Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 06
Brobygning; Skolen skal ikke ned i børnehaven
Krav om mere skoleforberedende arbejde vil ramme daginstitutionerne i fremtiden. Men det skal pædagogerne ikke lade sig skræmme af, mener lektor Stig Broström.
Af: Vibeke Bye Jensen vbj@bupl.dk
Hvordan kan højtlæsning, tegning og maling i børnehaven blive til forberedelse af børns senere læseindlæring? Det er øvelsen for pædagogerne i de kommende år, og det kan sagtens gøres, uden at man flytter skolen ned i daginstitutionerne, mener Stig Broström, lektor og p.hd. på DPU, Aarhus Universitet.

Han er ikke i tvivl om, at kravene om, at pædagogerne skal tænke læseegnethed ind i pædagogikken, vil blive skærpet i fremtiden. Men det skal pædagogerne hverken være kede af eller blive skræmte over, for de skal ikke til at undervise.

»Man skal finde den lange række af aktiviteter i børnehaven, som man allerede har i dag, og identificere dem som andet end underholdning. Pædagogerne læser bøger for børnene, men det er lidt tilfældigt, hvad de læser. Hvis man nu i stedet blev klogere på, hvad god børnelitteratur er, og hvilke momenter børnelitteraturen rummer i forhold til udvikling af sprog og læsning, så ville arbejdet med bøgerne ikke kun være noget, man fik tiden til at gå med, men også en forudsætning for læsning. Det skal blive en bevidst strategi, at man bruger aktiviteter til skoleforberedelse,« siger han.

Pædagogerne skal især være opmærksomme på sproget, mener Stig Broström.

»For så udvikler man en pædagogik, der bidrager til en målrettet sprogudvikling, og det er forudsætningen for den senere gode læser. Desværre viser forskningen, at pædagogerne ofte benytter sig af kommandosprog frem for det dialogiske sprog, hvor man taler om noget, reflekterer og lytter til hinanden, og hvor pædagogen udfordrer børnene sprogligt og forsyner dem med nye begreber,« siger han.

De skærpede krav til både daginstitutioner og børnehaveklasser har været på vej i et stykke tid. Det begyndte med de pædagogiske læreplaner og med en opgradering af kravene til natur og teknik samt dansk og matematik i børnehaveklassen. Stig Broström mener dog ikke, at det har været så dramatisk, at pædagogerne ikke stadig kan udfylde dem på børnehavemanér.

»Det kan stadig foregå på legeplan. Børn bliver udfordret lidt mere, men på en måde, der passer til dem,« siger han.

Forvent læreparathed
Stig Broström mener, at skolen i dag skal forvente læreparathed i stedet for skoleparathed. I begrebet skoleparathed ligger for eksempel, at børnene kan sidde på en stol, kan skrive deres navn, kan binde snørebånd, kan modtage en besked, kan indgå i sociale væremåder, og at de kan høre en historie og genfortælle den.

»Børn skal have den slags færdigheder, men det er bare ikke det, der er det mest betydningsfulde. Det er, at man kan holde ud at skifte miljø, at man kan finde sig til rette i en ny sammenhæng, fungere i den og være i stand til at skabe nye sociale relationer. Det er de sociale kompetencer, som er mest betydningsfulde sammen med de personlige kompetencer. Har man et vist mål af selvværd og tro på sig selv, så går man hverken i ét med tapetet eller buldrer derudad uden tanke for andre,« siger han.

Stig Broström kalder det, at læremotivet er begyndt at udvikle sig. Og det skal skolen forvente sker i overgangen fra børnehave til skole.

»Det betyder, at barnet skal være klar over, at det nu er elev i skolen, hvor man skal tilegne sig nyt. Det betyder, at barnet modsat i børnehaven har en bevidsthed om, hvad det gør, hvordan det gør det, og hvorfor det gør det. Forskellen på skoleparat og læreparat er, at man sagtens kan have skoleparate børn, som kan alt det, der forlanges, men som ikke får noget ud af det. For at få udbytte af det, som sker i skolen, skal man være læreparat. Det er en pointe, som daginstitution og skole skal snakke mere om,« siger han.