Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 22
OK 2008: 4. strejkeuge - Strejkedagbøger
Børn&Unge har dagligt fulgt en familie fra Bornholm, en tillidsrepræsentant fra Frederiksberg, en pædagog fra Hjørring og BUPL's formand, mens konflikten var i gang.
På vores hjemmesider kan du se, hvad de har lavet, og hvad de mener om konflikten.
Af: Ivan Enoksen Steffen Hagemann Trine Vinther Larsen og Sofie Korsgaard
Hennings dagbog: strejkeuge 4
Henning Pedersen, formand for BUPL, København

Mandag 9. juni
Spilstop i Odense
Hovedbestyrelsesmøde i København lørdag, familiehygge i Odense søndag og en mandag morgen, der startede med møde i BUPL. Krydret med lidt fodbold.
"Jeg spillede fodbold med børnebørnene, og det var hyggeligt, selv om der undervejs godt nok var en del spilstop på grund af telefoniske henvendelser fra journalister, medlemmer og forældre," siger Henning, hvis egen foldboldkarriere ikke blev lang.
"Jeg spillede i Svendborg, fra jeg var 10, til jeg blev 12 år, men er det ikke også det, man skal: stoppe, mens man endnu er på toppen?"


Tirsdag 10. juni
De vil blanke os af
Den forestående lockout og BUPL's muligheder for at videreføre strejken var rykket frem i mediernes søgelys.
"Mit svar var, at vi stadig har penge tilbage, men at det efter min mening virkelig interessante aspekt ved arbejdsgivernes lockout er, at de er mere optaget af at få blanket BUPL af, end de er i at finde de ikke ret mange penge, som kan bane vejen for en løsning på konflikten," siger Henning.

Onsdag 11. juni
Portugal er de bedste
Er mediernes jagt på syndebukke gået ind, og er Henning tiltænkt rollen?
"Det hører med til at være for-bundsformand, og det lever jeg fint med, hvis kritikken i det mindste forsøger at være saglig," siger Henning. Det gør den ikke altid. Hans vigtigste opgave var at forberede ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde. Dagen blev afsluttet med en stor fodboldoplevelse.
"Efter at have set Portugal-Tjekkiet er jeg ikke længere i tvivl: Portugal er EM-slutrundens bedste hold," mener Henning.

Torsdag 12. juni
Møder, møder, møder
Ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde. Møde i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Sammen med repræsentanter for Danmark Lærerforening på Christiansborg til samtaler med Socialdemokraternes partisekretær. Afskedsmiddag med HK-formand på Restaurant La Lanterna på Frederiksberg.

Fredag 13. juni
Hennings heldige dag
"Klokken var 01.30, da Mads Lebech ringede og inviterede til nye forhandlinger," fortæller en lettet Henning.
"Da det kom ud, at der var et forlig på vej, begyndte henvendelserne at strømme ind. Mange udtrykte den samme lettelse, som jeg selv havde følt dér om natten. 'Godt gået, Henning', sagde flere, og det var en be-hagelig afveksling efter her
på det seneste at være blevet kaldt 'tøsedreng' og det, der er værre."



Dorthes dagbog: Strejkeuge 4
Dorthe Mathiasen, tillidsrepræsentant, Frederiksberg


Mandag 9. juni
Flere penge
Ved stormødet i Nørrebrohallen kunne Dorthe konstatere, at der var opbakning til BUPL's beslutning om at afvise udspillet fra KL.
"Der skal være flere penge. Ellers er det helt til grin. Der er nogle enkelte, som er ved at være lidt lunkne ved udsigten til lockout," siger Dorthe.

Tirsdag 10. juni
Frosne pædagoger
Dorthe mødtes med kollegaerne på Axeltorv klokken 15, hvor de lyttede til taler og sang. Dagens sidste aktivitet var en 'frys'-aktion, hvor pædagogerne stod bomstille i to minutter på Københavns Rådhusplads i en lang kæde.


Onsdag 11. juni
Ingen kædereaktion
Dorthe var til demo foran Christiansborg, hvor politikerne holdt afslutningsdebat. Sammen med Sundhedskartellet dannede pædagogerne en ring rundt om hele Christiansborg.
"Politikerne kunne høre os, men de er ligeglade. Det gør ikke indtryk på dem, at vi står derude," siger Dorthe.

Torsdag den 12. juni
En flad fornemmelse
Dagens demo var henlagt til Tårnby, fordi kommunens pædagoger er særligt lavt lønnede.
"En pædagog i Tårnby tjener 1.000 kroner mindre end en pædagog i København," siger Dorthe.
Hun fortæller, at stemningen er ved at være mat.
"Jeg kan mærke, at mine kolle-gaer er ved at være lidt modløse. Der er ikke nogen, der støtter os. Det er en flad fornemmelse. Men jeg giver mig ikke," siger Dorthe.

Fredag den 13. juni
Taget lettede
Pædagogerne på Frederiksberg mødtes i Nørrebrohallen kl. 10, hvor de fik den glædelige besked, at BUPL's formand Henning Pedersen var blevet inviteret til forhandlinger med KL.
"Taget lettede. Folk blev rigtig glade," fortæller Dorthe.
"Nu er vi fulde af mod."

Mandag den 16. juni
Svært at stemme ja
Dorthe har endnu ikke fundet ud af, hvad hun vil stemme ved urafstemningen.
"Jeg har enormt svært ved at stemme ja. Men jeg tror ikke, det bliver bedre. Jeg tror ikke, vi får mere ved at være lockoutet i en måned. Løbet er kørt," konstaterer hun og påpeger, at det gælder om at få det bedst mulige ud af resultatet.
I forliget er der også en aftale om, at KL skal deltage konstruktivt i en lønkommission.
"Jeg har den fornemmelse, at det bare er fine ord, der skal dæmpe gemytterne lidt," siger hun om den del af forliget.
Selve strejken synes hun har været et fantastisk forløb, der har styrket sammenholdet kollegaerne imellem.
"Det har været dejligt at vise farverne for pædagogfaget. Det er skønt, der er kommet fokus på vores fag," siger Dorthe og understreger, at det nu er op til pædagogerne at holde gang i bålet frem til næste overenskomstforhandling.



Peters dagbog: Strejkeuge 4
Peter Berg pædagog i Hjørring


Mandag den 9. juni
Vil gå planken ud
Dagen bød på et strejkemøde, men også et måske definitivt sammenbrud for Peters bil, der måtte hentes af Falck og sendes direkte på værksted.
"Jeg vil gøre et sidste forsøg på at få den repareret, for hvis jeg skal anskaffe mig en ny, får jeg brug for hver en krone af den lønstigning, vi strejker for at få," siger Peter.

Tirsdag den 10. juni
En tur på skolebænken
Peter lavede strejkecafé på Hjørring Seminarium for at få en dialog med de pædagogstuderende. Mange studerende læste dog til eksamen, så kun 25 kom forbi.
"De studerende syntes selvfølgelig, at pædagoger skal have mere i løn, men mange var trætte af strejken, fordi de ikke kan lave research på deres kommende praktikinstitutioner, når de er lukkede," siger Peter.

Onsdag den 11. juni
Vi er de sorte får
Lockouten var det store diskus-sionsemne både under dagens strejkemøde og senere over en fyraftensøl på den lokale bodega.
"KL varslede lockout mod os pæ-dagoger to dage inde i strejken, mens der stadig ikke er blevet varslet lockout mod sygeplejerskerne. De udpeger os som det sorte får, der ikke vil makke ret, men vi kræver bare rimelige lønstigninger," siger han.

Torsdag den 12. juni
Fakkeloptog
Torsdag aften gik 460 Hjørring-pædagoger gennem byen i et fakkeltog.
"Det så fantastisk ud, og det virkede næsten middelalderagtigt," fortæller Peter, hvis fakkel holdt til det sidste.
Men på måstregen i Svanelunden fik Peter en overraskelse.
"Den faglige sekretær Linda Bisgaard fortalte, at vi alligevel ikke har fri i morgen, men at vi alle skal møde op i Bingohallen klokken 12.00. Det lyder alvorligt," siger Peter.

Fredag den 13. juni
Mavefornemmelser
Peters mave føltes næsten helt eksamensnervøs dér i Bingohallen i Hjørring til stormøde.
"Vi fik at vide, at KL nu har ind-budt BUPL til nye forhandlinger over weekenden, og så blev der faktisk klappet og smilet," siger Peter, der er meget spændt på udfaldet.
"Jeg vil gerne have de 15 pro-cent, men jeg ved, at det er svære forhandlinger," siger Peter.

Mandag den 16. juni
Solgt til stanglakrids
Efter weekendens forlig mellem BUPL og KL føler Peter sig "solgt til stanglakrids", og han stemmer nej til forliget.
"Fornuften siger ja. Men mit hjerte siger nej. Af princip følger jeg altid hjertet. Også selv om BUPL Nordjylland i dag rådede os til at sige ja. Jeg synes ikke, vi får nok ud af forliget," siger Peter, der er villig til at gå på dagpenge og betale ekstra i kontingent for at strejke videre for en højere løn.


Familien Jensens dagbog: Strejkeuge 4

Mandag den 9. juni
Normal igen
Melissa og Oliver blev afleveret hos farfar, der var alene med dem om formiddagen. De tog ud til kolonihavehuset i Hasle, hvor farfar og Melissa plukkede jordbær, mens Oliver sov. Melissa er nu faldet til ro igen.
"Hun er mere sig selv igen. Hun har accepteret, at nu er det sådan. Men vi er også mere sammen med børnene og har prioriteret dem højt i weekenden," siger Thomas.

Tirsdag den 10. juni
Militærfar
Tirsdag skulle Thomas forbi sin gamle arbejdsplads, Almegårds Kaserne, der betaler hans uddan-nelse, fordi han har været i mili-tæret i mange år.
Imens var Melissa og Oliver sammen med farmor og farfar, der tog dem med til et stenbrud. Her ligger også en smuk sø og en legeplads.
"Der var en skoleklasse, som fangede små haletudser, og det syntes Melissa var sjovt at kigge på. Da vi kom hjem, måtte jeg lægge Oliver, for han var faldet i søvn midt på en stol, den stak-kels dreng," fortæller Thomas.

Onsdag den 11. juni
Midlertidig kammerat
"Jeg havde håbet, at Melissa kunne være alene om eftermiddagen og hygge sig sammen med mig, men det gad hun ikke. Så var nabodrengen Simon heldigvis hjemme," fortæller Thomas. Det er ikke dårligt at have en lege-kammerat lige inde ved siden af.
"De leger så godt sammen. Det gør de ellers ikke i børnehaven. Det er lidt sjovt. Jeg spurgte ham også: 'Simon, vil du lege med Melissa, når du kommer hen i børnehaven igen?' Og nej, det ville han godt nok ikke," siger Thomas og griner.

Torsdag den 12. juni
Heppede på mormor
Melissa og Oliver kunne være sammen med deres mor hele dagen, da Mie havde fri. Om aftenen tog hele familien ud for at kigge på firmastafet - et løb på tre gange tre kilometer.
"Min mor var med, så vi var ude og heppe på bedstemor," for-tæller Mie.
"Kom-kom, bedstemor. Kom-kom, bedstemor!" råber Melissa, da hun hører sin mor fortælle.
"Ja, sådan stod vi på Rønne Torv ved målstregen," griner Mie, der mener, at børnene har været glade for at blive passet af mor for en gangs skyld.

Fredag den 13. juni
Mor-dag
Fredag var igen en rigtig mor-dag. Det var tydeligt, da Mie, Melissa og Oliver cyklede over til en af Mies veninder.
"Vi var der en times tid, men ungerne havde åbenbart savnet mig, for efter et stykke tid sad de kun op ad mig, og så cyklede vi hjem igen. Det var faktisk rigtig sødt," fortæller Mie.
Inde i byen mødte de en af de strejkende pædagoger i Kvickly, der også havde hørt nyheden om, at KL forhandler med BUPL, der vakte stor glæde hos børnene.
"Melissa sagde med det samme: Eej, hvor jeg glæder mig! Jeg har savnet jer helt vildt!," fortæller Mie.