Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 13
Ny bog. Eventyrfortællinger matcher børns magiske tænkning
Hvis børn får fortalt eventyr, kan de lære en hele masse om sig selv, venskaber, glæde og frygt. Det kommer fra en magisk verden, der minder om den, de har inde i sig selv.
Af: Vibeke Bye Jensen
Fortællinger er en meningsfuld måde at organisere et budskab på. Man kan formidle en mening med tingene på en enkel måde – også til små børn. Det mener Lene Brok, psykolog, fortæller og forfatter til flere bøger om at bruge den mundtlige fortællekultur som læringsredskab i vuggestuer og børnehaver.
Hun har for nylig udgivet bogen ’At fortælle sig selv – en børnehave fuld af fortællinger’, der handler om samarbejdet med pædagoger i Herlev Kommune, og hvad den mundtlige fortælling kan.
»Med fortællinger kan vi skabe orden i kaos og forstå vores liv. Det narrative har været brugt altid i alle kulturer til at give mening med det, vi har oplevet,« siger hun.
Især folkeeventyrene passer perfekt til små børn, for de har en magisk tankegang, som går godt i spænd med eventyrets magi.
»Børn er også helte i deres eget liv og spejler sig i eventyrets helt. Eller de har vanskeligheder, der skal overvindes, eller forældre, der svigter ligesom i ’Hans og Grete’, så fortællingerne taler direkte til deres indre verden,« siger hun.
Lene Brok har siden 2003 arbejdet sammen med pædagogerne i Herlev for at lære dem at fortælle og at bruge fortællingen som et læringsredskab. Pædagogerne har indrettet fortællerum og har arbejdet med fortælleværksteder, hvor de har taget udgangspunkt i eventyrfortællingen i deres arbejde med de pædagogiske læreplaner.

Stjernestunder. Selvom fortælletradi­tionen er gammel, har den sovet tornerosesøvn i flere årtier i de danske daginstitutioner. Men nu er den igen på vej frem igen, mener Lene Brok.
»Det sker, fordi vi har et behov for – midt i et flimrende kaos af informationer og beskeder – at sætte os ned og være sammen om en historie og lukke alt andet ude. Både børn og voksne er meget glade for det nærvær, der opstår, når pædagogen fortæller en historie. En pædagog kalder det stjernestunder,« siger hun.
Det optimale er, hvis man kan etablere et separat rum – og gerne udsmykke det til et smukt og spændende fortællerum, hvor døren kan lukkes, mener Lene Brok. Hvis man kan organisere sig, så man kan tage en mindre gruppe med ind i fortællerummet, kan et eventyr ’fortalt ud af munden’, som børnene selv siger, fungere som sprogstimulering, som en optakt til et emne, man vil arbejde med og inddrage tegning, bevægelse og drama.
Lene Brok mener dog, at det allerbedste ved fortællinger er, at børn får opøvet sproglig selvtillid, når de lærer betydningen af ord og får udvidet deres ordforråd. For børnene forstår ud fra sammenhængen, hvad et ord betyder: Nysgerrig, det er det, ham soldaten er, som kravler ned i træet for at få fat i de mange penge.
»Det er den bedste sprogstimulering, når man får en god fortælling, som man bliver fortryllet af. Børnenes interesse for sprog og ord fanges i det spændende nærvær med voksne, som giver dem en dejlig historie, de kan relatere til. Samtidig er der så meget glæde og lyst i det, at børnene motiveres til at tale – også de børn, som har svært ved det,« siger hun.

Taler til barnets fantasi. Børns personlige udvikling får et boost af fortællinger. Hvis børnene selv fortæller små historier, giver det dem et selvværd, fordi de oplever succes ved at fortælle noget, som andre gerne vil høre på.
»Hvis man optager børnenes fortællinger, kan de høre sig selv fortælle. Jeg har set børn nærmest blive selvlysende af at høre deres egen stemme,« siger hun.
Man ved ikke præcis, hvorfor eventyr og fortællinger giver børn selvtillid og selvværd. Men ifølge Lene Brok kan forklaringen være, at de får en fornemmelse af, at de med ord kan udtrykke nogle af de billeder, der er inde i deres hoved.
»Med folkeeventyrenes fantasiunivers kan man tænde billeder inde i barnets hoved, og så sker der en masse læring, fordi oplevelsen motiverer dem. Vi ved, at fantasien eller indbildningen er en fantastisk skaberkraft. Derfor taler det fantasifulde eventyrunivers til børn, og det er godt. De får realisme nok andre steder,« siger hun.

Drømmenes sprog. Eventyrene rammer os, fordi de er skrevet i symbolsprog. De er fulde af skikkelser som hekse, konger og dronninger og steder med uvejsomme bjerge og dale og forskellige dyr, som symboliserer de arketyper, mennesket længe har været optaget af. Eventyrets univers siger mennesker noget på et dybere plan, fordi det er skrevet på det billedsprog, vi drømmer i, og det sprog, kunsten bliver gjort af, mener Lene Brok.
»Når man fortæller og lytter til eventyr, indgår man en overenskomst om, at nu går vi ind i en anden verden, hvor sproget er drømmenes. Det er magisk og der sker trylleri, men det er ikke mærkeligt, for vi er inde i et eventyr,« siger hun.
De virker så stærkt på børn, fordi de kan lægge en del af sig selv ind i historien. De kan projicere deres egne følelser over i den lille dværg eller i prinsen, der bliver smidt ud hjemmefra, og de kan identificere sig med helten. Det taler også til børn, at eventyrene handler om et udviklingsforløb, hvor der sker noget farligt – helten skal igennem mange prøvelser, men får hjælp af en gammel kone fra et træ. Folkeeventyrene ender altid godt, og det betyder, at man ikke skal være bange for, at der undervejs i historien sker de grummeste ting, mener Lene Brok.
»Barnet oplever intuitivt, at sådan er livet. Barnet ved, at det kan blive bange, men at eventyret trods farerne er en håbefuld og trøste­fuld beretning om, at det går helten godt til sidst. Og det er dybt fascinerende, at den figur, som de identificerer sig med, klarer alle genvordighederne. De vil høre fortællingerne igen og igen, fordi temaerne er de samme som i deres eget liv. For hver gang de hører eventyret, bliver der sat flere ting på plads, de forstår sig selv og deres verden bedre og bedre, uden at de er udsat for løftede pegefingre,« siger Lene Brok.

Gode fortællere. Lene Broks bud er, at pædagoger skal lære sig et par eventyr, de selv kan lide, udenad. Og det kan de sagtens, lover Lene Brok, for hun har opdaget, at pædagoger er meget dygtige fortællere.
»De er bedre end lærere og bibliotekarer, som jeg også har arbejdet med. Det kan skyldes, at de har nemt ved indlevelse, de har empati, og de kender børns udvikling. Især kender de jo børnene godt fra hverdagen, så de ved, hvilke fortællinger der passer til lige netop de børn, og hvilke problematikker, fortællingen eventuelt kan hjælpe et eller flere børn med at bearbejde,« siger hun.
Alligevel har Lene Brok også oplevet, at pædagoger har masser af barrierer over for at fortælle. Hvis de ikke overvindes, er det også fint, at de læser højt for børnene. Det er ikke ringere end at fortælle.
»Men der er fordele ved at fortælle i stedet for at læse. Man kan have mange flere børn med – også de tosprogede, som måske falder fra ved oplæsning. Der er en mere fortættet kontakt, når pædagogen fortæller med sine egne ord. For hvert barn vil opleve, at hun fortæller direkte til barnet, og derfor bliver det fanget ind,« siger hun.

Der var engang i Herlev
● Fortælleprojektet i Herlev begyndte sammen med ’Læselyst’ i 2003, hvor børnebibliotekaren, tre institutioner og Lene Brok etablerede et netværk og fik startet børnehavebiblioteker.
● Pædagogernes fortællelyst har fået støtte fra kommunen til kurser i fortælling og til at etablere fortælleværksteder.
● Der afholdes en årlig fortællefestival, der især arrangeres af tre af de institutioner, som efterhånden er blevet kendt for deres ’fortælleprofil’.
● Erfarne ’fortællepædagoger’ tager også ud til kollegerne og underviser dem i, hvordan man kan blive fortæller og bruge fortællingen i det pædagogiske arbejde.
● Lene Brok har stået for at uddannelse af pædagogerne i Herlev, og hun er efterhånden også begyndt at mærke efterspørgslen fra andre kommuner og institutioner.

Læs mere selv - Bøger om at fortælle

’At fortælle sig selv – en børnehave fuld af fortællinger’ af Lene Brok. Akademisk Forlag, 150 sider, vejl. pris 249 kroner.

’Fortæl! Fortæl! En bog om fortællingens rum’ af Lene Brok. Akademisk Forlag, 2005. Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

’Timo Moto på eventyr. Mundtlig fortælling i børnehaven’ af Lene Brok. Forlaget Alinea, 2008. Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.