Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 08
Skolen: Sæt barnet i centrum
En pulje på 48 millioner kroner skal blandt andet gå til at ansætte undervisningsassistenter ude i klasserne på folkeskolerne. Job, som pædagoger fint kan udfylde. Lone Husted har arbejdet som undervisningsassistent på Nordvangskolen ved Esbjerg i to år, og hun hilser flere kolleger velkommen.
Af: Torben Svane Christensen
For at skabe mere ro i timerne, så lærerne kan undervise i stedet for at skælde ud og bruge tid på at holde ro og orden, vil Undervisningsministeriet nu have undervisningsassistenter i klasserne. De skal hjælpe lærerne med de børn, som kræver særlig opmærksomhed.
Stig Guldager Lund, politisk og faglig specialkonsulent i BUPL, synes det er en god ide, og han opfordrer pædagogerne til at søge de nye stillinger.
"Jeg mener sagtens, at vores medlemmer kan løfte opgaven som undervisningsassistenter," siger han.
Derfor har BUPL og Danmarks Læreforening sendt en fælles erklæring ud til kommunerne og skolerne. Her gør de opmærksom på, at de to forbunds medlemmer er parate til at træde ind i job som undervisningsassistenter.
"De findes jo allerede i dag på nogle skoler, hvor de kaldes skolepædagoger, men det nye er, at der nu er afsat en pulje penge fra ministeriet, så der kan komme flere undervisningsassistenter i klasserne. Der er lagt op til, at funktionen kan indgå i læreruddannelsen, så studerende kan komme ud på skolerne, men der bliver også plads til vores medlemmer, pædagogerne. Det er vigtigt, at de er pædagoger og laver pædagogisk arbejde på skolerne," siger Stig Guldager Lund.

Det røde kort. Pædagog Lone Husted har i to år arbejdet på Nordvangskolen i Hjerting ved Esbjerg, og med sin pædagogiske baggrund føler hun sig godt rustet til opgaven som undervisningsassistent.
Hun har 12 års erfaring med vanskelige børn fra forskellige job, og hun hilser flere pædagoger velkomne ude på skolerne.
"Som pædagog placerer jeg barnet i centrum, og jeg har tid til at kigge på dét, som ligger bag handlingerne. Barnet eller den unge kan have brug for den hjælp og støtte, som de måske ikke får derhjemme, og det kan vi som pædagoger give dem. Det kan tage lang tid at bygge en relation op, men det er værd at bruge den tid," siger Lone Hulsted.
Lone Husteds stilling finansieres med midler, som er ført tilbage til skolerne i forbindelse lukningen af de centrale specialpædagogiske tilbud i Esbjerg, hvor skolerne skal rumme flere børn med problemer end tidligere.
"I mit job har jeg mange bolde i luften samtidig. Når jeg er i klassen som støtte til læren, er det altid læreren, der bestemmer og sætter dagsordenen. Uanset om jeg er enig eller uenig, bakker jeg den pågældende lærer op i undervisningen. Min styrke som pædagog er, at jeg er god til at aflæse signaler, både fra børn og voksne. Jeg skælder meget sjældent ud, og jeg finder næsten altid en løsning på problemet."
Lone Husted tager sig af 15 elever på skolen, som er såkaldte bekymringsbørn. Forældrene skal give tilladelse til, at skolepædagogen arbejder med børnene.
"Jeg er meget alene i mit arbejde, og jeg skal tit tage beslutninger selv. Det ville være fint med flere pædagoger i den samme jobfunktion som min. Jeg tror også, det er nødvendigt, hvis vi skal have den rummelige skole, som politikerne gerne vil have," siger hun.
Lone Husted er 47 år, og hun er nu i gang med sit tredje skoleår på Nordvangskolen. Hendes arbejde går blandt andet ud på at lave observationer i klasserne. I begyndelsen var der flere lærere, som følte, hun skred ind over deres grænser og var en slags dommer på deres arbejde, men nu fungerer det godt.
"Jeg går jo blandt andet ind og vurderer, om en elev skal tages ud af klassen for at skabe ro, eller om eleven skal sidde et andet sted i klassen, så undervisningen fungerer bedre. Jeg har indført et system med gule og røde kort, som læreren bruger. Når en elev er for urolig, får han eller hun et kort. Og flere kort i samme time udløser en udvisning. Sidst på ugen følger jeg op på det sammen med eleven og finder ud af, hvad der skal til for at forhindre det en anden gang," siger hun.
"I vores uddannelse har vi lært at have fokus på de svage i samfundet, og vi ved, hvordan vi med ros og anerkendelse kan give ungerne troen på sig selv og få dem til at vokse og gå videre ud i livet med de kompetencer, de har," supplerer hun.

Hun skaber ro. Før Lone Husted begyndte i jobbet, var det ikke ualmindeligt, at der kun var en halv time til undervisning ud af de 45 minutter, der er til rådighed i en undervisningstime. Resten af tiden gik med at skabe ro i klassen.
Hendes arbejdstid er seks timer om dagen plus møder, og hun får løn som en skolepædagog.
Lone Husted oplever, at eleverne bruger hende som den fortrolige, når der opstår konflikter enten i skolen eller udenfor:
"Jeg er næsten aldrig sammen med det andet personale i pauserne. Der er jeg ude i frikvarteret og løse konflikter eller snakke med børnene."
Lone Husted bliver også brugt som vikar i de kreative fag, og hun har undervisnings­erfaring fra tidligere job. Det første år havde hun faste timer i faste klasser, men nu er hun lidt overalt, og hun bruger også mere tid på forældrekontakten.
"Nogle gange må jeg tage aftenerne i brug, når jeg skal skrive bekymringsbreve om en elev til kommunen. Men det er med til, at jeg føler, jeg gør mit arbejde ordentligt," siger hun.
Så vidt det er muligt, bliver der lavet opfølgning på dagens begivenheder på intranettet, men Lone Husted kender de fleste lærere, og de stoler på hendes dømmekraft.
"Min faglige ballast var på plads, da jeg begyndte i jobbet. Der var et samarbejde med lærerne, som skulle på plads, men det er kommet lige så stille hen ad vejen, og i dag fungerer det godt," siger Lone Husted.

Den nye danske pulje
For at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse har partierne bag globaliseringsaftalen afsat penge i en pulje i Undervisningsministeriet til initiativer, der skal styrke de svageste elevers muligheder for at følge med i skolen.
En af puljerne skal gå til forsøg med undervisningsassistenter efter den finske model. Her er afsat i alt 48 millioner kroner til de kommende tre år. Kommunerne kan søge penge fra puljen under forudsætning af, at kommunen eller den enkelte skole medfinansierer udgiften til forsøg med undervisningsassistenter. Fra den 1. marts i år kunne kommunerne og skolerne søge om penge fra puljen.

Den finske model
Undervisningsassistenter i Finland, som den danske undervisningsminister er inspireret af, er en etårig socialpædagogisk uddannelse. Hver 100 elever på en skole udløser en undervisningsassistent på fuld tid, og derudover kan der sættes ekstra assistenter ind i særligt krævende situationer eller som støtte til en særligt krævende elev. De finske assistenter har ingen forberedelsestid, for de har ikke ansvar for undervisningen og skal følge, hvad læreren har planlagt. Til gengæld har de specialiseret sig i socialpædagogiske opgaver som konfliktløsning mellem børnene og støtte til elever med behov for ekstra opmærksomhed.