ikke må komme over 137 dB. Støjen i institutioner ligger typisk mellem 79 og 85 dB.
● det er forskelligt, om man oplever lyd som støj. Derfor er det nødvendigt både at reducere den støj, der kan måles, og den lydpåvirkning, der opfattes som støj. Begge dele kan resultere i arbejdsskader og dårlig trivsel.

Lyde generer pædagoger, når …
● støjen varierer i løbet af en dag med pludseligt opstående lyde.
● den frekvensmæssige sammensætning er præget af lyse børnestemmer, der virker mere generende end mørke voksenstemmer.
● støjen kommer mange steder fra.
● de mange lyde både gør det svært at høre, hvor lydene kommer fra, og at skelne de enkelte ord fra hinanden.

Sæt fokus på støj
Selv om kun én enkelt pædagog synes, at det støjer, har institutionen et fælles problem, som I kan drøfte på et personalemøde eller i arbejdsmiljøgruppen. Brug arbejdspladsvurderingen, og begynd med at stille jer selv spørgsmål som:
● Skal vi hæve stemmen for at kunne tale sammen?
● Hvor og hvorfor støjer det?
● Hvordan er vores akustik og efterklang?
● Hvordan kan vi mindske støjen med pædagogiske tiltag?

Gå til læge og BUPL
Vent ikke med at gå til læge, hvis du har mistanke om, at du har fået en arbejdsrelateret høreskade. Med årene får de fleste mennesker nedsat hørelse, så hvis du udskyder lægebesøget, er det sværere at skelne mellem, hvad der er en skade, og hvad der skyldes din alder. Kontakt under alle omstændigheder BUPL. Jo flere der anmelder høreskader, desto lettere er det at få sat fokus på de akustiske forhold i institutionerne.

Typiske støjskader
Nedsat høreevne
Et begyndende høretab viser sig typisk ved, at du har svært ved at høre de lyse toner. Fortsætter sliddet på hørelsen, breder høretabet sig til de dybere toner. Et høretab kan ikke helbredes.
Tinnitus
Høje lyde gennem lang tid eller en kortvarig kraftig lyd kan få hjernen til at tolke et nervesignal som susen eller pibelyd for ørerne. Det nytter ikke at skære hørenerven over. Hjælpen går først og fremmet ud på at fjerne folks opmærksomhed fra deres tinnitus.
Overfølsomhed
Nogle bliver overfølsomme over for lyde i en grad, så selv almindelige dagligdags lyde virker voldsomt generende. Lidelsen forekommer typisk sammen med tinnitus.
Stress
Støj kan ændre dit stofskifte, øge blodtryk og puls, give hovedpine, øge mængden af stress­hormoner i blodet, svække immunforsvaret og øge risikoen for hjerte-karsygdomme. Psykisk kan støj have en stressfremkaldende virkning, som over længere tid kan føre til, at du slides ned fysisk og psykisk.


Sådan dæmper I støjen
Der findes ikke en facitliste over, hvordan man dæmper støjen i dagtilbud og SFO. Institutionerne er forskellige, og løsningerne bør tilpasses det enkelte sted. Her er en stribe forslag til, hvad I kan gøre.

Akustik
● Overflader af hårde materialer bør begrænses mest muligt. Det vil især sige gulv, loft og vægge.
● Stil flytbare skillevægge op, som samtidig er støjabsorberende. I kan også dele rummet op med reoler, gerne med bøger og blød masonit betrukket med stof bagpå.
● Planter, bløde møbler og gardiner dæmper støjen. Også selv om gardinerne ikke er trukket for.
● I alvorlige tilfælde er det nødvendigt at hænge lydabsorberede plader op på vægge og i loft.

Inventar
● Sæt filtdupper under borde og stole.
● Køb borde med laminerede overflader – så bløde som muligt.
● Læg en kraftig voksdug på borde med hårde overflader eller brug dækkeservietter af plast eller stof.
● Køb service og bestik, som ikke er så hårdt. Mange plastikkrus og -tallerkner er meget hårde.
● Høje borde og stole får større børn til at sidde mere roligt. Samtidig virker møblerne som en forhindring, der får børnene til at sænke farten, når de kommer igennem lokalet, og de får nye gemmesteder under bordene og har dermed mere plads at lege på.
● Server frugt på flere små fade fremfor et stort. Så undgår I, at børnene i den fjerneste ende af bordet hele tiden råber »Be' om.«
● Hvis I har smækken med døre, så sæt en dørpumpe på eller klistr tætningslister i karmen.
● Dæk magnetlåse i skabslåger med malertape eller sæt små gummistykker i karmen, så de ikke smækker så hårdt.
● Afskærm lamper med en tynd akrylplade, så de ikke er hule og kaster lyden tilbage.
● Hvis ventilationsanlæg støjer meget, så undersøg, om der kan gøres noget ved det.

Pædagogik
● En af de hyppigste årsager til støj er børn i flok, kaldet bisværme. Overvej, om alle børn skal spise eller i flyverdragt på samme tid, eller om det kan foregå over længere tid.
● Flyt flere aktiviteter ud på legepladsen. Stort set alle institutioner, som har nedbragt støjen, anvender udearealerne mere end tidligere.
● Ture ud af huset med mindre grupper reducerer støjen for de børn og voksne, der bliver hjemme. Ikke mindst hvis turene lægges på støjplagede tidspunkter.
● Indret små legehjørner, så børnene for eksempel leger med Lego, læser og leger med dukker hvert sit sted. Det giver børnene en fornemmelse af, at der ikke er så mange i rummet, og så hæver de ikke stemmen så meget. Samtidig undgår I konflikter, fordi andre børn ikke skal igennem legeområdet.
● Faste pladser til måltiderne giver færre konflikter.
● Sluk for musikanlægget under maden og beslut, hvor højt der må spilles, når det er i brug.
● Snak med børnene om, hvorfor I ændrer rutiner. Børn, der får forklaret, at det handler om at undgå for meget støj, hjælper ofte med at huske på den nye praksis.

Rollemodel
● Vær bevidst om dit stemmeleje. Voksne bryder sig ikke om, at der står én i den anden ende af rummet og råber til dem – det gør børn heller ikke.
● Svar aldrig et barn, som råber igennem lokalet. Vent, til barnet er tæt på dig. Råb skal kun bruges til at afværge farlige situationer.
● Hvis du bevæger dig hurtigt og fortravlet, stiger støjen. På samme måde smitter det af på børnene, hvis du bevæger dig roligt og sidder ned sammen med dem.
● Snak med børnene – ikke til dem – og introducer begrebet snakkestemmen. Så kan du sige: »Brug snakkestemmen,« når de er for højrystede.
● Henvis til et sted, hvor jeres samtale ikke forstyrrer, når forældre vil tale med dig inde på stuen.

Legetøj
● Vælg støjsvagt legetøj, når I køber nyt.
● Lyt til det legetøj, I allerede har. Især klodser, spil og instrumenter kan larme - er der noget, I bør skifte ud eller henvise til legepladsen, et særskilt lokale eller bestemte tidsrum?
● Skift hårde træ- og plastikkasser til legetøj ud med plastkurve, flettede kurve eller stofposer. En anden mulighed er at fore kasserne med filt, tæpperester eller liggeunderlag.
● Skift Kalaha-kugler af glas til kugler af træ.
● Brug musemåtter eller stykker af liggeunderlag til terningespil, og lad børnene bruge legetæpper eller måtter som underlag, når de leger med støjende ting som for eksempel klodser. Man kan også købe legetæpper med bilbaner indtegnet.

Arbejdets organisering
● En telefon, der ringer hele tiden, kan være både støjende og irriterende. Hvis en medarbejder passer telefonen, er det ikke nødvendigt, at alle institutionens telefoner ringer ved opkald.
● Skab rotationsordninger, så de samme medarbejdere ikke altid udsættes for støjen i værksted og gymnastiksal.
● Tal om støj på forældremøder, så forældrene forstår problemstillingen og jeres initiativer. Så har de mulighed for at påvirke deres børn.