Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 10
Loft over forældrebetaling dyrt for kommuner
Mens politikerne herhjemme drøfter et loft over, hvor meget forældre skal betale for pasning, har svenskerne gjort alvor af sagen. For to år siden blev en såkaldt maxtaxa indført. Kommunerne mener, det har kostet dem dyrt, selvom regeringen har lovet at betale regningen.
Af: Morten Bonde Pedersen
I den lille svenske kommune Höör godt 100 km. fra København har politikerne svært ved at få budgettet til at hænge sammen. Det er der næppe noget usædvanligt i, hverken i andre svenske kommuner eller i små kommuner herhjemme.
Det opsigtsvækkende i Höör er politikernes svar på problemet. Et borgerligt flertal i byrådet overvejer nemlig at sige nej til penge fra staten for at få kommunens økonomi til at løbe rundt.
Statstilskuddet er på 5,4 millioner kroner om året. Men det udbetales kun, så længe kommunen lever op til reglerne i den såkaldte maxtaxa. Maxtaxa er kort sagt et loft over, hvor meget forældrene må betale for en institutionsplads. Ordningen ligner den, som danske politikere har drøftet, siden Socialdemokraterne i marts sidste år foreslog, at danske forældre maksimalt skal kunne afkræves 1000 kroner for en institutionsplads.
Inden maxtaxa blev indført i Sverige, var der ligesom i Danmark stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner krævede.

Svært at sige nej. I Sverige er det formelt set frivilligt, om kommunerne vil indføre maxtaxa. Men reelt er det så som så med frivilligheden. De kommuner, som siger ja, får nemlig et tilskud fra staten. Penge skal kompensere kommunerne for, at forældrene betaler mindre.
Af samme grund har ingen kommunalpolitikere turdet sige nej, da de så samtidig siger nej til penge fra statskassen.
Nu overvejer politikerne i Höör alligevel - som de første i Sverige - at droppe maxtaxa. Problemet er, at tilskuddet fra staten ikke kan lukke det hul, som maxtaxa har skabt i kommunekassen, forklarer Höörs borgmester, Pehr-Ove Pehrsson.
Oven i de højere udgifter til at drive de eksisterende institutioner, har kommunen fået ekstra udgifter til pasning, fordi børnefamilierne har ladet sig friste af den billige pasning og sendt flere børn i institution i længere tid.
Alt i alt har ændringerne kostet kommunen omkring seks millioner kroner, forklarer borgmester Pehr-Ove Pehrsson til Børn&Unge.
"Den svenske regering havde lovet at kompensere kommunerne fuldt ud for de ekstra udgifter, som maxtaxa medførte. Men det er ikke sket endnu. Statstilskuddet rækker altså ikke, og kommunen kan ikke kræve mere af forældrene uden at miste tilskuddet fra staten," siger han.

Nej til højere skat. Eneste udvej for kommunen var derfor at hæve skatterne. Men det ville Pehr-Ove Pehrssson og resten af det borgerlige flertal ikke være med til. Derfor overvejer de nu at lade statstilskud være statstilskud og vende tilbage til tiden før maxtaxa.
Kommunens embedsmænd arbejder i øjeblikket med forslag til et nyt betalingssystem, som kan sikre "den samme eller forøget kvalitet i børnepasningen i Höörs kommune," som det hedder i kommunalbestyrelsens beslutning fra 11. februar i år. Planen er forløbig at ændre takstsystemet fra 1. januar 2005.
Det er ikke kun den lille Höör Kommune i Skåne, som har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen, efter at de har indført maxtaxa. Den svenske pendant til Kommunernes Landsforening, Kommunförbundet, har regnet ud, at kommunerne over hele landet tilsammen har mistet 1,7 milliarder kroner. Det har regeringen dog afvist ved flere lejligheder.
Ikke desto mindre har den svenske regering varslet ændringer i maxtaxa-ordningen fra næste år. Ifølge borgmesteren i Höör kommer det til at betyde, at kommunerne kan ændre i takstsystemet uden at miste pengene fra staten. Hvad det vil betyde for Höör Kommune, tør borgmesteren ikke sige. Foreløbigt afventer han og byrådskollegaerne ændringerne.

Voldsomme prisstigninger
Danske forældre skal tjene op til 105.000 kr. ekstra, for at kunne betale pasning af to børn, viser en ny undersøgelse, som Bureau 2000 har udarbejdet for PMF.
Fra 1994 til i år er taksterne steget med 50 procent. Det er dobbelt så meget, som forbrugerpriserne er steget i det samme tidsrum.
De aktuelle priser betyder, at forældrene med to børn på henholdsvis et og tre år skal tjene 105.000 kr. brutto for at kunne dække udgiften til børnenes pasning, hvis begge forældre betaler topskat.
Modsat i Sverige er der ikke noget loft over, hvor meget kommunerne i kroner og øre må forlange i betaling fra forældrene. Eneste regel er, at forældrene maksimalt må betale op til 33 procent af de reelle udgifter, hvis der er pasningsgaranti i kommunen.

Maxtaxa
- Sverige indførte regeringen fra begyndelsen af 2002 en såkaldt maxtaxa, en højeste sats for, hvad forældre skal betale for institutionspladser. For hele landet gælder i dag følgende takster for 0-6- årige:
- Barn nr. 1: Tre pct. af familiens indkomst – dog højst 1260 svenske kr. (ca. 1033 dkk)/måned
- Barn nr. 2: To pct. af familiens indkomst – dog højst 840 sek(689 dkk)/ måned
- Barn nr. 3: En pct. af familiens indkomst – dog højst 420 sek (345 dkk) pr. måned
- Barn nr. 4: Ingen afgift
Med maxtaxa kan en familie aldrig komme til at betale mere end 2067 danske kroner for pasning, uanset hvor mange børn en familie sender i institution. Hvis et barn har fri eller er sygefraværende i mere end 14 dage, slipper forældrene billigere. 14 dages fravær giver eksempelvis en uge gratis i institutionen.