Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 03
Børneflugt fra landsbyerne
Flere daginstitutioner på landet lukker, og børnene får længere mellem ­legekammerater. Danmarks Statistik spår, at flere kommuner i udkantsområderne vil have mistet op til hvert syvende barn i 2020. Pædagoger bliver tvunget til at søge mod storbyerne.
Af: Kåre Kildall Rysgaard
Mange landsbyer i Nordvestjylland og Nordsjælland og på Lolland-Falster og øerne er ved at blive omdannet til steder for pensionister og pendlere. Børnene forsvinder fra fodboldbanen, og der er udsigt til, at legen bliver et særsyn på legepladsen.
I de kommuner af udkantsdanmark, der er værst ramt, forudser Danmarks Statistik, at hvert femte til syvende barn i alderen nul til seks år vil være forsvundet i år 2020. På Læsø falder børnetallet med 35 procent i forhold til i dag, i Lemvig med 24 procent og i Helsingør med 18 procent.
"Det er et kæmpe problem. Det går utroligt stærkt den forkerte vej. Det skal være mere attraktivt at være børnefamilie på Læsø," siger Thomas Wrichsberg Olsen, borgmester på øen for Læsølisten.

Pædagoger bliver fyret. Igennem flere år er der kommet færre børnefamilier på landet. Sidste år lukkede Struer Børnehave, og Lemvig måtte sige farvel til Krudtuglen. Fremover vil endnu flere institutioner i udkantsområderne lide samme skæbne, når områderne bliver drænet for børn. Det spår Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
"Når børnetallet falder, vil flere daginstitutioner lukke. Det kan være vældigt hyggeligt med små børnehaver, men økonomien vil tage livet af dem. De bliver alt for dyre i drift," vurderer han.
Indtil videre har vi ikke i stor skala set, at daginstitutioner lukker på landet, men Niels Egelund forudser, at det vil gå med daginstitutionerne som med skolerne. I 1955 var der 5500 skoler i hele landet. I dag er der omkring 1600 tilbage. Når daginstitutionerne lukker, sætter det gang i en ond spiral, hvor børnefamilierne kan blive skræmt væk fra yderområderne.
"Landsbyen bliver mindre attraktiv at bo i. Hvis man skal køre 20 km den ene vej for at aflevere børnene i daginstitution og 30 km den anden vej for at komme på arbejde, forringer det livskvaliteten," slår Niels Egelund fast.
I Skive og Lemvig har sagsbehandler i BUPL Niels Nørgaard Petersen allerede oplevet, at flere institutioner er lukket. Kommunerne forsøger at omplacere pædagogerne, men det bliver stadig sværere, som tiden går.
"Børnetallet falder så hurtigt, at det er svært at undgå fyringer. Der bliver ikke ved med at være stillinger nok til alle pædagoger, og det kan ikke klares med naturlig afgang," vurderer han.

Kedeligt på landet. Når der bliver børnefattigt på landet, skyldes det, at væksten koncentrerer sig ved hovedstaden, trekantsområdet, Østjylland og til dels Aalborg, forklarer Johan Peter Paludan, direktør på Instituttet for Fremtidsforskning. Børnefamilierne slår sig ned, hvor der er job og muligheder.
"De unge gider ikke bo på landet. Der er for kedeligt, for få venner og mangel på job," konstaterer han.
Tidligere summede de landlige omgivelser af liv. Mange arbejdede i landbruget, fiskeriet og i produktionsvirksomheder, men produktionen flytter til Østen, og landbruget har brug for stadig færre hænder. Vil man som pædagog være sikker på at bo i et børnerigt område, må man gøre det samme som børnefamilierne og slå sig ned nær storbyerne. Bedst vil det være at finde job i Horsens, Tårnby eller Hedensted, der ifølge prognoserne får omkring fem til ni procent flere børn i 2020.
Det vil ramme børn i små landsbysamfund, at der bliver længere mellem legekammeraterne. Jan Kampmann, professor i psykologi ved Roskilde Universitetscenter, mener, at det begrænsede udvalg af venner kan blive et problem.
"Det er ikke godt, når børn bliver nødt til at lege med hinanden, selvom de ikke har lyst. Barnet får måske ikke den kammerat, som det glæder sig til at møde, men er henvist til at lege med de børn, der er," konkluderer han.
Allerede fra toårsalderen er børn voldsomt optaget af, hvad andre børn gør. Hvis daginstitutionen er for lille, er der for få børn at spejle sig i og lære af.
"Det er vigtigt, at der er tilpas mange børn i samme alder til stede, så barnet kan vælge, hvem det vil lege med. Børns velvære er stærkt afhængig af gode venner. I de første år lærer barnet grundlæggende kompetencer i leg, blandt andet at overholde regler og skiftes til at bestemme. Hvis barnet ikke får tillært sig legekompetencer, bliver det et problem senere i livet. Andre børn gider ikke lege med ham eller hende, fordi legen vil gå i stå, og man skal begynde helt forfra," fastslår Jan Kampmann.
Han understreger, at samtlige børn på landet naturligvis ikke får en dårlig tilværelse. Men det bliver sværere for barnet i yderområdet at danne sociale netværk.
Hvis der er få børn i et område, anbefaler Jan Kampmann at samle dem på 0-6-års-institutioner. Det store problem er, at mange landkommuner har tradition for at bruge dagplejemødre. Men det kan betyde, at der bliver for få børn i børnehaven, der bliver tvunget til at lukke.

Bedre vilkår for børnefamilier. På Læsø er man allerede begyndt at skære ned på dagplejemødrene, så børnene bliver samlet på integrerede daginstitutioner. Lemvig overvejer at gøre det samme. Samtidig spekulerer borgmestrene i udkantsområderne på, hvordan de får børnefamilierne til at slå sig ned og får børnene tilbage.
"Der er ingen trylleformular, men vi arbejder med byudvikling og fornyelse, så Lemvig opleves som et rart sted at komme til. Der skal være et godt tilbud om børnepasning, skoler og fritidscentre, så folk i den fødedygtige alder får lyst til at flytte til området," fortæller Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig.
Flere steder på landet fremhæver borgmestrene, at den flotte natur måske kan trække børnefamilier til. Man kan bo tæt ved skoven og med udsigt til hav, sø eller fjord, uden at det koster en formue. På Læsø har borgmester Thomas Wrichsberg Olsen dog erkendt, at flot natur ikke i sig selv er et trækplaster:
"Læsø skal skabe flere arbejdspladser. Hvis en børnefamilie ønsker at slå sig ned på øen, skal man finde job til begge ægtefæller. Vi skal være attraktive og have et højt serviceniveau, hvor der er en ordentlig folkeskole og god børnehave."
Han tror dog, at det bliver en vanskelig opgave at få flere børnefamilier til at bosætte sig i yderområderne.
"Jeg vil helst ikke lyde pessimistisk, men det bliver op ad bakke. Jeg er nødt til at tro på, at det vil lykkes at vende udviklingen."

Her falder børnetallet mest
1. Læsø -31,1 %
2. Ærø -22,3 %
3. Lemvig -20,2 %
4. Vallensbæk -18,0 %
5. Helsingør -18,0 %

Her stiger børnetallet mest
1. Horsens +9,1 %
2. Tårnby +8,7 %
3. Hedensted +8,0 %
4. Høje-Taastrup +7,4 %
5. Næstved +5,4 %


De små må lukke

Der er for få børn i Struer, så Foldgårdsparkens Børnehave skal lukke. Sådan lød meldingen fra byrådet før kommunal­valget. Men forældre og pædagoger kastede sig ind i en hed kamp for at bevare børnehaven.

Lidt over klokken 9 ringede chefkonsulenten for daginstitutionerne i Struer, Jørn Thomsen, til konstitueret leder af Foldsgårdsparkens Børnehave, Jette Trillingsgaard.
"Var hun på kontoret," ville han vide.
Jørn Thomsen fortalte, at han havde noget vigtigt at tale om og ville se forbi.
Et kvarter efter sad chefkonsulenten på børnehavens kontor. Han kom hurtigt til sagen:
"Børne- og Uddannelsesudvalget har bestemt, at børnehaven skal lukke 1. april."
Stemmen var alvorlig, og Jørn Thomsen fortalte om procedurerne ved lukningen. Børnene skal flyttes til andre institutioner. Kommunen vil forsøge at omplacere pædagogerne.
"Hold da op. Det havde jeg slet ikke regnet med," nåede Jette Trillingsgaard at tænke. Byrådet havde tidligere peget på, at en anden institution, Krudtuglen, skulle lukke, men Foldgårdsparken havde ikke været i spil.
Resten af dagen var hun chokeret og husker ikke klart. Hun gik ind til pædagogerne på grøn og rød stue og fortalte de dårlige nyheder.

Svært farvel. Foldgårdsparkens Børnehave ligner et forvokset rækkehus i gule mursten. I 40 år har den lille børnehave eksisteret, og Jette Trillingsgaard har fulgt stedet i 20 år som stuepædagog og souschef. Børn, som hun har passet, er vokset op og blevet pædagogmedhjælpere på institutionen. Flere forældre har selv gået i børnehaven.
"Jeg føler, at det er mit eget hjem. Det ville være ganske forfærdeligt at skulle lukke alting ned og se det hele blive tomt. Det ville være svært psykisk. Hvem skal have den lille bus, som vi har købt?" siger hun.
Stemmen er spinkel og trist, og Jette
Trillingsgaard knuger hænderne sammen. Hun har seks måneders opsigelse, og lukker børnehaven, skal hun rydde op et par måneder, når børnene har forladt stedet. Det vil hun ikke.
For hvordan kan man sige farvel til den særlige kultur og historie, der er på Foldgårdsparken? Hver jul pynter børnene juletræet i Vestjysk Bank, og de voksne får rundstykker og basser, mens børnene ser tegnefilm. Dagplejere kan frit komme på besøg, ældre fra plejehjemmet ligeså, og en dag fik en flok demente en kaffetår. En dame snakkede tysk til Clara på fire år.
"Det var herligt," siger Jette Trillingsgaard.
Når der er konfirmation, får tidligere børnehavebørn en lille hilsen fra børnehaven, som ønsker tillykke. På kortet får de et foto fra dengang, de var små.
Jette Trillingsgaard føler, det er alt for tilfældigt, at det netop er Foldgårdsparkens Børnehave, der skal lukke.
"Det er dybt uretfærdigt. Vi har altid haft et godt ry og en god økonomi. Børn står på venteliste til institutionen."
Det var på et ekstraordinært byrådsmøde 2. september 2009, at Venstre og de Konservative anbefalede at lukke børnehaven. Socialdemokraterne og SF stemte imod. Kommunen ville årligt spare cirka 815.000 kroner, og der var ikke børn nok i området til at fylde alle daginstitutioner op. Lukkede man ikke en børnehave, ville alle daginstitutioner blive pålagt besparelser. Planen var at flytte børnene fra Foldgårdsparken til de andre institutioner i byen, uden at personalet flyttede med.
En mor begyndte at græde, da hun fik beskeden. Hvad ville der ske med børnene?

Poltik i børnehaven. Når Jette handler ind i Superbest på samme gade som børnehaven, snakker hun med mange forældre, der kalder lukningen forfærdelig. Nogle forældre taler om at stifte en privat børnehave, andre skriver læserbreve eller laver en underskriftsindsamling. Det bliver til 500 underskrifter fra borgere i Struer og folk så langt væk som Herning og Skive.
Og så går der politik i at bevare børnehaven. Socialdemokraterne gør kampen for små institutioner til et tema i kommunalvalget. Første valgdebat på TV/Midt-Vest bliver sendt fra børnehaven, hvor utilfredse forældre følger politikernes argumenter. Socialdemokraternes spidskandidat, Niels Viggo Lynghøj, lover at bevare børnehaven, hvis han bliver borgmester.
Efter den debat bliver flere børn politisk aktive. På gaden i Struer råber Mads på fem år til de forbipasserende, at de skal stemme på hans bedstemor, der er socialdemokrat:
"Dem der med V hader jeg, for de vil lukke min børnehave!"
Rasmus, en af de andre drenge, spørger sin mor, om de skal bruge bazooka, når de skal kæmpe for ­børnehaven?
Aldrig før har Jette Trillingsgaard haft så nervepirrende en valgaften. Indtil klokken halv to om natten sidder hun klistret til skærmen, og bagefter tjekker hun avisernes hjemmesider på nettet for at være sikker. Jo, den er god nok: Magtbalancen i Struer tipper. Socialdemokraterne får magten sammen med SF.
Næste dag flager børnehaven på hel, selvom det støder venstrevælgerne. Men børnehaven er reddet, og på en mail til Jette Trillingsgaard forsikrer den ny borgmester, at han står ved sit løfte.
"Selvfølgelig holder vi ord. Det manglede da bare," skriver Niels Viggo Lynghøj.

Hvem lukker så? Men hvor længe får Foldgårdsparkens Børnehave lov til at fortsætte? Prognoserne fra Danmarks Statistik viser, at der vil være 10 procent færre nul- til seksårige i Stuer i 2020. Hvilken børnehave vil blive ramt?
"De der prognoser holder aldrig. Børnefamilierne vil komme igen til vores distrikt," udbryder Jette Trillingsgaard.
Hun mener, at samfundet bør have råd til mindre institutioner.
Kommer der færre børn, må det være udbud og efterspørgsel, der afgør, hvilke institutioner der skal passe børnene.
Lederen af børnehaven, Birthe Gravesen, er netop vendt tilbage fra barsel. Hun er lykkelig over redningen, men frygter at alle daginstitutionerne i Struer bliver kørt over af grønthøsteren, når man har opgivet at lukke Foldgårdsparkenens Børnehave. Efter sommerferien vil der være 42 børn i institutionen, og der skal ikke værre færre, understreger hun.
"Betyder det, at hvis I kommer ned på 30 børn, så lukker børnehaven?"
"Det vil jeg ikke sige. Men det bliver i hvert fald svært at få den til at løbe rundt," svarer hun tøvende.

Stiger eller falder børnetallet i 2020

Kort.pdf