Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 26
Prostitutionens grænseland; Brugt og misbrugt
Det var begyndelsen på en negativ spiral den aften, Camilla sagde ja til at have sex med fire drenge. Hendes venner tog afstand fra hende; hun følte, hun havde svigtet sig selv; hun drak for at glemme sit selvhad; og hun blev mere og mere viklet ind i et spind af krænkelser og udnyttelse. I sin fritids- og ungdomsklub havde hun dog et fristed og nogle voksne, som hun kunne tale fortroligt med
Af: Per Straarup Søndergaard
I dag er hun 20 år, gift og mor til en dreng på næsten to år. Hun bor i Jylland og er på afstand af de begivenheder, der tog fart, da hun var 14 år.
"Hvis ikke jeg havde skiftet miljø og omgangskreds, var jeg endt i prostitution. Det er jeg ret sikker på. Jeg mener, den eneste forskel på mig og en luder var jo pengene."
Sådan siger den unge kvinde, som redaktionen har valgt at kalde Camilla for at sløre hendes identitet. Camilla er vokset op på Østerbro i København.
"I 7. startede der en ny dreng i klassen. Han hed Kasper. Jeg kunne godt lide ham og begyndte at gå sammen med ham," fortæller hun.
Kaspers omgangskreds var imidlertid ikke den bedste. Det fandt Camilla ud af allerede den første dag, hun mødte dem. Det skete på en basketballbane i en baggård.
"Salim, der var den sejeste af fyrene, tog fat i mig og slæbte mig over i et hjørne af banen. Han begyndte at kysse mig og gnide sit underliv op ad mig. Det var virkelig grænseoverskridende, og jeg tænkte: Hvad sker der her?"
Der var fem fyre i gruppen: Salim, der var den uformelle leder, og så Andrej, Miki, Kasper og Nico. De havde forskellig etnisk baggrund, men fælles for dem alle var, at de havde problemer. Camilla ved fx, at Andrej havde en psykisk syg mor, og at Kasper kom fra et misbrugshjem. Hun ved også, at Salim havde set sin far stikke sin mor ihjel for øjnene af ham.

Det hele skred. Kort efter det første møde med drengene holdt Camilla en fest i sin fars lejlighed. Det skulle egentlig bare være en stille og rolig aften. Det var det også på overfladen. Der var kun 12 mennesker til stede, og folk opførte sig pænt. På et tidspunkt fik Camilla det dårligt og lagde sig ind i sin fars soveværelse.
"Mens jeg lå der, kom der seks drenge ind til mig. Jeg har egentlig aldrig været populær hos drengene, så - og i dag ved jeg godt, det lyder naivt - jeg blev lidt glad og tænkte: De kan godt lide mig. Drengene begyndte at kysse mig og blev mere nærgående og sagde, at de ville have sex. Først sagde jeg nej, men de blev ved, og til sidst sagde jeg ja til at have sex med Andrej," fortæller Camilla.
De andre drenge blev sendt ud af værelset. Men hvad Camilla ikke vidste var, at de tog plads lige ved siden af i køkkenet. Der sad de på rad og række ligesom i lægens venteværelse.
"Da Andrej var gået, kom de andre en efter en. De pressede mig hårdt. Hvis ikke du siger ja, så spreder vi rygter på skolen, og så har du ikke nogen venner mere. Det virkede på mig, fordi jeg på det tidspunkt ikke havde ret mange venner," fortæller Camilla, der havde sex med yderligere tre drenge. Hun sagde nej til de to sidste. Det var Miki, som hun slet ikke kunne lide, og Salims lillebror på kun 12 år.
"Jeg kan huske, at jeg lå og talte riller i loftet, mens de havde sex med mig. De var alle sammen jomfruer, så det var ret hurtigt overstået," siger Camilla, der havde haft sin seksuelle debut i en vodkabrandert i løbet af sommerferien mellem 6. og 7. klasse. Hun husker den kun svagt. Til gengæld vil hun aldrig glemme det blik, hendes veninde sendte hende, da hun kom ud fra værelset. Camilla følte sig enormt billig og ussel.
"Det hele skred den weekend. Næste dag var jeg så led ved mig selv, at jeg nærmest ikke havde lyst til at leve mere. Jeg overvejede ikke seriøst at tage mit eget liv, men jeg kunne bare ikke se, hvordan jeg skulle komme videre med det. Jeg kunne ikke se mig selv i spejlet og slet ikke overskue at komme i skole og møde de andre."
Camilla følte sig krænket. Hun havde jo først sagt nej. Men drengene blev ved og lige så snart, de mærkede usikkerhed og tøven, så pressede de hårdt på. De sagde også, at det ville være hurtigt overstået, og at hun ikke behøvede at tænke på det bagefter. Men det gjorde hun, og glemte hun det et kort sekund, var der nok nogen, der skulle minde hende om det.
Hun har mange gange oplevet, at der er blevet råbt luder efter hende. Hun har også oplevet, at andre unge har spyttet på hende og kastet med sten.

'De var stadig mine venner'. Camilla blev drengenes tøs. Seksuelt bevægede hun sig i et krydsfelt mellem krænkelser, prostitution og frivillighed. Hendes alkoholforbrug steg kraftigt. Hun skulle helst være så lam som muligt hver weekend. Blandt andet for at hun kunne bruge det som undskyldning, når hun havde lavet noget, hun fortrød.
"Weekenden efter var jeg sammen med Nico og Salim. Jeg var meget betaget af Salim, så op til ham, fordi han var så sej," siger Camilla.
Salim var nogle gange beskyttende over for hende. Andre gange behandlede han hende nærmest som en slave. Camilla kan fortælle om mange eksempler på ydmygelser.
"Engang slæbte Salim mig med over i et skur og tvang mig til at give oralsex til alle fyrene. Han slog mig ikke, men det lå i luften, at hvis jeg ikke gjorde det, fik jeg øretæver," fortæller Camilla.
Bagefter gik Salim, Andrej og Camilla hjem til hende og satte sig ned i kælderen og snakkede. Her fik Salim den ide, at Andrej og Camilla skulle dyrke sex, mens han så på.
"Jeg ville ikke og prøvede at komme ud. Men Salim tog fat i mit hoved og bankede det ind i væggen. Hvad der skete herefter, ved jeg ikke. Det næste, jeg kan huske, er, at jeg stod i badet og skrubbede mig helt vildt. Det tyder på, at en af dem eller dem begge to har haft sex med mig. Men jeg ved det ikke," siger Camilla, der efter oplevelsen lukkede lidt af over for vennerne. Men heller ikke mere.
"Det var ikke sådan, at jeg tænkte: Fuck dem, og jeg overvejede slet ikke at melde overgrebet. Jeg kunne godt blive sur på dem, men jeg betragtede dem stadig som mine venner. Jeg havde ikke rigtig andre. Efter episoden i kælderen sagde Salim undskyld, og så sagde jeg: Det er okay. Selv om det lyder underligt, havde jeg også fornemmelsen af at være noget særligt. For de ville jo alle sammen have mig."
Men Camilla kunne ikke blive ved med at bevare illusionen om, at samværet med drengene var godt. Krænkelserne blev værre og mere ydmygende. Udadtil gjorde hun sig hårdere, og hun forsøgte at skjule, hvor elendigt hun havde det.
Hendes alkoholforbrug blev mere massivt. Nogle gange brugte hun sin seksualitet som betaling i de lokale kiosker. Det var ikke direkte sex, men kioskmændene fik lov at kysse og 'røre ved hende' mod, at hun fik smøger og alkohol.

'Klubben var mit fristed'. Camillas mor prøvede at snakke med hende om, hvad der var galt. Nogle gange var hun vred og råbte. Andre gange var hun ked af det og græd. Det var det sidste, der gjorde mest indtryk. Medarbejderne i Haunstrupgård Fritids- og Ungdomsklub, hvor Camilla kom på alle hverdage, fulgte også bekymret med i hendes deroute.
"Klubben var mit fristed. Der var ingen af drengene, der kom der, så jeg kunne slappe af og være mig selv. Men de voksne kunne godt se, at jeg ikke havde det godt, og jeg snakkede også meget med dem."
Det var en mandlig medhjælper, Troels, som Camilla havde det mest fortrolige forhold til. Hun beskriver ham i meget rosende vendinger.
"Troels havde prøvet lidt af hvert, og han var anderledes. Han havde sådan en aura af, at man kunne snakke med ham om alt. Han kom ikke med 100 adresser på hjemmesider, jeg skulle kigge på eller foreslog rådgivninger, jeg skulle ringe til. Han lyttede, og så kunne han smile på en varm måde og give mig et klap og sige: 'Det skal nok gå' eller 'Pas nu på dig selv'. Han lagde altid mærke til mig, når jeg kom ned i klubben og trak mig tit til side, så vi lige kunne få snakket sammen. Det var rart at blive holdt øje med på den måde."
Camilla var åben over for Troels. Men det var en redigeret version af historien, han fik. Hun fortalte ikke om en stakkels pige, der blev udnyttet, men om en sej tøs, der havde en heftig seksualitet. Spillede rollen som den vilde pige. Senere har hun ændret syn på sine oplevelser, og inden for det sidste halve år er hun begyndt at bruge ordet 'voldtægt' om nogen af dem.
"På et tidspunkt indberettede klubben mig til de sociale myndigheder. Det blev jeg skide sur over, for de havde ikke fortalt mig noget om det. Jeg blev indkaldt til samtale med en socialrådgiver og sendt videre til en psykolog, men det kom der ikke noget ud af. Jeg mente jo ikke, jeg havde noget problem," siger Camilla, der følte sig svigtet af klubben. Hun 'straffede' dem ved at blive væk i 14 dage, men så kom hun tilbage. Hun kunne ikke undvære stedet.
"Det kan godt være, at man er nødt til indberette, men det er vigtigt, at man informerer barnet eller den unge om beslutningen. Jeg følte mig røvrendt, og konsekvensen kunne have været, at jeg havde droppet klubben helt og var røget endnu længere ud, fordi jeg så ville have været helt alene."
Camilla fortæller, at hun droppede drengene helt efter en fest, hvor ydmygelserne var meget grove. I stedet begyndte hun at bruge meget tid på at chatte, og det var ad den kanal, hun fik kontakt med den mand, som hun i dag både bor og har et barn sammen med. Klubben var en vigtig støtte for hende, i perioden efter hun havde brudt med drengene. Medarbejderne hjalp hende med at holde fast i, at det var en rigtig beslutning.
"Det er vigtigt, at pædagoger, lærere og andre er opmærksomme på piger, der er på vej ud i det samme, som jeg var. Men der er noget, der er endnu vigtigere. Det er, at man lytter til sin indre stemme. Den overhørte jeg. Jeg sagde jo først nej den aften, jeg havde sex med fire drenge. Men da de pressede på, gav jeg efter og gjorde det for deres skyld. Jeg svigtede mine egne følelser, og så var det, at det hele begyndte at skride."
Navnene på de unge i artiklen er opdigtede. De rigtige navne er journalisten bekendt.

Salg af sex er svært at snakke om
Det er svært at snakke med unge om sex, og det er endnu sværere at snakke med dem om salg af seksuelle ydelser. Men det er nødvendigt, hvis man skal forebygge, at udsatte unge ender i prostitution. En pædagog og en projektkoordinator giver deres bud på, hvordan man griber indsatsen an

Vi snakkede meget med Camilla, om hendes påklædning, hendes adfærd og om at hun skulle passe på, at hun ikke virkede billig. Men på en måde var hun svær at hjælpe. For lige meget, hvad vi sagde og gjorde, så ville hun ud i ekstremerne. Der var noget, som hun skulle have prøvet af," siger Gitte Strange, der er pædagog i Haunstrupgård fritids- og ungdomsklub på Østerbro.
Det er nogle år siden, Camilla forlod klubben. Det var første gang, personalet i klubben oplevede en pige med en grænseoverskridende seksuel adfærd, og Gitte Strange ville i dag ønske, at personalet havde grebet sagen anderledes an på visse punkter.
Til gengæld mener hun, at de har lært af sagen. Det kom dem til gavn, da de for cirka to år siden var ude for en lignende oplevelse.
"Vi valgte at vente længere med at underrette, fordi man kan risikere at skabe afstand, hvis man farer for hurtigt frem. I stedet indkaldte vi hendes mor til en samtale. Vi sagde lige ud til hende, at hensigten ikke var hverken at skælde hende ud eller at sige, at hun var en dårlig mor. Men vi var bekymrede for hendes datter og ville gerne samarbejde med hende."
Mødet blev en succes, og der blev etableret et godt samarbejde med moren. Der blev snakket og brugt mange ressourcer på pigen, men det kunne ikke hindre, at hun udviklede sig i en mere ekstrem retning. På et tidspunkt blev det nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder og børnepsykiatrien i en udredning af pigen, men selvom der kom flere instanser på banen, lykkedes det at holde en god kontakt med både pigen og hendes mor.
"Det er vigtigt, at man ikke bare tænker, at der nu er andre, der klarer arbejdet. Man skal blive ved med at snakke og spørge og lytte, så den unge ikke føler sig glemt," siger Gitte Strange.
Pigen kom senere i mere intensiv psykologisk behandling og er i dag udmeldt af klubben.

Brug for værktøjer. Det er ikke kun i Haunstrupgård fritids- og ungdomsklub, at man er blevet opmærksom på unge, der har en seksuel adfærd som tenderer prostitution. På mange institutioner er fokus på netop dette felt blevet skærpet inden for de seneste par år. Kniber det med at få kikkerten indstillet, er der nogle få steder i landet mulighed for at få hjælp. Et af stederne er ved det Pro-Århus, der arbejder for at forbedre de sociale, sundhedsmæssige og personlige vilkår for mandlige og kvindelige prostituerede. Her er projektkoordinator Marie Luise Nørrelykke en af to fuldtidsansatte.
Hun mener, at der er brug for at få udviklet nogle begreber og værktøjer, så man som fagpersonale ved, hvad man skal være opmærksom på.
"Det er et risikotegn, når man bruger sin seksualitet som et middel til at opnå andre ting. Det kan både være noget følelsesmæssigt og noget materielt. Det kan fx være, at man giver seksuelle ydelser til en kreds af venner for at være en del af gruppen. Man er bange for, at man ryger ud, hvis man ikke gør det. Det kan også være en meget bevidst handling, hvor der indgår en betaling. Det kan være sex givet i bytte for en taxatur, en mobiltelefon eller en klump hash," siger Marie Luise Nørrelykke, der i sit arbejde især har haft fokus på unge inden for anbringelsesområdet. "Det er min erfaring, at betalingen ligger på meget lavt niveau. Mit gæt er derfor, at den materielle vinding ikke betyder ret meget. Jeg tror snarere, det er den minimale anerkendelse, der betyder noget," forklarer hun.

Faglighed mangler. Marie Luise Nørrelykke oplever, at det kan være svært for voksne at tale med børn og unge om deres seksualitet. Det kan der være flere grunde til, mener hun:
"For det første mangler pædagoger en faglig baggrund. Der bliver ikke sat fokus på seksualitet i hverken grunduddannelse eller efteruddannelse. Det har den konsekvens, at man mangler nogle redskaber. Fx har man svært ved at graduere problemstillinger. Inden for misbrugsområdet kan man tale om forbrug, weekendmisbrug og decideret misbrug, mens man ikke har de samme nuancer, når det gælder seksualitet."
Hun råder personer, som arbejder med unge, til at lægge en strategi for, hvordan samtaler om sex og salg af seksuelle ydelser skal gribes an.
"Man skal fx have afklaret, hvordan man bringer emnet på bane, hvordan man spørger ind til det, og om man skal bruge et gadesprog eller et mere klinisk sprog, når man snakker om sex. Endelig skal man have klarhed over, hvad man skal stille op med de oplysninger, man får, og hvordan man skal handle i forhold til dem," siger Marie Luise Nørrelykke, der har flere forslag til, hvordan man konkret kan gribe den svære samtale med den unge an:
Man skal finde et sted, hvor der er fred og ro, og hvor man kan tale uforstyrret. Man skal gøre den unge bekendt med sin bekymring, og hvad det er, man har iagttaget.
"Det er en fortrolig samtale, men den unge skal også vide, at der kan være ting, som man har pligt til at gå videre med. Endelig skal man gøre den unge opmærksom på, hvordan man kan hjælpe og støtte hende eller ham. Hvis der er kunder med i billedet, er det vigtigt at markere over for dem. De skal direkte have at vide: Nu er det nok. Hold jer væk. På den måde får man udpeget, hvem der er skurken, og hvem der har lavet en strafbar handling. Dermed får man taget noget af den moralske skyld væk fra den unge. Samtidig med at man markerer sig som en
ansvarlig voksen, der siger fra, når den unge ikke bliver behandlet ordentligt," forklarer hun.
Pro-Århus er et fireårigt prostitutionsprojekt finan-
sieret af Socialministeriet og placeret i Århus Amts Afdeling for Folkesundhed. Hæftet "Unge og salg af seksuelle ydelser - cases fra døgninstitutionsområdet" kan rekvireres herfra.
Marie Luise Nørrelykke kan kontaktes på tlf. 8739 7589 eller e-mail: mln@ag.aaa.dk

Oplysninger om unge og prostitution kan også fås hos Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte - www.vfcudsatte.dk eller i bogen "I den grå zone - om betalt sex og prostitutionstruede unge", Kroghs Forlag, 2004