Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 13
Den digitale daginstitution møder modstand
I fremtiden skal kommunikation mellem dagtilbud og forældre være digital, mener Kommunernes Landsforening. BUPL frygter, at daginstitutionernes pressede økonomi skal betale for de nye digitale løsninger. Forældrenes Landsforening vil ikke have de personlige samtaler erstattet af elektroniske beskeder.
Af: Signe Strandby Nielsen
Den 18. august skal Kommunernes Landsforening (KL) behandle den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Det er en samlet køreplan for øget digitalisering af kommunernes opgaver, lige fra sagsbehandling til nye digitale læringsformer i folkeskolen.
Hvis det står til KL, skal halvdelen af alle dagtilbud have digital forældrekommunikation i 2013 og 90 procent i 2015.
Men det mener Sanne Lorentzen, som er formand for BUPL´s lederforening, er urea­listisk.
"Med det kendskab jeg har til, hvor meget isenkram af digitale hjælpemidler, vi har ude i daginstitutionerne, tror jeg ikke, det kan nås. Mange institutioner har jo kun én computer til lederen og én til pædagogerne. Hvis det her virkelig skal fungere, skal man jo have mange flere adgange," siger Sanne Lorentzen.
Hun er også bekymret for, hvor pengene til de digitale løsninger skal komme fra.
"Indtil nu er udgifterne til digitalisering taget fra de enkelte institutioners rammebeløb. Jeg er nervøs for, at midlerne bliver taget fra daginstitutionernes egne budgetter, hvis man presser på for at nå målene," siger Sanne Lorentzen.

Bedre informationer. Kjeld Romer Larsen, chefkonsulent ved Center for Borgerbetjening og IT-politik i KL, mener, at digitale løsninger kan give et kvalitetsløft på informationer til forældrene om det enkelte barns trivsel.
"Forældre vil gerne vide, hvordan det er gået med deres barn i løbet af dagen. Men de pædagoger, som er på arbejde om eftermiddagen, har ikke altid været der hele dagen. Med digital forældrekommunikation kan det enkelte barns primære pædagog skrive, hvordan det er gået, inden han eller hun går hjem," siger Kjeld Romer Larsen, som mener, at de nye systemer kan frigøre personaleressourcer.
Det scenarie tror formand for Forældrenes Landsforening (FOLA) Lars Klingenberg ikke på.
"Jeg vil nødig have, at den personlige kommunikation og relation mellem forældre og institution bliver trængt i baggrunden, fordi man vil gøre tingene så rationelle, effektive og elektroniske som muligt. Jeg synes ikke, vi skal kommunikere på den måde, når det handler om vores børn. Det skrevne ord kan hurtigt misforstås. Hvis der er opstået nogle konflikter eller problemer i løbet af dagen, vil jeg som forælder have det at vide personligt, så jeg kan spørge ind til det og få en dialog," siger Lars Klingenberg.

Det er både-og. Anne Kjær Jensen mener ikke, der er grund til at frygte den digitale fremtid. Hun har arbejdet som pædagog i 15 år og har i de seneste 2 år beskæftiget sig indgående med digitalisering af daginstitutioner under sin kommunikationsuddannelse på Erhvervsakademiet i Lyngby.
Anne Kjær Jensen synes, det er uheldigt, hvis man ser digitalisering som en modsætning til den personlige kommunikation. Det er efter hendes mening et spørgsmål om 'både-og'.
"I dag bruger de fleste mobiltelefoner og skriver e-mails. Det betyder ikke, at vi er holdt op med at tale med hinanden, det gør det bare nemmere. Jeg ville aldrig som pædagog skrive en besked til forældre om et emne, som krævede en personlig samtale. Jeg ville skrive, at vi skulle aftale et tidspunkt," siger Anne Kjær Jensen.
Hun opfordrer derfor pædagogerne til at tage fat på digitaliseringsdiskussionen og understreger, at hver enkelt institution skal finde de løsninger, som passer bedst til dem og deres forældregruppe.