Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 19 Børn&Unge som e-paper
TEMA: De har sat køn under lup. For os er faglighed vigtigst
Et projekt om køn i Børnehusene Kokkedal har sat spot på blinde pletter i det pædagogiske arbejde, som bunder i fordomme, forventninger og forskelsbehandlinger af mænd og kvinder, drenge og piger. Nu udfordrer både børn og voksne stereotype kønsforståelser.
Af: Malene Mølgaard
I Græstedgårds vuggestue, en af institutionerne i Børnehusene Kokkedal, er det Jesper Hauschildt, der lægger vasketøjet sammen. Han går op i musik og rytmik og synes, at hans største faglige udfordring ligger hos de helt små børn.
Det var slet ikke, hvad han forestillede sig på seminariet, og det har taget ham lang tid at komme hertil. Og at stå ved det.
»Jeg er selv faldet i alle de her normfælder omkring at være pædagog,« siger Jesper Hauschildt, der i flere år arbejdede som pædagogmedhjælper, inden han besluttede at gøre pædagogikken til en karriere.
»På seminariet opdagede jeg, at der er uendelige mængder viden og status, man kan bygge op i faget, og at jeg kunne fordybe mig i komplekse teorier,« fortæller han.
Ligesom mange af sine mandlige medstuderende forestillede han sig, at han skulle være fritidspædagog eller arbejde i en ungdomsskole.
»Og så havde jeg i virkeligheden også en idé om, at der var kedeligt i vuggestuen,« indrømmer han.

Ikke så tosset. Derfor sørgede Jesper Hauschildt for at vælge den korte praktik i en vuggestue. Men allerede der fandt han ud af, at det faktisk ikke var helt tosset. Efter en periode som pædagog i en børnehave slog han til, da der blev en stilling som vuggestuepædagog ledig.
»På det tidspunkt var der en del konferencer og fagligt fokus på vuggestue­området som et læringsområde, og det var enormt spændende. Jeg fandt ud af, at på et halvt år i en vuggestue kan man se et barn udvikle sig meget mere end på et halvt år i børnehaven og i en fritidsklub. Og det er rigtig fantastisk,« smiler Jesper Hauschildt, der har gjort omsorg til sit speciale.
På bordet foran ham ligger en babyalarm, som han jævnligt tjekker, fordi han har ansvar for tre sovende børn udenfor.
»Kønsroller har altid været en kæphest for mig,« smiler Jesper Hauschildt.
Derfor var han med på idéen, da Børnehusene Kokkedal tog fat på udviklingsprojektet om køn og pædagogik og som et eksperiment satte ham sammen med to andre mandlige pædagoger på en ren mandestue.
Formålet var at undersøge, om kønsfordommene blev bekræftet.
»Det synes jeg ikke, de gjorde. Det blev hurtigt business as usual,« siger han.
Til gengæld oplevede han fordomme blandt kollegerne.
»En af dem kom og sagde: ’Tre mænd på en stue – kan man det? Hvad med de bløde værdier?’ Jeg kunne slet ikke forstå, at hun kunne betvivle det efter at have arbejdet sammen med mig i flere år. Jeg blev ikke set som mig, men som mand,« siger han frustreret.
Forsøget med mandestuen blev aldrig en succes. »Vi var tre forskellige mennesker med vidt forskellige indgangsvinkler til pædagogik. Så bare fordi vi var mænd, kunne vi ikke nødvendigvis arbejde godt sammen,« forklarer Jesper Hauschildt.
»Vi havde forskellige forståelser af professionalisme eller pædagogiske kompetencer. Men jeg er sikker på, at man kunne finde et perfekt match med tre mænd, der arbejder godt sammen, ligesom man ville kunne med tre kvinder,« siger han om den vigtigste pointe fra projektet:
»Løsningen er ikke kun at ansætte flere mænd, men flere forskellige mænd. Så kan vi vise mange forskellige måder at være mand og kvinde på,« siger han med et hurtigt blik på den skrattende babyalarm og rejser sig for at kigge til de tre sovende børn udenfor.

Blinde pletter. At mænd og kvinder er forskellige – også på tværs af køn – blev læringen af projektet. Og at faglige kvalifikationer og pædagogisk professionalisme er vigtigere end køn, når medarbejdere skal rekrutteres, og personalegruppen sammensættes.
»Men fokus på køn er et supergodt sted at tage fat, fordi rigtig meget, som vi ikke får øje på, knytter sig til køn og bliver selvfølgeligheder,« siger Sine Hudecek.
Hun er pædagogisk konsulent for Børnehusene Kokkedal og har været dybt involveret i designet af eksperimenterne.
»Vi har lavet eksperimenter for at finde ud af, hvor køn er i spil, uden at vi lægger mærke til det. Det har givet ahaoplevelser omkring, hvor meget det fylder, både i måden vi samarbejder og rekrutterer på, og når vi arbejder med børnene. Ved at få øje på alle de blinde pletter, åbner vi nærmest et slaraffenland af områder, hvor vi kan reflektere og forbedre vores praksis. Og det er en kæmpe gevinst i forhold til at skabe kvalitet og mere lige adgang til opgaverne,« fastslår Sine Hudecek.

Professionelle. Det oplevede Mette Howe, afdelingsleder i Fasangårdens vuggestue. Hun er det, man traditionelt ville kategorisere som en ’drengepige’.
»Vi er meget fagligt bevidste om den måde, vi arbejder på. Vi skal alle sammen rundt i alle læreplanstemaerne og udfordre os selv og hinanden sammen,« siger Mette Howe, der elsker sport og fodbold, skifter dæk på bilen derhjemme, styrer familiens boremaskine, men er mindre god til det kreative.
»Men det bliver jeg nødt til at være. Vi skal være professionelle, hvis vi skal give børn lige muligheder for at vælge, hvem de vil være,« insisterer hun.
På samme måde gælder det de to mandlige medhjælpere, der ikke skal kaldes på, hver gang ’vi lige må hente nogle mænd til at flytte borde’.
I vuggestuen er Mette Howe begyndt at eksperimentere med at sætte prinsesserne ned og styre traktorerne til bondegården.
»Så kan man tage snakken der og prøve at udvikle deres horisont,« siger hun.
»Der er faglighed bag det her. Og måske kan vi også være heldige, at det betyder, at der kommer flere mænd,« siger hun og trækker på skuldrene.

Kønsprismen. Områdelederen for Børne­husene Kokkedal, Kristina Avenstrup, fremhæver en vigtig erfaring fra det store fokus på køn.
»Når man ser gennem kønsprismen på sin praksis, bliver man nødt til at kunne argumentere fagligt for, hvorfor vi sætter en aktivitet i gang. Hvad er det for en læring, vi vil fremme? I virkeligheden handler det meget om at få refleksionen frem og bevæge de indgroede normer, vi alle går rundt med,« siger hun og fortsætter med en let irritation i stemmen:
»Jeg synes, det er så ærgerligt, at man altid snakker om mænd. I virkeligheden skal vi kigge på, hvordan vi skaber den største palet af dygtige pædagoger, som børnene kan spejle sig i, uanset køn. Og hvordan vi løser den pædagogiske opgave bedst. Vi skal have unge og ældre medarbejdere. Vi skal have mænd og kvinder, store og små og nogle, der har tatoveringer.«
»Og nogle med perlekæder,« smiler pædagogisk konsulent Sine Hudecek og tilføjer:
»Diversiteten er jo ikke gjort med, at der er 50 procent mænd og 50 procent kvinder. Ved at signalere rummelighed i forhold til, at vi gerne vil have alle mulige slags mænd, højner vi chancen for at tiltrække dem.«

Ny bog om køn i pædagogisk praksis
Områdeleder Kristina Avenstrup, Børnehusene Kokkedel, og pædagogisk konsulent (samme sted) Sine Hudecek har skrevet bogen ’Køn i pædagogisk praksis – inspiration og handlemuligheder’, der er udgivet på forlaget Dafolo.
Bogen giver inspiration og konkrete handlemuligheder til at opnå faglige gevinster ved at afprøve nye metoder og reflektere over køn. Den indeholder beskrivelser af forskning og viden om køn og tilbyder enkle værktøjer til pædagogisk refleksion og planlægning samt idéer til aktiviteter med børn i dagtilbud.
dafolo.dk/køn findes skemaer og skabeloner til flere af værktøjerne fra bogen, som er klar til brug i den pædagogiske praksis.

Råd fra Børnehusene Kokkedal

● Drøft jeres egne forståelser af køn og traditionelle forventninger til mænd og kvinder fx køn, krop, opgaver og ansvar i institutionen og løsningen af opgaver. Hold fast i temaet, og tag det op til debat regelmæssigt.
● Diskuter om den daglige opgavefordeling er blevet til som et udtryk for forventninger til, hvad mænd og kvinder kan og interesserer sig for.
● Tal om at skabe mangfoldighed indenfor gruppen af mænd og indenfor gruppen af kvinder – ikke bare om at være lige mange af hver.
● Indfør praksis, der fordeler pædagogfaglige arbejdsopgaver blandt alle pædagoger, mandlige såvel som kvindelige, fx som rotationsprincip.
● Fokusér ikke kun på ’flere mænd’ i personalegruppen. I stedet skal det handle om professionsidentitet, faglighed og kvalitetsløft. Det vigtigste er at tiltrække den bedste­ faglige arbejdskraft og at skabe rum for at være mænd og kvinder på forskellige måder.
Børnehusene Kokkedal består af 7 institutioner: Dagplejen i Kokkedal, Blomsterengen, Børneengen, Fasangården, Græstedgård, Ådalen og Kokkedal Fritidshjem og Klub.

Om projektet
Det toårige udviklingsprojektet ’Et attraktivt arbejdsfelt for alle’ er støttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Projektet involverede seks børnehuse i Kokkedal med i alt 525 børn og 95 medarbejdere. Formålet var at gøre 0-6-årsområdet attraktivt for alle, uanset køn, ved at synliggøre pædagogfaget som professionelt og forskningsbaseret. Det var også at vise, hvordan forståelser af køn påvirker den pædagogiske praksis og personalesamarbejdet.

Om appen
Børnehusene Kokkedal har udviklet appen ’Normvrideren’ om arbejdet med køn og mangfoldighed. Appens formål er at understøtte refleksion over køn i pædagogisk arbejde. Den kan hentes gratis i App Store.