Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 11 Børn&Unge i pdf-version
GUIDE: Få styr på kropssproget
Din krop afslører, om du virkelig mener, hvad du siger. For pædagoger er det særlig vigtigt, at ord og krop stemmer overens, når de skal bane vej for et godt forældresamarbejde. Første skridt er at blive bevidst om sit kropssprog.
Af: Henrik Stanek
I skal på tur, og du har nøje givet foræl­drene besked om, at de skal aflevere børnene tids nok til, at I kan nå bussen. Alligevel kommer en far 10 minutter for sent.
»Nå, der er I. Vi var bange for, at der var sket noget,« siger du.
Du forsøger at lyde overbærende, men hvis du står med hænderne i et fast greb om hof­terne, fortæller din krop en helt anden historie.
»Intellektuelt ved du, at du ikke skal skælde faderen ud, men ved at placere hænderne på hofterne udviser du vilje og siger dermed til faderen, at det ikke er rimeligt, at han kommer for sent. Det kan være okay, men du skal vide, at faderen aflæser signalet. Han reagerer ubevidst på dit kropssprog og forstærker det måske ved selv at stille sig på samme måde. I hvert fald bliver han klar over, at du er sur,« siger skuespiller Brian Hansen, der igennem 25 år har holdt foredrag om kropssprog for blandt andre pædagoger. Til hverdag er han teaterlærer på Ry Højskole og er i øvrigt også uddannet pædagog.
Hvis du kender dit kropssprog, kan du bruge det til at afvæbne situationen.
»Hvis du er bevidst om dit kropssprog, kan du også aflæse andres. Faderen siger måske undskyld ved at komme ’krybende’ ind, og så er der ingen grund til at provokere ham ved at ’gå i vilje’. Du får det tilbage, du sender ud, og du letter kommunikationen ved at spejle den krop, du står overfor. Hvis faderen vipper lidt i knæene, imødekommer du ham ved at vippe med.«
Da pædagoger arbejder med mennesker, er det vigtigt, at de kender til kroppens betydning for den måde, vi oplever hinanden på, mener Brian Hansen.
»Undersøgelser viser, at 80 procent af vores reelle kommunikation ligger i kropssproget, som udover bevægelser med kroppen også består af mimik i ansigtet, stemmeleje og signaler fra det ubevidste. Modtageren er lige så vigtig som afsenderen, for kropssprog er en konstant og meget hurtig dialog. For at blive klogere på sit kropssprog er man nødt til at spejle sig i, hvordan omgivelserne reagerer på de signaler, man sender ud,« siger Brian Hansen.

3 af kroppens grundlæggende udtryk
»Et godt kropssprog begynder med dig selv, så prøv at lægge mærke til, hvordan dine omgivelser reagerer, når du er i henholdsvis vilje, følelse og tanke,« siger Brian Hansen.
Vilje
Du står med hænderne på hofterne og fødderne solidt plantet på jorden. Brian Hansen kalder udtrykket for brugtvognssælgeren: Du får ikke bilen til den pris, du foreslår.
Eller i diskussionen på institutionen: Prøv at se det fra min synsvinkel.
Følelse
Du understreger med dine hænder i brysthøjde, at du taler ud fra hjertet: Jeg kan mærke, at jeg har det bedst med, at vi gør det på den her måde ..
Tanke
Du understreger med dine hænder i hovedhøjde, at du taler ud fra dit intellekt: Jeg har tænkt på, om vi ikke kan …

Hvordan ser du ud om morgenen?
Stresser du rundt, når børnene vælter ind om morgenen? Eller tager du dig tid til at sige godmorgen til forældrene? Er du i tvivl, så spejl dig i Brian Hansen på disse to billeder.
»Pædagoger skal ofre seks sekunder på at sige godmorgen til forældrene, mens de ser dem i øjnene. Så kan de stresse over flyverdragten bagefter. Pædagoger ved godt, at de skal være nærværende, men når hverdagen kører, glemmer de det,« siger Brian Hansen.

3 tilgange til den svære forældresamtale
1. Hænderne på knæene
Ved at sidde foroverbøjet med hænderne på knæene går du i vilje. Du signalerer til forældrene, at du er altvidende, og at du alene kender sandheden om Tobias og de problemer, han volder for institutionens andre børn.
2. Lukket overkrop
Du har det ikke godt med, at du skal tale med forældrene om Tobias, men du viser samtidig, at du ikke selv har svaret på, hvad der er galt. Du efterlader det indtryk, at du er bekymret for Tobias, og at du vil samarbejde med forældrene om, hvordan I hjælper ham bedst.
3. Åbne arme
Du udstråler overskud og er positiv: Værsgo, tag mit hjerte, jeg har ikke brug for det.
Du er vidende uden at være alvidende og er derfor ydmyg i tilgangen til forældrene: Jeg ved, at denne samtale ikke er nem, men hvad kan vi sammen gøre, for at Tobias kan få det bedre?

Få kroppens reaktion ind på rygraden
Hvis du vil være bevidst om, hvordan din krop reagerer, skal du være i kontakt med den. Det kræver daglig træning gennem to til tre måneder.
»Man lærer heller ikke at cykle på tre minutter, og det er ved at have kontakt til kroppen, at du kan ændre dit kropssprog,« siger Brian Hansen og viser en simpel øvelse:
1. Stil dig et sted med god plads. Stå med samlede fødder og lad armene hænge afslappet ned langs siderne. Dette er udgangspositionen, som du vender tilbage til adskillige gange under øvelsen.
2. Træd et skridt frem med højre ben først. Åbn kroppen med spredte ben og strakte arme, samtidig med at du trækker vejret dybt. Åbn også ansigtet. Træd tilbage til udgangsstillingen, og begynd forfra. Fortsæt øvelsen i fem minutter.
3.Træd et skridt tilbage fra udgangspositionen med venstre ben først. Luk kroppen ved at krydse benene, sænke hovedet ned mellem skuldrene og holde armene tæt om kroppen. Træk vejret dybt. Træd tilbage til udgangsstillingen og begynd forfra. Fortsæt øvelsen i fem minutter.

Herefter træner du begge øvelser i fem minutter, altså et skridt frem og åbn kroppen, retur til neutral, et skridt tilbage og luk kroppen, retur til neutral. Et skridt frem og åbn kroppen. Og så videre.
I begyndelsen forstår dit ubevidste ikke, hvad du har gang i, men efter et kvarters daglig træning i tre måneder bliver du bevidst om, at du er ved at lukke af over for forælderen eller kollegaen, fordi du kan mærke, at din venstre fod er på vej tilbage.

Pas på, at ansigtet ikke sætter sig fast
Ansigtet spiller en betydelig rolle i den ordløse kommunikation, så det er vigtigt at bruge forskellige ansigtsudtryk. Men når skuespiller Brian Hansen tager ud på arbejdspladser for at holde foredrag om kropssprog, oplever han indimellem, at ansigterne på medarbejderne har sat sig fast efter mange år med de samme rutiner. Det sker også for pædagoger.
De fastlåste ansigter skaber ikke kun ringere vilkår for formidlingen. De påvirker også det psykiske arbejdsmiljø og dermed det indtryk, forældrene får af institutionen. For at understrege sine pointer har Brian Hansen fået lavet masker med arketyper til sine foredrag.
»Man kan sagtens veksle mellem maskerne, men hvis en maske sætter sig fast, kan man ikke gå ind i andres energi,« siger Brian Hansen.
Den langtidsskuffede leder er gået så meget i ét med sit arbejde, at det præger ham/hende. Når lederen siger: »Jeg håber, vi kan styrke arbejdsglæden i fælles front. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at vi får det sjovt,« tror ingen på det længere.
Den destruktive pædagog kan ikke helt se, hvad hun skal med al den snak om kropssprog.
Den kvindelige ja-siger kan ikke sige nej og vil altid gøre det rigtige. Hun er stressende at arbejde sammen med.
Den nyansatte pædagog er åben og suger til sig. Hun skal bruge energi på at tolke de inforståede signaler fra kollegerne.

Kilde til denne guide: Brian Hansen, skuespiller, teaterlærer og pædagog.