Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 24
Rømer retro
Af smudspressen fremstillet som hårdkogt pamper. Nu højst placerede dansker i europæisk fagbevægelse. Den tidligere lærerformand Martin Rømer har gjort noget af et come back
Af: Ivan Enoksen, ie@bupl.dk
Da hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening i 1995 ansatte sin tidligere formand, Martin Rømer, som EU-lobbyist med fast base i Bruxelles, var det - eller også gik det hen og blev sådan - en udbredt opfattelse, at man her havde at gøre med ren og skær nepotisme.
Ekstra Bladet, som ved hans afgang som DLF-formand to år tidligere bragte en hel serie af artikler om, hvor forgyldt en sortie Martin Rømer havde fået, tog tråden op. Bladet broderede videre på billedet af Rømer som den uforbederlige pamper, altid kun ude på at mele sin egen kage, der med ansættelsen som EU-lobbyist var gået ind til den evige hvile. Og det vel at mærke på 1. klasse. Ikke for meget at bestille, men til gengæld fine, fine forhold.
Internt i lærerforeningen hørtes også kritiske røster. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om Rømer var rette mand på rette plads. Underforståelsen var, at det var han nok ikke, og at der lå usaglige hensyn bag hans ansættelse.
BUPL lod sig - med skam at melde - også rive med af stemningen. Man trak sig ud af det samarbejde mellem en række lærer- og pædagogorganisationer, som i fællesskab finansierede driften af Bruxelles-kontoret. Simpelthen for at undgå at komme til at betale til Rømers underhold.
Martin Rømer havde således ikke så lidt imod sig, da han august 1995 tiltrådte stillingen som lobbyist og det danske baglands lyttepost i EU-hovedkvarteret i Bruxelles.

Respekt og opbakning. Da BUPL for et par år siden genoptog den økonomiske støtte til EU-kontorets drift, havde det - som tilfældet var, da man droppede den - med Martin Rømer at gøre.
"Det er sandt, at vi måtte revidere opfattelse. Martin Rømer gjorde nemlig, hørte vi alle steder fra, et fremragende stykke arbejde. Yderst arbejdsom, meget kompetent og gennemført loyal," siger Stig Guldager Lund, international sekretær i BUPL.
Det er en opfattelse, mange andre også er nået frem til. Martin Rømer blev tidligere på året valgt til posten - ja vel nærmest kåret - som generalsekretær for European Trade Union Comittee for Education (ETUCE), der er brancheorganisation for de europæiske lærer- og pædagogorganisationer. Valget gjorde ham til den højst placerede dansker inden for fagbevægelsen i Europa, ligesom det har betydet, at man har skullet ud at finde en afløser for ham som EU-lobbyist.
Fra at være blevet eksponeret som pamper i dele af den danske presse til at blive valgt som øverstkommanderende i en bevægelse, der repræsenterer 81 lærer- og pædagogorganisationer fra 19 vesteuropæiske lande samt et antal associerede medlemmer fra de central og østeuropæiske lande. Det er da et come back, der vil noget.
Stig Guldager Lund, netop hjemkommet fra en konference i ETUCE-regi:
"Rømer nyder tydeligvis stor respekt og bred opbakning. Og det er, lod det til på konferencen, som han i øvrigt ledede i suveræn stil, lykkedes ham at slå bro over de modsætninger, som plejer at være mellem de frankofile og de anglofile inden for ETUCE. Ellers en delikat opgave, skulle jeg hilse og sige."

Høj cigarføring. Man skulle tro, at Martin Rømers efterhånden bredt anerkendte indsats og valg som generalsekretær for ETUCE ville få hans gamle kritikere til at stikke piben ind. Det er dog ikke sket, hvad man har kunnet forvisse sig om på læserbrevssiderne i Folkeskolen, fagblad for Danmarks Lærerforening.
Her insinueres der på livet løs. Om det ene og det andet, men især om, at det sikkert har været rasende dyrt at have Rømer rendende rundt nede i Bruxelles og foretage sig, ja, spørges der, hvad er det egentlig, han foretager sig? "Vi andre får jo aldrig noget at vide". Klynk, klynk.
Rømer selv har - som det er hans sædvane - ikke taget til genmæle, hvorimod Anders Bondo Christensen, lærerforeningens nuværende formand, har udbedt sig et mere anstændigt debatniveau og i øvrigt prist Rømer for en stor og meget kvalificeret indsats.
"Hvorfor Martin Rømer stadigvæk, så mange år efter sin afgang som formand, bliver ved med at vække stærke følelser? Tja, han var jo en barsk type, hård i forhandlinger og på det intellektuelle plan ikke sådan at bide skeer med. Fræk kunne han i øvrigt også være. Og så stod han meget tydeligt i billedet. Skoleeleverne vidste dengang, har jeg hørt sagt, hvem der var formand for lærerne. Det var vel den slags ting, som kaldte på modstand - og altså stadigvæk gør det," mener Stig Guldager Lund, som gennem mere end 15 år har haft arbejdsmæssige relationer til Martin Rømer.

God samvittighed. Børn&Unge må have syn for sagn. En aftale bliver bragt i stand og så af sted til Bruxelles.
Vinklen er sådan set også klar. Hvorfor helvede slår vor mand i Bruxelles ikke fra sig, når der kastes smuds på ham?
"Jeg har aldrig følt behovet. Min samvittighed er i orden. Jeg har en arbejdsdag på 12-14 timer og har gennem årene stilet op til 150 foredrag hjemme i Danmark om EU og uddannelsespolitik. Når jeg i sin tid afviste at udtale mig til Ekstra Bladet, skyldtes det dårlige erfaringer. Journalisterne skrev alligevel, hvad der passede dem," siger Martin Rømer fra sin pind på 9. sal i den europæiske fagbevægelses hus på Boulevard Roi Albert III.
En nydelig adresse i Bruxelles' centrum og for så vidt også et imposant skrummel af en bygning, men der er nu ikke megen storhed over generalsekretær Rømers sekretariat. Det tæller, foruden ham selv, to sekretærer, som på tidspunktet for Børn&Unges besøg endnu ikke var tiltrådt.
Rømers lange arbejdsdage har i øvrigt bevirket, at hans kone og børn for tre år siden flyttede hjem til Danmark, hvor han slutter sig til dem i weekenderne.
"Vi så alligevel ikke hinanden i hverdagene," lyder det tørt konstaterende.

Hvis vi selv vil. Opgaven for Martin Rømer gennem de otte år i Bruxelles har været at holde sig orienteret om, hvad EU-systemet havde gang i på først og fremmest uddannelsesområdet og dernæst påvirke initiativerne i den - set med danske øjne - rigtige retning. Og det kan faktisk lade sig gøre at påvirke, er hans erfaring.
"Vi kan få stor indflydelse, hvis vi selv vil."
Rømer er dog ikke benovet over den vilje, som lægges for dagen.
"Ikke bare dansk fagbevægelse, men også de danske arbejdsgiverorganisationer underprioriterer EU-arbejdet."
Rømer konkretiserer ikke nærmere, men kunne som eksempel godt have taget BUPL. Trods erkendelsen af, at internationaliseringen og globaliseringen får stadig større betydning, er BUPL's sekretariatsmæssige beredskab på området såre beskedent. Det svarer til et halvt årsværk ud af omkring 150.
Man fornemmer hos Rømer den samme frustration, som mange danske journalister giver udtryk for: Det er svært at sælge EU. Antagelsen på de hjemlige avisredaktioner - og altså også i fagbevægelsen - er, at dansken synes, at EU er forfærdelig usexet.

Ædelt formål. Megen EU-modstand bygger på, at EU vil harmonisere, vil gøre ens. En af undtagelserne fra den regel er uddannelsespolitikken. Senest i Maastricht-traktaten er det statueret, at almen uddannelse er harmoniseringsfri zone. Førskolen - altså vores daginstitutionsområde - betragtes som en del af det almene uddannelsessystem.
"At det er medlemslandene selv, der beslutter undervisningens indhold og uddannelsessystemets indretning, betyder ingenlunde, at EU er uden ambitioner på området. Det er måske endda et at de mest dynamiske inden for det europæiske samarbejde. Skal EU-landene klare sig i den skærpede internationale konkurrence, bliver det nemlig i kraft af innovative og veluddannede borgere," påpeger Martin Rømer.
EU finansierer flere store uddannelsesprogrammer, hvoraf et - Sokrates - sigter mod blandt andet at øge mobiliteten for undervisningspersonale, elever og studerende.
Et ædelt formål, synes Martin Rømer, som godt kan anbefale unge danskere at søge til Bruxelles.
"Udsigten til den store udvidelse mod øst har affødt et voldsomt byggeboom i byen. Men der bliver ikke disse mange nye jobs i EU-systemet, som man havde regnet med, fordi systemet har slanket sig selv. Konsekvensen er blevet, at man for mindre end 5000 kroner om måneden kan leje en pæn, stor 3 værelseslejlighed med altan og garage. Og der er så mange af dem, at man kan komme hertil fredag og have foden under eget bord søndag."

Eksperimentet. Tidligere modstandere, også dem af socialistisk observans, ser i tiltagende grad et stærkt EU som eneste realistiske modvægt til USA's dominans på verdensscenen. Man har for eksempel noteret sig, at EU er imod, at de bløde sociale tjenesteydelser, herunder uddannelse, gøres til genstand for international handel. USA vil derimod have mest muligt ud på markedspladsen.
Otte år i Bruxelles har ikke ændret stort på Martin Rømers generelle holdning til EU. Den er uforandret positiv.
"Jeg synes først og fremmest, at EU er et interessant politisk eksperiment. Om det lykkes eller slår fejl tør jeg ikke sige, men det er da flot tænkt, at de europæiske lande, i stedet for at bekrige hinanden, skal arbejde sammen i al frivillighed," siger Martin Rømer, matematiklæreren fra Århus, som i dag har engelsk som arbejdssprog, og klarer sig fornuftigt på fransk.

Vor mand i Bruxelles er nu en dame
Birgit Birkvad har afløst Martin Rømer som EU-lobbyist i Bruxelles.
Hendes opgave er, på vegne af organisationerne i Danske Lærerorganisationer - International, det er blandt andre BUPL og Socialpædagogernes Landsforbund, at skaffe informationer om EU-aktiviteter på uddannelsesområdet, koordinere organisationernes egne aktiviteter og sikre dem indflydelse på de beslutninger, EU træffer.
Birgit Birkvad kommer fra en stilling som konsulent på pædagogisk kontor i Danmarks Lærerforening.