Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 16
OK 2008: Hennings drøm
En høj stemmedeltagelse og et indiskutabelt ja. Det er BUPL-formand Henning Pedersens forhåbninger til udfaldet af urafstemningen om mæglingsforslaget. Rædselsscenariet er, at stemmedeltagelsen bliver så lav, at forslaget er vedtaget, selv om der er flertal af nej-stemmer.
Af: Ivan Enoksen
Tusindvis af kritiske og ind imellem personligt fjendtlige debatindlæg på BUPL's hjemmeside. Protestdemonstration foran forbundshuset på Blegdamsvej i København. Massevis af medlemsmøder, hvor han også har fået læst og påskrevet.
Forbundsformand Henning Pedersen har haft nogle skrappe uger, siden han og et flertal i hovedbestyrelsen på 22 mod 9 nikkede ja til, at forligsmand Mette Christensen kunne fremsætte er mæglingsforslag og sende det til afstemning blandt BUPL's medlemmer. Det ville være forståeligt, hvis han på den baggrund - og taget i betragtning, at mæglingsforslaget indeholder de største lønstigninger i mands minde - var gået hen og blevet en smule negativ. Der er da også visse ting, han gerne havde undværet, men det er ikke den sagligt funderede kritik.

"Modstand og diskussion er en del af vilkårene, og det har jeg ingen problemer med. Til gengæld har det slået mig som noget fremmed for debatkulturen i BUPL, at der i den grad er blevet grebet til personlig tilsvining," siger Henning Pedersen.
Når dette nummer af Børn&Unge rammer dørmåtterne hos læserne, forhåbentligt fredag den 9. eller lørdag den 10. maj, er der kun få dage tilbage af den tidsfrist, inden for hvilken 60.000 pædagoger og klubfolk skal have givet deres mening om mæglingsforslaget til kende.

Hvad synes du, Henning Pedersen, at de skal gøre?
"De skal læse mæglingsforslaget grundigt igennem, se på, hvad det giver af lønstigninger, og hvad det i øvrigt indeholder af forbedringer. Og så synes jeg, at de skal stemme ja."

Hvorfor har du og flertallet i Hovedbestyrelsen været så tilbageholdende med at agitere for et ja, hvorimod nej-siden har markeret sig med blandt andet flere helsides annoncerne i nærværende fagblad?
"Jeg har ikke været tilbageholdende med at agitere for et ja. På ingen måde. Jeg bestiller for tiden stort set ikke andet end at stille op på medlemsmøder med min vurdering af mæglingsforslaget og baggrunden for det. Deri ligger en anbefaling, men det er som sådan ikke nogen overbevisningstur, jeg er ude på. Mit udgangspunkt er, at medlemmerne godt selv kan finde ud af, hvad de mener. Hvorfor nogle ligefrem føler sig foranlediget til at lave en kampagne, og hvorfor nogle ikke gør, har jeg ikke nogen mening om."

Hvordan synes du, at mæglingsforslaget bliver modtaget?
"Generelt er der en stor skepsis. Der er dels en tvivl om, hvad mæglingsforslaget indebærer, dels en forundring over, at der overhovedet kom et forslag på et tidspunkt, hvor man havde indstillet sig på, at nu ville der blive strejke. Men jeg møder da også en gryende interesse for at diskutere det faktiske indhold, som ikke ret mange forholdt sig til på de første medlemsmøder, jeg deltog i."

Hvad ville du tænke, hvis du nu var pædagog i Odense og sad over for stemmesedlen?
"Jeg ville veje to forhold op mod hinanden. Først ville jeg undersøge, hvad mæglingsforslaget betyder for mig, og derpå vurdere, om resultatet står mål med mine forventninger. Den næste overvejelse var, om jeg tror, at jeg ved at stemme nej til mæglingsforslaget - og dermed stemme ja til strejken - kan få endnu bedre vilkår. Når jeg var igennem den vurdering, ville jeg vide, hvad jeg skulle stemme. Altså ville jeg stemme nej, hvis jeg ikke syntes, at resultatet var godt nok, og at der kunne opnås noget bedre gennem en strejke. Omvendt ville jeg selvfølgelig stemme ja, hvis jeg fandt resultatet tilfredsstillende, alt taget i bertragtning, og i øvrigt ikke troede på nytten af en strejke. Hvilket jeg vil gøre."

Behøver det at være så svært?
"Der er givetvis en del, som går direkte til konklusionen og siger: Ja, jeg vil gerne være med til en strejke. Jeg stemmer nej, så vi kan komme ud og markere i offentligheden, at pædagogerne er utilfredse med deres forhold. Fair nok, det er op til den enkelte at vurdere, hvad der skal lægges vægt på, men jeg vil opfordre alle til - som et minimum- at sætte sig ind i, hvad der er, de siger nej til."

Hvad er den vigtigste grund til, at du anbefaler et ja?
"Der er adskillige gode ting, men den bedste er, at basisgruppen af pædagoger, som udgør 70 procent af medlemmerne, får et løft på tre løntrin. Det har vi aldrig præsteret før, og det rækker ud over, hvad andre faggrupper har opnået denne gang. Virkningen er, at vores fag får en mere attraktiv begyndelsesløn, og at der rettes noget op på vores efterslæb i forhold til sammenlignelige faggrupper. Det har betydet mest for mig og min holdning til det samlede resultat."

Hvad håber du at høre, når forligsmanden tirsdag den 13. maj klokken 13.00 kommer ud af sit kontor i Arbejdsmarkedets Hus på Sct. Annæ Plads og kundgør resultatet af urafstemningen?
"At der er blevet stemt ja, og at stemmedeltagelsen har været meget høj. Det vil betyde, at der ikke kan sættes spørgsmål ved afgørelsens legitimitet."

Og hvad er det værste budskab, forligsmanden kan komme med?
"At der er afgivet flere nej-stemmer end ja-stemmer, men at mæglingsforslaget alligevel er vedtaget, fordi afstemningen er foregået efter forligsmandslovens regler. Den siger, at nej-stemmernes antal skal svare til mindst 25 procent af samtlige stemmeberettigede for at kunne forkaste et mæglingsforslag, hvis stemmeprocenten er under 40. Det ville være en stor ulykke, hvis det endte med en overenskomst, som et flertal, men bare ikke et stort nok flertal, har sagt nej til. Derimod har jeg ingen problemer med, hvis det ender med et gyldigt nej, som betyder, at vi skal i strejke. Det vil være medlemmernes afgørelse, og den respekterer jeg naturligvis 100 procent," fastslår Henning Pedersen, inden han styrter ud ad døren for at nå flyveren til Jylland.
I Horsens venter endnu et medlemsmøde om det forkætrede mæglingsforslag.