Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 14
Legetek; Børnene får hjælp til at lege
Legeteket i Århus låner legetøj ud til børn med fysiske og psykiske problemer. Det stimulerer børnenes lyst til at lege og træner de områder, de har problemer med
Af: Mikkel Kamp
Bonk. Bonk. Benjamin på seks giver en tromme de sidste tæsk, inden den bliver sat væk, og han skal prøve noget nyt legetøj.
"Jeg har noget du skal se," siger Ellen Kragh og viser Benjamin en kasse med Geomac i kæmpestørrelse.
Hun viser Benjamin, hvordan magneterne skal sættes sammen, og efter få sekunder er han i gang med at sætte de røde, gule og blå stænger sammen med de runde magneter. Han går hurtigt i gang med at lave en lang stang af magneterne, men efter et par minutter bliver han afbrudt af Ellen Kragh, der spørger, om han vil have legetøjet med hjem. Det vil han gerne.
"Benjamin. Hvad er det nu, vi plejer at gøre, når du er herinde? Hvis vi er blevet enige om, at du gerne vil have den her med hjem, så sætter vi den væk og prøver noget andet," siger Ellen Kragh og begynder at finde en slags labyrint frem.
Grunden til at Benjamin ikke får lov at lege længere med det interessante legetøj er, at han er på Legeteket i Århus. Og her kommer man ikke for at lege, men for at finde legetøj til at tage med hjem.
Benjamin har en spastisk lammelse og sidder i elektrisk kørestol. Han har problemer med at bruge sin højre arm, og derfor passer Geomac i overstørrelse til ham. Det er en udfordring, uden at det er uoverskueligt. Derfor er det en leg for ham, men en leg der samtidig træner hans motorik.
"Vi prøver at finde legetøj, der er sjovt for børnene, og som udvikler de ting, som børnene har brug for. Hvis det er grovmotorikken, der skal trænes, har vi for eksempel specielle trampoliner med håndtag, og vi har alverdens ting, der kan træne finmotorikken," siger Ellen Kragh, der er uddannet pædagog og arbejder som småbørnskonsulent på Småbørnscentret i Århus.
Hun mener, at Legeteket i Århus stort set har legetøj, der passer til alle vanskeligheder, børnene kan have.
Hvis et barn har sprogproblemer, kan det få et spil med hjem, hvor det er en forudsætning for at spille spillet, at barnet øver sig i at sige en sætning. Det kan for eksempel være spil, hvor man skal fortælle en anden, hvad han skal gøre.
For børn, der har svært ved at genkende former, har legeteket puslespil med helt ned til én brik.
Legeteket har også ting, der styrker motorikken. Der er for eksempel cykler og gynger, med specielt udformede sæder, så et barn, der ikke kan sidde selv, alligevel får så megen støtte, at det bruge redskaberne.

Prøver sig frem. Børnene kommer sammen med deres forældre til legeteket, hvor et besøg varer cirka en time.
Den første del af besøget bruger Ellen Kragh til at snakke med både forældre og børn om, hvad de har lavet derhjemme med legetøjet siden sidste gang. Derefter finder hun forskelligt legetøj frem, som hun mener, vil understøtte barnets udvikling.
"Hvis der kommer et barn på et år, som kan sidde og ikke så meget mere, vil jeg tage udgangspunkt i, hvad et barn på den alder normalt kan. Så vil jeg finde ting, som barnet kan, men som det alligevel skal stå en smule på tæer for at gøre," siger Ellen Kragh.
I det hele taget er en af de vigtigste forudsætninger for arbejdet på Legeteket, at man ved en masse om børns udvikling.
"Der er nogle ting, der er nødt til at være på plads, før det næste kan læres. For eksempel kan barnet sammenligne farver, altså se at to ting har samme farve, før det kan benævne farverne og sige den er rød eller gul. På samme måde kan det være nyttigt at vide, at selv om et barn kan tælle, er det ikke sikkert, at det har mængdeforståelse," siger Ellen Kragh.
Samtidig arbejder Ellen Kragh meget med former med de børn, som snart skal begynde i skole. Det er nemlig et godt fundament for at lære tal og bogstaver.

Fokus på leg. De ansatte på Legeteket i Århus er alle pædagoger. De går meget op i, at stumulere børnenes lyst til at lege.
"Det er afgørende for os, at børnene har lyst til at lege og lære, og derfor prøver vi at fremme nysgerrigheden og legelysten. Det betyder, at jeg skal finde en balance mellem at leg og træning. Det er vigtigt, at man ikke kun ser arbejdet med legeøjne eller terapeutøjne. Det skal være en blanding," siger Ellen Kragh.
En del af Ellen Kraghs arbejde handler om at få forældrene til at give den rette støtte. Hun fortæller dem blandt andet om børns udvikling og om, hvordan de kan støtte deres barn. Det er vigtigt, da mange forældre har en tendens til at sigte for højt, når de skal hjælpe børnene, mener Ellen Kragh.
Samtidig er det også meningen at børn og forældre skal være sammen om at lege.
"Meget af legetekets legetøj lægger op til samspil. Det er noget, man skal tage ned fra hylden, når forældrene har tid og overskud, og så skal man være sammen om det. Hvis det er et kontaktsvagt barn, viser jeg forældrene, hvordan man kan indgå i et samspil med barnet," siger Ellen Kragh og understreger, at der ikke er forkerte måder at bruge legetøjet på.
Ind i mellem er der dog forældre, der glemmer, at der skal være en faglig grund til at låne legetøjet.
"Jeg har været ude for forældre, der sagde: Vi vil gerne have det og det og det, men der skal jo være en faglig grund til, at de låner tingene med hjem. Det her er ikke Bilka," siger Ellen Kragh.
Og det meste af legetøjet kan heller ikke købes i Bilka.
"Det legetøj, man kan købe i forretningerne, er typisk for vanskeligt at bruge for de børn, der kommer her. Derfor køber vi speciallegetøj i specialforretninger. Det er for eksempel legetøj, der er mere simpelt eller bedre kan holde til den hårde behandling, det kan få," siger Ellen Kragh og fortæller, at hun hele tiden har øjnene åbne for at finde nyt legetøj.
Dukker og bamser må forældrene dog selv købe til børnene.
"Problemet er, at børnene kan knytte sig meget til dem, derfor skal det ikke være noget, de skal levere tilbage igen," siger Ellen Kragh.