Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 03
TEMA. JOB I UDLANDET: Tusindvis af job på vej i Tyskland
I 2013 indføres der pasningsgaranti til børn under 3 år i Tyskland. Men der mangler stadig flere end 150.000 institutionspladser, så der bliver kamp om de kvalificerede kræfter. Derfor har danske pædagoger gode chancer for at få job i Tyskland nnu.
Af: Mathias Irminger Sonne
Hvis du drømmer om at prøve dig selv af som pædagog under syd­ligere himmelstrøg, og har du et godt sprogøre, blæser de tyske politiske vinde med stormstyrke i din retning.
I 2006 udstedte den tyske regering en pasningsgaranti for 3-6-årige. Og fra august 2013 får alle tyske forældre til børn mellem 1-3 år lovning på en institutionsplads. Det vil få efterspørgslen efter både tyske og udenlandske pædagoger til at eksplodere, vurderer Norbert Hocke, der leder afdelingen for daginstitutioner i den pædagogiske fagforening GEW, ’Fagforening for pædagogik og videnskab’.
»Vi står over for en enorm mangel på institutionspladser og pædagoger i Tyskland,« lyder det fra fagforeningslederen, som mener, at de tyske politikere har forregnet sig.
De troede, at kun 30 procent af forældrene til 1-3-årige ville gøre brug af en institu­tionsplads. Men i de større byer ønsker 60-70 procent af forældrene en plads til deres børn i vuggestuealderen.
Norbert Hocke kalder de officielle tal for pædagogmanglen, som ligger på 20.000, for ’langt underdrevet’.
»Ud fra et pædagogisk synspunkt burde der være 3-4 vuggestuebørn pr. pædagog. Så de 150.000 pladser burde udløse mellem 35.000 og 50.000 nye stillinger,« siger han.

Sproget tæller. For at finde de mange tusinde ekstra pædagoger har de pædagogiske forbund i første omgang forsøgt at få flere unge mænd til at vælge pædagogikken som karrierevej. En anden ressource ligger i de mange tyske kvinder, der tidligere har arbejdet inden på pædagogiske område, men nu befinder sig i andre sektorer på arbejdsmarkedet.
Samtidig forsøger ministerier og pædagogiske forbund at henvende sig til udenlandske pædagoger, fortæller Cary von Jagow fra det tyske familie- og ungdomsministerium.
»En vigtig personaleressource er pædagoger, der har taget deres uddannelse i udlandet, men som bor eller vil bo i Tyskland,« siger Cary von Jagow.
Som pædagog spiller de sproglige færdigheder en stor rolle. Det begrænser antallet af kandidater, mener Norbert Hocke.
»Men hvis den enkelte pædagog behersker tysk ved siden af sit modersmål, er det ligefrem en faglig fordel, især for de tosprogede børn.«
Derfor er det ifølge Norbert Hocke mest oplagt, at udenlandske pædagoger søger i grænseregionerne omkring deres eget land – eksempelvist polakker i det østlige Tyskland, franskmænd i den sydvestlige del af landet og danskere i Slesvig-Holsten i nord. Men det er værd at forsøge sig i hele landet, mener han.
»Vi har et meget stort behov, der skal dækkes, så tysktalende og kvalificerede ansøgere fra udlandet vil blive modtaget med kyshånd. Det gælder ikke mindst danske pædagoger, der generelt har en solid uddannelse bag sig.«

En revolution. Hvor der i Østtyskland, indtil Berlinmurens fald i 1989, var tradition for, at mødre seneste et år efter fødslen kom tilbage på arbejdsmarkedet og lod deres børn passe i daginstitutioner, så virkeligheden helt anderledes ud i Vesttyskland. Her har det fremherskende familiemønster været, at de fleste mødre blev hjemme ved børnene, til de var mindst tre år, mens fædrene havde fuldtidsarbejde og forsørgede familien.
Dette mønster er nu i opbrud, fortæller Norbert Hocke fra GEW, som bakker op om politikernes pasningsgaranti.
»Der er brug for mødrenes arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Men først og fremmest handler det ud fra vores synspunkt om uddannelses- og chancelighed for alle børn,« siger han.

Gurlis råd: Lær sproget
Den danske pædagog Gurli Sørensen har taget sin uddannelse på Hindhom Seminarium, og hun har en diplomuddannelse på det specialpædagogiske område. Hun har nu arbejdet i knap to år i en lille integreret børnehave i Berlin.
»Selvom mine papirer var oversat ved en autoriseret translatør, var det en kamp at få dem anerkendt. Efter mere end et halvt år lykkedes det endelig. Dog arbejdede jeg som pædagog i hele denne periode – de har stor mangel på arbejdskraft og ville gerne have mig. Og så kunne de jo se, at jeg havde en kvalificeret uddannelse,« fortæller hun.
I forhold til den sproglige barriere opfordrer Gurli Sørensen potentielle ansøgere til at tage grundig tyskundervisning, før de kaster sig ud i pædagogerhvervet i Tyskland.
»Jeg kunne kun meget lidt tysk, da jeg slog mig ned i den tyske hovedstad, så det var ikke altid nemt. Især i konfliktsituationer mellem børnene og i kontakten til forældrene var sproget et problem. Vi løste det fint internt i pædagoggruppen, men alligevel vil jeg råde danske pædagoger til kun at springe ud i det, hvis de har en vis sproglig ballast. Ellers bliver det for frustrerende.«

Søg job i Berlin
www.inakindergarten.de
www.daks-berlin.de

Om at arbejde i Tyskland:
Ca. en tredjedel af de tyske dagtilbud for børn er kommunale, mens resten drives af private foreninger eller sociale organisationer, oftest kirkelige institutioner.

Løn og skat: En kommunalt ansat tysk pædagog tjener cirka 17.000 kroner om måneden før skat. Efter 16 år er den maksimale bruttoløn cirka 22.500 danske kroner. Pædagoger, der er ansat i en af de mange sociale organisationers børneinstitutioner, tjener som regel en smule mindre. Skatteprocenten afhænger blandt andet af, om man er gift og har børn, og det tyske sygeforsikringssystem gør skattegrundlaget svært at sammenligne med danske forhold. Rundt regnet får en nyansat pædagog udbetalt 10.500 kroner, efter at der er trukket skat, syge- og pensionsforsikring. Eller cirka 13.500 kroner netto efter 16 års ansættelse.
Arbejdsforhold: En tysk pædagog på fuld tid arbejder 39 timer om ugen. Dog er der i de kommunale daginstitutioner en meget høj andel af deltidsansatte – op mod 60 procent arbejder 30 timer eller derunder.
Fagforeningen: Procentdelen af fagligt organiserede er markant lavere end i Danmark, men der er mange muligheder for at organisere sig i en pædagogisk fagforening i Tyskland. De største forbund er Ver.di (forbund for mange brancher indenfor tjenesteydelser) og GEW (forbund for pædagoger og lærere). Desuden findes en række forbund for de frie børnehaver (for eksempel det katolsk-pædagogiske fagforbund KEG) samt mere fagligt orienterede fagforbund som Forbundet for skov- og naturbørnehaver.
Søg job: Hvis du ikke kender til enkelte institutioner, der søger pædagoger, kan du henvende dig til den enkelte tyske kommune, du gerne vil arbejde i. Alternativt kan du henvende dig til en af de mange organisationer, der er ansvarlig for de mange frie børnehaver i Tyskland (fx Caritas, Fröbel eller Tysk Røde Kors).
Da det pædagogiske område ligger under de 16 forskellige delstater i Tyskland, skal du sideløbende henvende sig til Kultur- eller Familieministeriet i den delstat, som kommunen ligger i. Ved at indsende kopi af dine eksamenspapirer kan du få afklaret, om din uddannelse er direkte anerkendt i den pågældende delstat, eller om du før en egentlig ansættelse skal erhverve dig ekstra kvalifikationer.