Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 09 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Men hytterne står ofte tomme
Færre dag - og fritidsinstitutioner tager afsted på koloni. Hytterne står tomme i ugevis henover sommeren, lyder det fra udlejere af kolonierne.
Af: Anne Anthon Andersen og Marie Bille
Tomme sovesale og gule græsplæner, der ligger øde under solen. Kolonier i det danske sommerland står ubeboede hen i ugevis hen over sommeren, melder en række udlejere af kolonier. De oplever, at færre dag og fritidsinstitutioner end tidligere tager på koloni.

Børn&Unge har foretaget en rundringning til 10 udlejere og bestyrere af kolonier i hele Danmark. 7 ud af de 10 har mærket en nedgang i efterspørgslen fra institutionerne de senere år.

En af dem er Søren Freiesleben, leder af Københavns Lærerforenings Kolonier. Han bestyrer 29 kolonier rundt om i landet, som lejes ud til både skoler og daginstitutioner.
»De seneste 10 år har der været en jævn nedgang. Stille og roligt er kolonier og lejrskoler blevet prioriteret væk,« siger han.
»Desværre, for vi har nogle dejlige kolonier. Alle weekender har vi lejet ud til private arrangementer, men vi har nu uger, hvor de står tomme.«
Især lejrskoler i Jylland og på Fanø bliver mindre brugt af danske børn, forklarer han.
»Nu bliver de i stedet brugt af tyske børn. Det er jo synd for danske børn, at det er tyske flag, der vejer på kolonierne.«

Forældre med. Erik Skaarup ejer tre kolonihytter i henholdsvis Sorø, Skælskør og ved Isefjorden, som han lejer ud til koloni og lejrskoler. De seneste par år er andelen af skoler og daginstitutioner, der lejer sig ind i hytterne, faldet med 20-25 procent, fortæller han.

»Vi kan se, at det er blevet kortere ophold, typisk kun et døgn. Det er også en ny trend, at forældrene er meget mere involverede og deltager. Måske er pædagoger eller lærere med om fredagen, og resten af weekenden står forældrene for det,« siger han.

Per Vecht, der udlejer Søllerødlejren ved Sjællands Odde, har også oplevet nedgangen.
»Jeg hører, at der ikke er så mange penge. Jeg ved, at vi også har en to-tre stykker, hvor det nu er et forældrearrangement,« siger han.

Bent Mostrup, der udlejer Bisseruplejren ved Bisserup Strand, fortæller den samme historie:
»Lejren står tom i hverdagene. Der var væsentligt flere udlejninger tidligere.«

At institutionernes stramme økonomi har sat en stopper for kolonien flere steder var også meldingen fra pædagoger, som Børn&Unge talte med, da redaktionen i forsommeren indsamlede 100 eksempler på ting, der var mulige for 10 år siden, men som pædagogerne ikke kan længere.

»For 10 år siden havde vi mulighed for at tage på koloni i fem dage. Det er sparet væk nu,« fortalte pædagog Charlotte Basiliadis, der arbejder i en idrætsbørnehave i Københavns Kommune.

Samme historie fortalte Vivi Riis, leder af Stege Børnehus i Vordingborg Kommune:
»For omkring 10 år siden plejede vi at tage børnene med på koloni på Møn. Nu har vi kun en overnatning her i institutionen med vores skolegruppe.«

Vildt nødvendige. For mange er kolonien pædagogisk hjerteblod. En af de institutioner, der holder fast i kolonien trods en presset økonomi, er Baunegården i Albertslund, der huser både børnehave, fritidshjem og klub.
Her prioriterer leder Marie Iversen og personalet benhårdt i løbet af året for at få råd til at sende børn og pædagoger afsted.

»Kolonien er helt vildt nødvendig for at få relationer, som har dybde. Når vi tager afsted på fire dages koloni med børn på tre år, der måske har været hos mormor én nat, bringer det os så meget tættere på de børn, som vi deler vores hverdagsliv med,« siger hun.

Kolonierne er dog blevet kortere med årene, fortæller Marie Iversen. Det handler også om, at kolonien har en anden funktion i dag i forhold til tidligere.
»Koloniernes vigtighed har ændret sig. Før tog man på koloni i 14 dage, og det var de oplevelser børnene fik den sommer, for det var ikke sikkert, at forældrene kom særligt mange steder hen med dem. I dag handler det om at have tid og nærvær sammen med vores børn,« siger hun.

For Marie Iversen, leder af Baunegården i Albertslund, der huser både børnehave, fritidshjem og klub, handler institutionens 50 år gamle tradition med at tage på koloni om at have tid sammen med børnene.
Børnehaven, fritidshjemmet og klubben tager alle på en årlig koloni, som er tid til fordybelse. Børnene må bruge de voksne, der er. Det giver en kæmpe tillid og et vildt godt børnefællesskab, oplever hun:

»Koloni er muligheden for at være sammen i længere tid. Det er lejrbålet, man sidder og kigger ind i. Det er den mørke skov om natten, der larmer omkring en. Der er mulighed for nogle oplevelser, som er svære at finde ellers.«

Albertslund kommune er ’møgpresset på økonomien’, og børneområdet ser frem til et endnu et budgetkatalog, fortæller hun. På trods af det har Baunegården igen i år fundet penge til at tage på koloni. 
»Folk vil tænke, at vi må have masser af penge, men det har vi ikke,« fastslår Marie Iversen.

Leder Marie Iversen vil hellere finde møbler til institutionen på genbrugspladsen end at undvære den årlige sommerkoloni. Hun giver her sin opskrift på, hvordan hun finder penge til kolonien igen i år trods en presset økonomi.

Sådan får vi råd til koloni

1. Bruger ikke penge
Vi køber ikke nye møbler, vi køber i det hele taget ganske lidt af noget som helst. Hvis man ser vores institution, kan man se, hvor vi ikke bruger penge. Det er et slidt gammelt hus, som vi selv holder ved lige. Vi får ting, eller finder dem på genbrugspladser. Vi sparer i stedet pengene sammen til vores kolonier og vores legepladser

2. Involverer forældrene
Vi har forældre med på kolonien med de store børn. Hvis jeg skulle ud og ansætte det personale, som det kræver at lave vildmarkskoloni, som vi laver med de store børn, så ville jeg ikke have råd. I hverdagen giver forældrene også en hånd med, og det hjælper på vikarbudgettet. Vi kan for eksempel skrive til forældrene, hvis vores madmor ikke kan komme på arbejde, og så tager en forælder køkkenet den dag. Forældrene involveres også i arbejdsdage og passer vores dyr i weekenderne.

3. Sparer personaletimer op
Jeg prøver at skubbe personaletimer, så har vi har lidt ekstra til kolonien, men folk får naturligvis de timer, de skal have. Til fritidshjem og klub er vi otte, og så deltager mindst 15 forældre, som bruger en uge af deres ferie på sommerkoloni med os.

4. Vi har rutiner og traditioner
At fastholde traditioner har en økonomisk fordel. Det er dyrt at starte noget op, men når man har gjort det i mange år, bliver nogle ting billigere, og vi har nu de ting, vi skal bruge. Bålmad som en rigtig stor gryde med rigtigt meget tomatsovs koster heller ikke meget.

5. Sover i telt
Vi har vores egne telte, som vi vedligeholder. Det er meget billigere end en dyr koloni. Vi betaler 3000 kroner for at leje grunden, hvor vi slår teltene op i en uge. Vores børn skal opleve at være ude i elementerne. Når det regner, så regner det altså. Vi har et dejligt stort cirkustelt, hvor alle kan samles og spise. At være ude 24 timer i døgnet og opleve, at det bliver rigtig mørkt, er en del af den oplevelse, vi gerne vil give børnene.