Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 08 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING: Mødet ved kaffemaskinen styrker samarbejdet
Pædagoger og lærere udveksler mere end smalltalk ved kaffemaskinen på landets skoler. Meget planlægning og evaluering foregår i pauserne og fritiden, og den gestus er helt afgørende for et velfungerende tværprofessionelt samarbejde i skolen, viser ny forskning.
Af: Marie Bille
D e mødes på gangene, i dør­åbningerne mellem timerne, ved kaffemaskinen og på parkeringspladsen. Når pæda­goger og lærere får et velfun­gerende samarbejde i folkeskolen, så er det langt hen ad vejen, fordi de mødes og snakker i pauserne og før og efter arbejdstid, hvor de planlægger, evaluerer og følger op. Det konkluderer to forskere fra UC Syd på baggrund af en helt ny undersøgelse af det tværprofessionelle samarbejde på 12 folkeskoler.
Graden og kvaliteten af den såkaldte uformelle kommunikation i hverdagen mellem de to fag­grupper har helt afgørende betydningen for, om der opstår det velfungerende samarbejde, der styrker lærings­rummene til gavn for eleverne – og dermed om intentionerne bag folkereformen lykkes, viser undersøgelsen.
At snakken i pausene har så afgørende en betydning, kom bag på de to forskere Bo Morthorst Rasmussen og Helle Bjerresgaard, fortæller de til Børn&Unge på en telefonlinje fra UC Syd, hvor de sidder sammen for at lade sig interviewe om deres resultater.
»Vi blev ret overraskede over, hvor meget den uformelle kommunikation betyder for samarbejdet på tværs,« siger Bo Morthort Rasmussen som noget af det første.
Forskerne har både mødt velfungerende og mindre velfungerende lærer-pædagog-team på skolerne. Kendetegnene for dem, der har et godt tværprofessionelt samarbejde, er, at de prioriterer alt det uformelle, forklarer han:
»De valgte hele tiden at mødes på gangene og overlevere. Det var deres egen forklaring på, at de var blevet så velfungerende. De koordinerede hele tiden på den måde. De gjorde det i virkeligheden lidt på trods af rammesætningen. Det overraskede mig, hvor meget betydning, det i virkeligheden havde«.
Planlagte møder spiller dog også en vigtig rolle, understreger han.
»Der, hvor man ikke har tid til at planlægge sammen og til at mødes formelt, og hvor man kun har de der desperate forsøg på gangen, giver det et dysfunktionelt samarbejde og fungerer selvfølgelig ikke. Det velfungerende samarbejde opstår der, hvor der både er det formelle og det uformelle,« siger Bo Morhort Rasmussen.

Falder til jorden. Det er forskelligt fra skole til skole, hvilke rammer der er lagt for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Typisk er der lagt noget mødetid til planlægning, for eksempel en gang om ugen.
Det er bare ikke nok at planlægge sammen i 45 minutter. Den formelle planlægning er kun et øjebliksbillede den dag, de har mødet. Lærere og pædagoger skal hele tiden følge op i fællesskab, mener Bo Morthorst Rasmussen.
»Hvis man har et møde om tirsdagen, og ikke snakker sammen mere i løbet af ugen, så falder hele skidtet fra hinanden. Den røde tråd, som er intentionen i folkeskolereformen, falder fuldstændig til jorden,« siger han og tilføjer:
»Du kan ikke drive en skole, uddannelsesinstitution eller andre arbejdspladser i øvrigt uden den uformelle kommunikation. Det er kittet, der får det hele til at hænge sammen, og som gør, at man får løst alle de ting, der opstår i nuet.«

Uforudsigelig hverdag. Ålykkeskolens SFO i Kolding har deltaget i undersøgelsen. Her er Iver Straarup pædagogfaglig leder. Da Børn&Unge ringer til ham på det aftalte tidspunkt, står han lige med et barn, der har haft en konflikt.
»Kan du ringe tilbage om en halv time? Det kommer til at tage lidt tid, det her,« siger han.
Hverdagen på en skole er kompleks og uforudsigelig. Der kan ske så meget andet og mere, end det der var planlagt. Ting, der ikke kan vente, til der står møde på skemaet næste gang. Derfor undrer det heller ikke Iver Straarup, at forskerne har fået øje på, at lærere og pædagoger bruger både pauser og fritid på at få hverdagen til at glide, fortæller han, da Børn&Unge ringer tilbage.
»Det er også min oplevelse at uformel kommunikation har en fuldstændig nødvendig og afgørende betydning. Specielt i de team, der er udfordret med børn, som har nogle særlige vanskeligheder. De har et utroligt stort behov for – og gavn af – hele tiden at holde sig ajour med den didaktik og de ting, de arbejder med. De bruger al den tid, de overhovedet kan presse ud af deres hverdag,« siger Iver Straarup og fortsætter:
»Min erfaring er, at i de bedst fungerende team, er de overhovedet ikke ­bekymrede for at bruge deres pauser på det. De kan simpelthen se værdien af det. Det er nødvendigt i en travl og kompliceret hverdag.«
At den uformelle kommunikation, der hovedsageligt forgår i pauserne, har så stor betydning sætter ledelsen i et dilemma, fortæller Iver Straarup:
»Vi har jo en udfordring, for på den ene side har vi en stor interesse i, at de samarbejder på alle mulige planer, på alle mulige tidspunkter og hver eneste gang, det giver mening. Men vi har også en interesse i, at folk får slappet lidt af og får samlet kræfter til resten af dagen og dagen i morgen.«

Ledelsens rolle. En central konklusion de to forskeres rapport er, at ledelsen på skolen, og ikke mindst samarbejdet mellem den lærerfaglige og pædagog­faglige leder, har stor betydning for kvaliteten af det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger, forklarer Helle Bjerresgaard.
Hvad gør ledelsen helt konkret der, hvor det tværprofessionelle samarbejde fungerer?
»De lægger nogle mødetider ind i skemaet, og hjælper med at strukturere, hvad der skal ske på møderne. Ellers taler man om elevernes problemer, for børn i vanskeligheder slår jo alt. Men man får aldrig tid til at planlægge, hvis ikke man har en dagsorden at gå ud fra. Dagsordenen kan passende blive lavet mellem lærerfaglig og pædagogfaglig leder,« siger hun.

Fælles beskeder. En andet vigtigt træk ved en stærk ledelse er fælles udmeldinger på samme tid til begge faggrupper og en klar opgavefordeling, så både lærere og pædagoger ved, hvem de skal gå til med hvilke problemer. Men de formelle udmeldinger fra ledelsen på møder kommer til kort, hvis ikke den tænkes sammen med al den uformelle kommunikation, der forgår mellem lærere og pædagoger uden om møderne, viser undersøgelsen.
»En del styring og ledelse foregår i det uformelle. Der kan godt komme en formel udmelding fra ledelsen, men hvis ingen taler om den og giver den mening og betydning i den uformelle kommunikation, så får den ingen betydning i praksis.
Hvis lærere og pædagoger bliver enige om, at det ikke er en god idé, og at det vil vi ikke, så bliver det ikke til noget som helst,« siger Bo Morthorst Rasmussen.
På den måde kan den uformelle kommunikation også fungere direkte kontra­produktivt på det tværprofessionelle samarbejde, for eksempel hvis der ­opstår ­sladder om bestemte kolleger eller en bevidst modarbejdelse af ledelsens ­beslutninger eller af en tværprofessionel strategi.
Det er også helt afgørende, at ledelsen tager styringen i forhold til at fylde indhold i de nye læringsrum: understøttende undervisning, bevægelse og faglig fordybelse. Det handler om, at ledelsen sætter ord på pædagogernes rolle i skolen.
»Hvis ikke ledelsen selv ved, hvad UUV og Bevægelse er for nogen læringsrum, og hvis ikke de kan forklare det, så deres medarbejdere kan gå ud og fylde det rum, så skaber det en usikkerhed hele vejen ned. Man skal sætte ord på og få skabt en forventningsafstemning – og det skal komme fra ledelsen. Der skal være en tæt dialog og en koordinering og styring, for at rummene kan hænge sammen,« siger Helle Bjerresgaard.

Vigtige rammer. En af de ting, der står meget tydeligt frem som kende­tegnene ved en velfungerende samarbejdspraksis, er, at lærere og pædagoger plan­lægger og evaluerer i fællesskab. Det fortæller områdechef Lise Tingleff Nielsen i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har stået for en opsamling af forskning i det gode tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og andre fagpersoner i skolen, for eksempel pædagoger.
»Der er ingen tvivl om, at det uformelle samarbejde er den lim, der får det hele til at hænge sammen. Men det er vigtigt, at der også er nogle rammer og strukturer som gør, at det kan lade sig gøre. Også hvis der ikke lige er en supergod anledning til det uformelle,« siger hun.
»Så kan vi tænke i, om den bedste måde at gøre det på enten er, at have faste møder hver tirsdag – eller om det er at sørge for, at lærere og pædagoger har fælles personalerum, så de støder ind i hinanden og løbende kan aftale møder.«
Det afgørende er ikke, hvordan de gør det, men at der er en reel mulighed for at planlægge og evaluere sammen. Det forskningen peger på, er, at det er vigtigt, at der er rum til samarbejdet.
»Fra et ledelsesperspektiv kan man ikke være afhængig af, at man har nogle lærere og pædagoger, som tilfældigvis render ind i hinanden, og godt kan lide at ringe til hinanden om aftenen. Man må sikre, at de har mulighed for at mødes,« siger Lise Tingleff Nielsen.

Fælles pauserum. Bo Morthorst Rasmussen og Helle Bjerresgaard peger på, at de fysiske omgivelser og oplagte mødesteder spiller en stor rolle for, om det tværprofessionelle samarbejde lykkes på skolerne.
Der hvor SFO’en er fysisk placeret sammen med skolen, har lærere og pædagoger naturligt nok flere muligheder for at støde på hinanden og tale uformelt. Forskerne kalder de steder, hvor lærere og pædagoger har mulighed for at mødes ansigt til ansigt og tale sammen for hotspots. Det kan for eksempel være fælles forberedelses- og pauserum, som kan gavne samarbejdet. Omvendt kan en skarp opdeling mellem de to faggrupper virke modsat.
»Nogle skoler har stadigvæk lærerværelser. Der føler pædagogerne sig ikke velkomne. For kommer du, så forstyrrer du, fordi du i pausen vil have fat på en lærer. Hvad bilder du dig ind? Nogle pædagoger siger, de får helt hjertebanken, når de går derop,« siger Bo Morthorst Rasmussen.
På trods af store forskelligheder mellem de enkelte skoler, så ser forskerne generelt en positiv udvikling på baggrund af undersøgelsen.
»Set sådan lidt ovenfra, så tænker, jeg, at man er godt på vej de fleste steder. Retningen er rigtig. Det er selvfølgelig skrøbeligt. Retningen er mere integreret samarbejde og respekt for hinanden,« siger Bo Morthorst Rasmussen.

5 pointer fra artiklen
● Det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger i folkeskolen udspiller sig i pauserne, på gangene, ved kaffemaskinen, i døråbninger mellem timerne og på parkeringspladsen.
● Den uformelle kommunikation skal ikke underkendes som ligegyldig smalltalk, for den er ofte dybt professionel og helt afgørende for, at intentionerne bag de nye læringsrum i folkeskolen lykkes.
● Den uformelle kommunikation kan også blive kontraproduktiv, hvis den består i sladder eller modarbejdelse af ledelsens beslutninger, bestemte kolleger eller skolens strategi.
● Skolens ledelse skal sikre rum til, at lærere og pædagoger kan planlægge og evaluere i fællesskab – både under formelle og uformelle rammer.
● Fælles pauserum og andre ’hotspots’, som fx kaffemaskinen, for uformel kommunikation kan være en en vej til et styrket tværprofessionelt samarbejde mellem pædagoger og lærere.

Om forskerne
Bo Morthost Rasmussen er uddannet cand. scient.pol. fra Aarhus universitet og er ph.d. i samarbejde på tværs fra SDU. Han er forsker og underviser på pædagoguddannelsen ved UC Syd – og så har han også en titel som bådebygger/skibstømrer på cv’et. Han har beskæftiget sig meget med professionsudvikling og samarbejde på tværs. Helle Bjerresgaard er uddannet folkeskolelærer og cand. pæd. og har primært arbejdet med temaer som inklusion og samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og professionel lærerpersonlighed og roller. Hun har også undervist mange år i folkeskolen.
Begge forskere er dybt interesserede i at undersøge, hvad der sker, når en flere hundrede år gammel institution som folkeskolen, skal åbne sig for en ny faglighed. De ønsker med forskningen at bidrage til, at reformen af folkeskolen lykkes.

Om forskningsprojektet
Lektor, ph.d. Bo Morthorst Rasmussen og lektor Helle Bjerresgaard fra UC Syd har undersøgt det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger på 12 folkeskoler i tre kommuner. De har interviewet 92 lærere, pædagoger og ledere, og derudover er der foretaget 36 observationer, indsamlet 239 spørgeskemaer og holdt 9 dialogmøder med kommunerne.
Resultaterne af undersøgelsen kan læses i rapporten ’Pædagogens og lærerens faglighed og følgeskab styrkes – måske – af lederen’, og i den kortere publikation 'Hvordan styrkes pædagogens og lærerens faglighed, tværprofessionelle samarbejde og følgeskab af skolens ledelse?’.
Begge findes på bupl.dk