Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 03
Pædagog snydt for løn gennem fire år
Anette Vegeberg fik ikke at vide, at hun havde ret til et fleksjob på fuld tid, da hun sagde ja til et på 28 timer. Nu får hun efterbetalt 353.000 kroner i løn, feriepenge og pension.
Af: Henrik Stanek
Hver uge i fire år blev Anette Vegeberg snydt for ni timers løn, feriepenge og pension. I alt løber det op i 353.000 kroner. Den 58-årige pædagog har netop fået efterbetalt beløbet, men det holdt hårdt, for Aarhus Kommune gav sig ikke uden sværdslag.
Efter et langt arbejdsliv med løft af utallige børn blev Anette Vegeberg opereret for en diskusprolaps i marts 2005. Operationen efterlod hende med et ’dødt’ ben, og hun kunne ikke længere passe sit arbejde i Børnehaven Norgesparken i det nordlige Aarhus på normale vilkår.
»Min ryg gjorde ondt, jeg haltede på det ene ben, og jeg kunne ikke sætte mig på gulvet sammen med børnene,« fortæller Anette Vegeberg.
Et halvt år senere blev hendes stilling omdannet til et fleksjob på 28 timer om ugen, hvoraf hun skulle arbejde de 19. Men hun fik ikke at vide, at hun havde ret til et fleksjob på fuld tid – også selvom hun havde arbejdet på deltid i børnehaven, siden hun blev ansat i 1993.
Det opdagede hun først langt senere ved en tilfældighed.
»Min mand er også pædagog, og han læste en artikel i vores lokale fagblad om et par kolleger i fleksjob, som havde fået erstatning, fordi de ikke havde fået at vide, at de havde ret til fuld løn. Han mente, at min sag lignede deres, så jeg ringede til BUPL Århus. Her var sagsbehandleren ikke i tvivl om, at det også gjaldt mig,« fortæller Anette Vegeberg.
Aarhus Kommune stod imidlertid fast på, at Anette Vegeberg havde fået den rette vejledning.
»Kommunen blev ved med at påstå, at jobcentret havde oplyst mig om min ret til et fuldtidsjob, og jeg fik at vide, at min leder ikke havde haft råd til at beholde mig, hvis jeg skulle have løn i 37 timer. De stak mig også en brochure om fleksjob, som de påstod, jeg havde fået i 2005, men jeg havde aldrig set den før.«

Er ikke grådig. Anette Vegeberg priser sig lykkelig for, at hun havde sagsbehandler
Carsten Hjøllund fra BUPL Århus med til møderne med det kommunale jobcenter.
»Det var ubehageligt, at kommunen blev ved med at påstå, at den havde orienteret mig. Carsten Hjøllund er inde i reglerne og kunne stå fast, når jeg blev usikker og ked af det,« siger hun.
Uanset hvad, fremgik det ikke af Anette
Vegebjergs sagsmappe, at hun var blevet orienteret, som hun skulle. Aarhus Kommune gav sig dog først, da BUPL truede med at stævne kommunen, hvis den ikke ombestemte sig.
»Kommunen forsøgte at dokumentere sin påstand ved hjælp af et interview med den sagsbehandler, der behandlede Anette
Vegebjergs sag, men til sidst kunne kommunen godt se, at det ikke rakte som bevis,« siger sagsbehandler Kim Melander fra BUPL.
Anette Vegebjerg er taknemmelig for den hjælp, hun har fået.
»Det gør, at jeg som almindelig pædagog kan gå op imod systemet. Jeg har fortalt om det forløb, jeg har været igennem, mens sagsbehandlerne fra BUPL har holdt mig psykisk i hånden ved at minde mig om, at kommunen reagerede, som den gjorde, fordi den nødigt ville af med pengene. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle have så mange penge.«
I længden kunne ryggen heller ikke holde til et fleksjob, så i 2009 blev Anette Vegeberg tilkendt førtidspension. Flere gange har hun spurgt sig selv, om hun har været grådig, når hun har stået fast på, at hun blev snydt for ni times løn om ugen i de fire år, hun var på fleksjob, men det synes hun ikke.
»Loven sagde, at jeg havde ret til løn i 37 timer, så jeg har krav på de penge. Men jeg har aldrig tænkt, at nu skulle jeg skrabe penge til mig. Jeg har altid prøvet at være så ærlig som mulig, og det er en sejr for mig, at jeg har fået ret. Kommunen bør være den professionelle, der husker at oplyse om, hvad man har krav på, så det er ikke mit problem, at der i dag sidder en sagsbehandler tilbage med røde ører,« siger Anette Vegeberg.

Reglerne er ændret. Aktuelt har BUPL to lignende sager på vej, men Kim Melander tør ikke sige, at kommunerne har undladt at gøre opmærksom på retten til et fleksjob på fuld tid med vilje.
»Det kan lige så godt være, at de ikke har været helt skarpe på reglerne om fleksjob. Ankestyrelsen har i hvert fald lige offentliggjort en undersøgelse, som viser, at kommunerne har været usikre på dem,« siger Kim Melander.
Siden Anette Vegeberg blev tilkendt et fleksjob i 2005, er reglerne blevet præciseret, så nu kan medarbejdere på deltid højst få tilbud om et fleksjob på det antal timer, de har været ansat i det ordinære deltidsjob. Det gælder dog ikke, hvis man ved hjælp af en læge- eller sundhedsfaglig vurdering kan dokumentere, at man har arbejdet på deltid på grund af den skade eller sygdom, der er årsag til, at man skal i fleksjob.
Det stiller medarbejderne i en vanskelig situation.
»I to-tre af de 200 aktive sager, vi har om året, fastholder medlemmet, at hun har arbejdet på nedsat tid på grund af det, der er årsag til, at hun skal på fleksjob. Men det er ikke afklaret, hvornår dokumentationen er løftet,« siger socialrådgiver Lars Sewerinsen fra FTF.
Anette Vegeberg tilskriver sin dårlige ryg de mange løft, hun har foretaget som pædagog i en tid uden hydrauliske pusleborde.
Alligevel har hun aldrig fortrudt, at hun blev pædagog.
»Jeg var ulykkelig, da min læge sagde, at hvis jeg blev ved med at arbejde, kunne jeg ikke passe mine tre børnebørn,« siger Anette Vegeberg.
Hun vil bruge den efterbetalte løn til at forære sine to voksne sønner hvert et beløb og sig selv en elcykel. Resten skal lune på bankkontoen.
»Jeg ville allerhelst have en ny ryg, men det kan ikke lade sig gøre,« siger Anette Vegeberg.

Hvad er et fleksjob?
• Siden reglerne om fleksjob blev vedtaget i 1998 er der oprettet cirka 40.000 fleksjob på det danske arbejdsmarked. Det er en udbredt ordning, som har betydet, at mange pædagoger har kunnet blive på arbejdsmarkedet trods nedsat arbejdsevne.

• Tanken bag fleksjobordningen er, at personer med nedsat arbejdsevne skal kunne arbejde det, de kan, og få en løn, de kan leve af. Reglerne for løn og ansættelse skal som udgangspunkt svare til ansættelse på normale vilkår.

• Fleksjob er job på særlige vilkår med offentligt tilskud for personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension, og som ikke kan arbejde på normale vilkår. Arbejdsevnen skal være mindst 50 procent nedsat.

• Som hovedregel arbejder en fleksjobber det antal timer, som hun/han er i stand til, men får løn for det antal timer, stillingen er normeret til. Det kan være både deltid og fuldtid.
Kilde: Løn og Ansættelse, BUPL.