Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 28
Tjekket venskab
I uge 32 var der overnattende gæster i Idestrup Børnehave. Venskabsbørnehaven fra Tjekkiet havde endelig fået mulighed for at tage turen op til deres danske venner på Falster, hvor de nød naturen, den friske luft og udvekslede pædagogiske erfaringer
Af: Stine F. Mathiasen
Den lette vind fra de åbne døre og vinduer blander sig med tendensen til kaos og det liv, som hersker i Idestrup Børnehave på Sydfalster. En børnehave, som normalt på denne tid ville have stået næsten ferietom. Nu er den fyldt til randen. Af børn, gryder og pander, af fremmede madvarer, liggeunderlag og soveposer, af navneskilte, voksensnak og børneråb på forskellige sprog, der fletter sig ind i hinanden i den åbne opholdsstue med køkken i hjørnet. Ved komfuret bliver der rørt rundt i en kæmpe keramikgryde og en skarp duft af suppe blander sig i kaoset.
"Ja, der er gang i den," smiler Evy Larsen, da hun tager imod. En glad og træt leder af Idestrup Børnehave, der på denne dag har haft besøg af 20 børnehavebørn, 12 skolebørn samt 14 voksne fra Tjekkiet i en uge.
Det er kun anden gang, at Idestrup Børnehave har besøg af venskabsbørnehaven fra Lomlouna ved Most i Tjekkiet, da det er meget svært for tjekkerne at komme af sted rent økonomisk. Og de nyder virkelig den danske natur med græs i lange baner, strand og den friske luft. Venskabet har varet i 10 år og startede under en studietur til Tjekkiet i 1994. Nabokommunen Stubbekøbing havde nogle pladser ledige på en studietur med titlen demokrati og pædagogik til det østeuropæiske land.
"Vi var tre, der sprang til herfra, og da vi var ude og se Lomlouna Børnehave, spurgte de, om vi var interesserede i at holde kontakten, og det var vi," forklarer Evy Larsen.

"Dansko tid?" Siden 1994 har Evy Larsen og noget af personalet fra Idestrup Børnehave hvert år været i Tjekkiet og besøge venskabsbørnehaven. Derudover holdes venskabet ved lige gennem breve skrevet i hånden, som Evy Larsen sender af sted omkring fire gange om året.
Der er mange udfordringer, når man er venner med en børnehave i Tjekkiet. Sproget er naturligvis den største forhindring, og selv om der er tolke, så er der dog stadig enorme misforståelser.
For nogle år siden havde tjekkerne bedt Evy Larsen om at tage "noget" med til dem, og efter mange opslag i tjekkisk-danske ordbøger mente hun at have fundet frem til, at det var flæskesvær, de gerne ville have. Det viste sig at være en hobbykniv.
Den helt anderledes mentalitet kan til gengæld slet ikke slås op nogen steder. Den skal man lære at kende. Et godt eksempel på forskellen mellem dansk og tjekkisk mentalitet giver Evy Larsen med et smil på læben:
"Tjekkerne har deres egen opfattelse af tid, så klokken to betyder ikke nødvendigvis klokken to for dem. Det kan lige så godt være klokken halv tre eller tre, så nogle gange hvor det bare har været nødvendigt, at de kom til tiden, måtte vi præcisere, at det altså er lige klokken to, vi mener. Det har resulteret i, at de nu, hver gang de får et tidspunkt, spørger, om det er "dansko tid", vi mener."

Samarbejde og kreativitet. Ude på legepladsen myldrer børnene, og her ser det ikke ud som om, at sprog og mentalitet er et problem. De danske børn har fået at vide, at der kom nogle børn på besøg, som ikke taler som dem, men som leger præcist som dem. Så der bliver leget. Danske og tjekkiske børn er blandet sammen i en stor pærevælling. Umiddelbart er det svært at se forskel, så man må helt hen og kigge på navneskiltene for at finde ud af, om det danske sprog vil nytte noget. En lille gruppe børn har kastet sig over rutschebanen, og der grines højt på børnenes fælles sprog, når de rammer hinanden i bunden af banen.
Zina Vratna er ikke i tvivl om, at Lomlouna Børnehave kan lære rigtigt meget af deres danske venner. Der er også stor forskel på mentaliteten i selve arbejdet, og det er især det danske samarbejde i institutionen, som tjekkerne prøver at tage til sig.
"Det første, jeg lagde mærke til, da jeg kom til Danmark, var, at de danske pædagoger er meget stille og rolige, og de arbejder rigtig godt sammen kollektivt. Jeg synes, at man hjælper hinanden mere i løbet af en dag her, og det prøver vi at tage til os," siger hun.
Også samarbejdet med forældrene er noget, som tjekkerne i høj grad lurer af på deres besøg i Idestrup.
"Jeg var især under første besøg overrasket over, hvor meget de danske pædagoger og forældre snakker sammen. Man giver flere oplysninger til hinanden her, og det er betyder nok også, at man kommer til at kende børnene bedre, fordi man blandt andet får større forståelse for, hvorfor de reagerer, som de gør," siger Zina Vratna.
Det er ikke kun tjekkerne, som får noget ud af venskabet. Udvekslingen af pædagogiske ideer og erfaringer går i høj grad begge veje. Nysgerrigheden er enorm fra begge sider. Spørgsmål som "hvordan gør I det?" og "hvorfor gør I det sådan?" flyver gennem luften.
"Vi kan lære rigtig meget af dem. De er utroligt kreative. Sang, musik, maling, drama og dans. Det er de meget bedre til, og de bruger det bevidst hver dag i deres pædagogik. Deres femårige kan jo male med vandfarver, som vi andre slet ikke kan. Pædagogerne kan nogle teknikker, som vi andre overhovedet ikke mestrer. Og det er i orden bare at være kreativ i den alder dernede. Det boglige kan komme i skolen, mener de. De tjekkiske børn kan virkelig udtrykke sig gennem kreativiteten," forklarer Evy Larsen.
Men det er ikke kun de faglige input, som tæller for Evy Larsen og Idestrup Børnehave:
"Vi får virkelig også noget ud af det menneskeligt. Man får en forståelse for, hvor godt vi andre har det. Hvad er det egentlig, vi brokker os over, når vi kan sidde her og diskutere, hvilken slags toiletpapir vi skal have. Vi har jo trods alt toiletpapir, og vi har masser af det. De første par år, når vi kom hjem, var vi næsten fristet til at tage det halve af det og sende ned til dem. Man fik det sådan: "Nå, hvad kan vi undvære?", når man kom hjem," forklarer Evy Larsen.