Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 22 Børn&Unge i pdf-version
Legens sprog læres gennem drama
I både rolleleg og drama handler det om at 'lade som om'. Ved at lave drama med børn kan man derfor lære børn at lege. Især de børn, som ikke er så gode til at lege, får styrket deres legeevner, viser et forskningsprojekt fra to børnehaver i Holbæk.
Af: Vibeke Bye Jensen
Børn kan få styrket deres legeevne, hvis pædagogerne laver dramaforløb, hvor de benytter sig af det samme legesprog, som findes i børns egne rolle­lege. Det viser et forskningsprojekt, hvor pædagogerne i to børnehaver i Holbæk i fem måneder lavede dramaaktiviteter med hele storebørnsgruppen.
Merete Sørensen, lektor på UC Sjælland og ph.d.-stipendiat, satte gang i projektet med økonomisk støtte fra BUPL's og SL's udviklings- og forskningsfond.
Omdrejningspunktet var rollelegen eller 'som om-legen', som forsker og pædagoger ønskede at udvikle for alle børn. Desuden under­søgte de, om fem af de deltagende børn, der havde svært ved at indgå i legefælles­skaberne, kunne blive inkluderet bedre i legen ved at deltage i drama sammen med resten af gruppen.
Merete Sørensen har netop evalueret projektet, og hun konkluderer, at det intensive arbejde med dramaleg har styrket alle børnenes legekompetencer.
"Ifølge både pædagogernes og min egen evaluering og dokumentationsmaterialet har alle børn profiteret af det målrettede fokus på at styrke legen og den legende tilgang. Vi så, at en stor del af børnene blev meget bedre til at samarbejde, til at improvisere, til at lade som om og til at skabe narrative sammenhænge. Vi så også, at børnene efterfølgende ofte tog elementer fra de legeorienterede drama­forløb med i deres egne lege. Det gjaldt for både den store børnegruppe og vores fokusbørn," siger hun.

Leg skal læres. Dramalegen ligner det, børnene selv gør, når de leger. Børn siger: 'Så sagde vi jo, at du var moren, og at hun var ved at lave mad'. Og det var også det, som pædagogerne gjorde i projektet: 'Nu siger vi jo, at vi alle sammen skal rejse til Afrika, og så er vi jo lige løver'.
Pædagogerne satte legen i gang med en fortælling og agerede sammen med børnene, forklarer Merete Sørensen.
I den æstetiske læreproces, som drama - og også leg - er, fik børnene mulighed for at udvikle sociale kompetencer, fiktionskompetencer (evnen til at lade som om og skabe narrative sammenhænge), koncentration og abstrakt tænkning, kropsbevidsthed samt fantasi og kreativitet.
"Som om-lege er børns måde at bearbejde og begribe verden på. Gennem formsproget i dramaforløb og rollelege får børn mulighed for at bearbejde, fortolke og udtrykke sig omkring egne oplevelser og erfaringer. Det giver dem mulighed for at udvikle forståelse for sig selv, hinanden og den verden, de er en del af," siger Merete Sørensen.
Men leg er også en kulturel aktivitet, som skal læres i et fællesskab med mindst en anden, der kan lege. I projektet var de kompetente legere pædagogerne.
"I vore dages samfund, hvor vi har skilt børn ad i aldersopdelte institutioner og taget dem væk fra de voksnes liv, kan det være svært for børnene at finde rollemodeller og inspiration til udvikling af lege. De risikerer derfor at køre fast i stereotype mønstre, som ikke giver børnene optimale muligheder for at udnytte legens læringspotentialer tilstrækkeligt. Derfor er det nødvendigt, at pædagogen træder til som medspiller og rollemodel i dramaktiviteter, fortælling og leg, hvor pædagogen med legens eget formsprog støtter børnenes legeudvikling, ikke for at styre legen, men for at inspirere og kvalificere børnenes egne fri lege," siger Merete Sørensen.

Gode grunde til leg. Det er vigtigt at gøre noget aktivt som pædagog for at udvikle børns legeevne af mindst tre forskellige grunde. Merete Sørensen nævner som den første, at leg med andre er så vigtig for børn, at de kan blive direkte ulykkelige, hvis de ikke er med i legene. Den anden grund er det helt unikke læringspotentiale i 'som om-legen'. Den tredje grund er, at legen udvikler børns fantasi, kreativitet og forestillingsevne.
"Hvis man er uden for legen og legefællesskabet, kan det være stigmatiserende. Barnet risikerer at tage oplevelsen af at være én, som de andre ikke vil lege med, med sig i hele skoleforløbet. Desuden er leg læring af både konkrete og meget abstrakte ting som følelser, normer og værdier, der læres gennem legens symbolik. Netop det symbolske og udvikling af forestillingsevnen skal også læres gennem leg, for leg handler om at øve sig i at tænke løsrevet fra det konkrete. Børn skal kunne forstå symboler og kunne tænke abstrakt, for det går forud for at kunne lære at læse," siger hun.
Alle disse aspekter af legen lærer børn ved at være sammen med nogle, der kan støtte dem i samspillet i nærmeste udviklingszone. Det kan være større børn, men det er især pædagogerne, som kan lære børn at lege, mener Merete Sørensen.
"Børn lærer ikke alt det, de har brug for, hvis man siger, at 'børn bare skal lege'. Børn skal både lege selv og med andre, men de skal også hjælpes og støttes af pædagogerne i at lære at bruge og forstå legens formsprog. Hvis de ikke lærer det sprog, kan de ikke lege," siger hun.

Om dramaprojektet
Projektet 'Drama, inklusion og udvikling af legekompetence i Børnehaven' er støttet af den daværende BUPL's og SL's udviklings- og forskningsfond og University College Sjælland. Projektdeltagerne var seks pædagoger fra to børnehaver i Holbæk. Projektholder var Merete Sørensen, lektor MA og ph.d.-stipendiat på UC Sjælland.