Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
TEMA: UNDERRETNINGER. Socialrådgiverens miniguide. Træk på min faglighed
Af: Steffen Hagemann
Det kan være svært at stoppe gode råd om underretning ind i en manual, advarer Charlotte Vindeløv, skole- og dagtilbudssocialrådgiver på otte skoler og otte dagtilbud i Horsens. Hun er også formand for faggruppen af skole- og dagtilbudssocialrådgivere i Dansk Socialrådgiverforening.
»Hvis pædagoger beder os med socialrådgiverfaglighed om en vurdering af, om de skal underrette i en sag, får vi nogle gode drøftelser, og det bliver mere konkret. Men det er meget forskelligt, hvor min vejledning ender, når en pædagog spørger mig,« siger Charlotte Vindeløv.
Der er dog en helt entydig og overordnet regel:
»Ser man et barn, der ikke trives, har man skærpet underretningspligt. Det står klart og tydeligt i loven.«

Træk på fagligheden. Det kan man være meget firkantet på, påpeger Charlotte Vindeløv, men i de kommuner, hvor der er en tidlig, opsporende indsats, for eksempel hvor socialrådgiverne er rykket ud i skoler og dagtilbud, kan pædagogerne trække på socialrådgivernes faglighed, inden de sender en underretning.
»Og det er en del af vores arbejde at være med til at gradbøje, hvornår der skal underrettes, og hvornår jeg som socialrådgiver kan have en samtale med forældrene. Måske kan vi der løse nogle af de problemer, der er, mens de er små, så de ikke udvikler sig,« siger Charlotte Vindeløv og peger på, at det måske ’bare’ kan være en skilsmisse, der er årsagen til, at barnet ikke trives.
Som pædagog må man aldrig tøve med at ringe til familieafdelingen, hvis man står i en situation, hvor man er i tvivl om, hvorvidt man skal underrette.
»Pædagogerne bør altid kunne ringe og få tværfaglige råd og vejledning fra familieafdelingen. I min verden har I altid krav på sparring,« siger Charlotte Vindeløv.

Læs mere

En god hjemmeside
deldinbekymring.nu finder du råd og vejledning til fagfolk, der vil underrette eller er
i tvivl om, hvorvidt de skal underrette.
En grundig bog
Den norske professor og forsker Øyvind Kvellos bog ’Børn i Risiko’ sætter fokus på de børn, der på den ene eller anden måde svigtes og er i en risiko for at få påvirket deres livskvalitet negativt. Den handler om de børn, der udsættes for mishandling, overgreb, omsorgssvigt, fattigdom og på anden måde har dårlige kår. ’Børn i risiko’ er baseret på omfattende forskning, og målgruppen er alle, der beskæftiger sig med udsatte børn og familier. Bogen er udgivet på forlaget Samfundslitteratur, 511 sider, vejl. pris. 382 kr.
En interessant artikel
Læs interviewet ’Stol på din mavefornemmelse’ med Øyvind Kvello i Børn&Unge. Du finder interviewet via dette link: kortlink.dk/khdb
En ny undersøgelse
Du finder hele Ankestyrelsens underretningsstatistik via dette link:
kortlink.dk/kkav

8 spørgsmål og svar om underretninger
Spørgsmålene er besvaret af Charlotte Vindeløv, socialrådgiver og formand for faggruppen af skole- og dagtilbudssocialrådgivere i Dansk Socialrådgiverforening.
Hvornår skal jeg ikke underrette?
Du skal ikke underrette, når du tænker, at ’det problem kan vi godt løse selv’. Det kalder ikke nødvendigvis på en underretning, hvis der er en naturlig forklaring på barnet adfærd, fx at forældrene er ved at blive skilt, eller at barnet lige har skiftet institution.
Hvornår skal jeg underrette?
Du skal altid underrette, hvis du ser et barn, der ikke er i trivsel. Pædagoger har skærpet underretningspligt. I særlig høj grad skal man være opmærksom på vold og seksuelle overgreb, hvor politiet eventuelt skal inddrages.
Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl?
Så ringer du til familieafdelingen og beder om vejledning i den konkrete sag, medmindre du har en skole- eller dagtilbudssocialrådgiver tilknyttet din institution eller skole.
Hvad skal jeg sige til forældrene?
Gennemgå underretningen med forældrene, og forklar dem indholdet. Vi ser gerne, at forældrenes kommentarer og holdninger til underretningen fremgår af et særskilt afsnit i underretningen. Ved voldelige og seksuelle overgreb skal underretningen ikke gennemgås med forældrene. Der skal du kontakte forvaltningen direkte.
Hvad kigger socialrådgiverne efter i en underretning?
Først og fremmest ser vi, om underretningen er akut. Loven siger, at en underretning skal kategoriseres inden for 24 timer. Der tager vi stilling til, om vi skal handle med det samme, inden for et par dage eller inden for en måned, som er loftet.
Hvad sker der, når jeg underretter?
Inden for seks hverdage skal du have en kvittering. Dernæst har du som offentlig ansat med skærpet underretningspligt krav på at få at vide, hvad underretningen foranledigede, men det kan du først få at vide, når forvaltningen har truffet en afgørelse. En børnefaglig undersøgelse skal være afsluttet senest fire måneder efter en underretning til forvaltningen. Forvaltningen indleder et samarbejde med familien om underretningen.
Hvad skal en god underretning indeholde?
Den indeholder objektive, saglige beskrivelser. Pædagoger ved en masse om, hvad der vil være normalt for et barns udvikling. Lad være med at bruge faglige floskler. Vær i stedet konkret med at omsætte fagligheden: ’Jeg ved, at et barn på fire forventes at kunne sådan her, men det her barn har mangler inden for de her områder’. Hvis man skriver ’pigen har ændret adfærd de seneste seks måneder’, så kom derefter med konkrete eksempler på den ændrede adfærd.
Hvorfor sker der ikke noget?
Hvis man får en sag ind, der inden for en måned bliver bedømt til at gå videre som en børnefaglig undersøgelse, så skal den afsluttes inden for fire måneder. Vi undersøger sagen og indhenter statusudtalelser fra for eksempel dagtilbud, læge og sundhedsplejerske. Det tager tid. Andre faggrupper tænker ikke over det skisma, vi sidder i. De tænker: ’Barnet er ulykkelig. Gør dog noget’.
Hvornår skal jeg underrette igen?
Hvis der ikke er sket nævneværdige forandringer inden for tre måneders tid.

Det skal du have med
Jo mere objektiv og konkret beskrivende en underretning er, jo bedre bliver den at arbejde med for kommunens socialrådgivere.
Gode observationer
Skriv så objektivt og sagligt som muligt: ’Den anden dag var vi på tur. Der skete …’
Hold dig til at beskrive barnet og barnets adfærd.
Skriv, hvad der bliver sagt
Gerne i citationstegn. Emil siger: »xxxxxxx«. Ikke fortolkninger, men hvad Emil siger helt konkret.
Skriv uddybende
Det kan være meget kortfattede underret­ninger, som socialrådgiverne får ind. De vil gerne have, at underretningen er så omfattende, at de kan danne den indre film på nethinden: ’Hvordan ser det her barn ud, hvad er det for en familie, det lever i? Hvad ved vi?’
Vær præcis med fakta
Hvis der står, at et barn, der egentlig var blevet renligt, ofte tisser i tøjet, hvor ofte er ofte så? Flere gange dagligt eller bare tre gange om ugen? Skriv hellere: ’Gennemsnitligt sker det fire gange om ugen, og de fleste gange sker det hen på eftermiddagen, når barnet snart skal hentes’. Det er en tydelig indikation af et mønster.
Uddyb beskrivelserne
Ordet ’udadreagerende’ står i mange underretninger, men forhåbentlig står der også mere end det. Er det udadreagerende, at man slår på børn og voksne, når man ikke får sin vilje? Er det, at barnet kaster med ting? Hvordan ser det udadreagerende ud? Beskriv det.
Tidshorisont
Har I lige bemærket en pludselig ændring af barnets adfærd? Eller er det kommet snigende og er blevet forværret over tid? Og hvor lang tid er det så? Det skal fremgå af underretningen.
Sæt ord på tavs viden
Nogle gange kan man snakke så meget om et barn, at nogle vigtige oplysninger bliver til tavs viden i personalegruppen. Det medfører en fare for, at der er noget vigtigt, man ikke får med i underretningen.
Brug kollegerne
Det tager tid at sparre med sine kolleger, men det er vigtigt at vide, hvordan de ser barnet og situationen. Kvaliteten hæves klart, hvis man bruger tiden på sparring med kollegerne.
Drop rygterne
Rygter i underretninger forværrer mange gange samarbejdet med forældrene, fordi de kommer til at handle om forældrene selv – om hvad de gør og ikke gør.

Kilde: Charlotte Vindeløv, socialrådgiver og formand for faggruppen af skole- og dagtilbudssocialrådgivere.