Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 26
Tvillinger - sammen og hver for sig
Selvom nogle tvillinger ligner hinanden som to dråber vand, er det vigtigt, at de behandles som to selvstændige individer
Af: Kirsten Winding
Nej, hvor er de søde! Men hvem er hvem? Det kan være lidt af en udfordring for personalet i daginstitutionen at kende forskel på tvillinger. Og dermed også at behandle dem som to selvstændige individer. Især hvis tvillingerne er enæggede, altid er ens klædt og går på samme stue i vuggestuen eller børnehaven.
Men det kan der let rådes bod på. I den nye udgave af "Bogen om Tvillinger 0-10 år" forklarer Joan Grønning, der selv er mor til et par enæggede tvillingedrenge, hvad man kan - og bør - gøre for at gøre det lettere. Både for personalet, forældrene og for tvillingerne selv. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at undgå pudsige forvekslingssituationer. Det stikker langt dybere og har meget større psykologisk og udviklingsmæssig betydning, at tvillinger behandles som to selvstændige og forskellige væsener, frem for som to halvdele af samme størrelse.
"Identitetsdannelsen sker i høj grad i vuggestue- og børnehavealderen, så det er faktisk meget vigtigt, at man giver børnene mulighed for at differentiere sig fra hinanden," forklarer Joan Grønning.
Ud over at have gjort sine egne erfaringer med at opdrage tvillinger, har hun også været formand for Tvillingeforeningen - den der nu hedder Dansk Flerlingeforening Freja. Og så har hun studeret emnet grundigt, lige siden hun udgav den første udgave af Bogen om Tvillinger i 1997.

I børnehave. Kirsten Winding var selv meget i tvivl, da hun skulle have mine drenge i børnehave. Var det synd at sætte dem på hver sin stue, når de nu var vant til at være sammen hele dagen hjemme? Især i indkøringsfasen var det meget fristende at lade dem blive sammen, fordi det selvfølgelig er meget trygt for dem at have hinanden blandt en hel flok nye kammerater.
"Jeg havde gået hjemme med drengene de første år, så de startede først i daginstitution, da de blev tre. Som udgangspunkt ville vi gerne have dem på hver sin stue. Derfor fravalgte vi en af to børnehaver i nabolaget, da den kun havde én stue. Den anden børnehave havde tre stuer, men da vi havde besøgt den og talt med naboer, der kendte til børnehaven, sad vi tilbage med indtrykket af, at der især var en stue, der var bedre end de to andre. Hvad gør man så, når man har to?," siger Joan Grønning.
"Vi endte med at sætte dem på samme stue, selvom vi principielt var imod det - simpelthen fordi vi ikke kunne få os selv til at sætte en på en velfungerende stue og en på en stue, der ikke fungerede. Vi lavede så en aftale med børnehaven om, at de så vidt muligt skulle skille dem ad til aktiviteter og på ture, ligesom vi sammen ville holde øje med deres trivsel. Og vi havde mulighed for at adskillige dem på to stuer, hvis det blev nødvendigt," siger Joan Grønning.

Sammen eller hver for sig. Ofte er det sådan med især enæggede tvillinger, at de hele tiden har antennerne ude efter hinanden, selvom de måske leger med andre børn. For nogle tvillinger kan det være befriende at få lov at lege med andre i fred og knytte egne venskaber. For andre vil det være et stressmoment, at de ikke kan se den anden.
"Nogle tvillinger kan faktisk få dårlig samvittighed over at lege godt med et andet barn, hvis den anden tvilling ikke lige har fundet en at lege med. For andre er det sundt at blive tvunget til selv at skabe kontakter frem for altid bare at hægte sig på medtvillingen," forklarer Joan Grønning og fortsætter:
"Men rådene er ikke entydige. Som altid afhænger det meget af tvillingernes indbyrdes forhold og ikke mindst deres tvillingetype: Dreng-pige tvillinger, tror jeg, er de mindst komplicerede, hvad det angår. De bliver ikke forvekslet og appellerer heller ikke til helt de samme venner."
"Tveæggede af samme køn kan ofte have glæde af at blive delt - især hvis den ene dominerer den anden meget. Enæggede tvillinger har ofte "antennerne ude" konstant, og her håber man nok, at de kan blive delt for ikke at blive sammenlignet - men ikke hos alle enæggede duer det i praksis. Især ikke hvis de bruger alt for megen energi i hverdagen på at holde styr på, hvor hinanden nu er," siger Joan Grønning.

I vuggestue. Med vuggestuebørn er det nogle gange lidt anderledes. De fleste tvillinger har omkring etårs-alderen opdaget, at de ikke "hænger sammen". Men starten i vuggestue eller dagpleje er også tit den første adskillelse fra deres mor.
"Derfor kan de have stor glæde af at være sammen i vuggestuen. I den alder giver det sjældent de helt store problemer eller konflikter. Her leger de tit på kryds og tværs og har sjældent meget faste venskaber, hvor der kan opstå jalousi," siger Joan Grønning.
Forældre skal som bekendt også lære at aflevere deres børn, så hvis mor og far har det bedre med bevidstheden om, at tvillingerne har hinanden, når de er gået, og derfor slapper bedre af med at forlade dem - så smitter det positivt af på afleveringssituationen og gør dermed indkøringen lettere.
"Men både for vuggestue- og børnehavebørn kommer det helt an på både deres indbyrdes forhold, og hvilket udviklingstrin de er på," forklarer Joan Grønning.
Hvis den ene tvilling ofte dominerer den anden, er adskillelse som regel sundt. Men omvendt skal man heller ikke forcere en selvstændighedsproces. Man kan godt opmuntre til, at de vænner sig til at være lidt hver for sig, men det er sundest, hvis tvillingerne løsriver sig fra hinanden i deres eget tempo.
"Et godt råd er altid, at aftale en mulighed for at ændre den beslutning, der først blev taget. Hvis tvillinger sættes på hver sin stue, men åbenlyst mangler hinanden i hverdagen, er det rart at vide, at man kan ændre på det. Som regel kan man godt aftale en vis fleksibilitet på det felt," siger Joan Grønning

Skolestart. Uanset om tvillingerne har været adskilt eller sammen i vuggestuen og børnehaven, er det en god ide at revurdere situationen omkring skolestart. Måske trænger de nu til at blive skilt ad? Hvis de er meget forskellige - og måske også forskelligt begavede - kan det være en lettelse for dem ikke altid at have den anden tvilling at blive sammenlignet med.
Omvendt er det absolut lettest for forældrene kun at skulle forholde sig til et sæt kammerater, lærere og pædagoger på fritteren. For ikke at tale om forældremøder og skoleskemaer. Men det er altid tvillingernes tarv, der kommer i første række.
"Personligt synes jeg igen, at dreng-pige-tvillinger er de letteste at placere. Dem ville jeg ikke være bange for at sætte i samme klasse - dels af praktiske årsager og dels fordi det sjældent giver konflikter, at de er sammen, fordi de ser forskellige ud og appellerer til forskellige venner. Kun hvis der modenhedsmæssigt er meget stor forskel på drengen og pigen, ville jeg sætte dem i hver sin klasse. Men der skulle meget til, før jeg ville sætte dem på hver sin årgang - altså for eksempel sætte pigen i skole et år før drengen," siger Joan Grønning
"Tvillinger af samme køn vil jeg anbefale at sætte i hver sin klasse. Hvis de kommer i samme klasse, vil det måske ikke give konflikter de første år, men jo ældre de bliver, jo mere tror jeg, de har behov for at spejle sig i andre end hinanden. Går de i samme klasse, vil de ofte først spejle sig i hinanden - og herefter i andre. Og det kan hos nogle give en unødvendig konkurrencesituation," siger Joan Grønning.
Igen gælder det om at være ærlig, når man, som den der kender børnene fra hverdagen i daginstitutionen, er med til at rådgive forældrene omkring skolestart, råder Joan Grønning. Kan man se, at tvillingerne evig og altid er jaloux på hinanden og konkurrerer, eller at den ene dominerer den anden meget, så er det vigtigt at fortælle forældrene det. De kan jo ikke se, hvordan de opfører sig, når de er afleveret. Og det er ikke sikkert, børnene opfører sig på samme måde hjemme, som de gør i børnehaven.


Samarbejd om tvillinger

Hvis forældrene gerne vil have personalet i vuggestuen eller børnehaven til at kunne kende forskel på tvillingerne, er der forskellige måder, man kan hjælpe det på vej.
Ud over at lade være med at give dem ens tøj på, kan man give dem hver deres gennemgående farve på de ting, de har. Man kan give dem forskellige frisurer, og i det hele taget bevidst gøre dem lidt forskellige. Så undgår man det, en mor i bogen om tvillinger fortæller: At pædagogerne kaldte begge hendes tvillinger for Nan-Sofie i stedet for Nanna og Sofie. Hvis de ikke har en chance for at kende forskel på dem, er det jo heller ikke så let. I det hele taget er et godt samarbejde mellem forældrene og dem, der passer børnene, ekstra vigtigt omkring tvillinger.

I "Bogen om Tvillinger" giver Joan Grønning følgende gode råd til pædagoger og
dagplejere:
• Indled samarbejdet med en grundig snak om tvillingerne: Om deres indbyrdes forhold og om, hvordan forældrene lægger vægt på, de skal behandles.
• Vær opmærksom på, at mange tvillinger er født lidt for tidligt og derfor kan have særlige behov. Ofte taler de for eksempel rent lidt senere end andre børn.
• Brug tvillingernes navne frem for at kalde dem 'tvillingerne', 'drengene' eller prædikater som 'den stille' og 'den vilde'.
• Ros og styrk tvillingernes individuelle evner og interesser. Hvis den ene er vild med at male, så forvent ikke, at den anden også er det. Måske vil han hellere spille bold.
• Undgå altid at sammenligne tvillingernes præstationer med hinanden. Hvis en af dem har gjort et stort fremskridt, så mål det på, hvor langt han er nået i forhold til, hvad han selv kunne før.
• Placer tvillingerne lidt fra hinanden - ikke altid side om side.
• Accepter at tvillinger, der er skilt ad, gerne vil vide, hvor den anden er.
• Når børnene hentes, så lav afrapportering om hvert enkelt barn. Skriv eventuelt ned, hvor længe de hver især har sovet, og hvor meget de har spist.
• Respekter tvillingeskabet og vær ærlige overfor forældrene om, hvordan tvillingerne har det indbyrdes og hver for sig.