Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 06 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Alene med 18 børnehavebørn. Vi skal først og fremmest bevare roen
Bianca Smith Stern fokuserer på at sætte børnene i gang med aktiviteter og holde sig rolig, når hun er alene pædagog. På legepladsen er der både liv og konflikter, der skal løses.
Af: Mikkel Prytz
D et gælder om at sætte børnene i gang med gode aktiviteter og bevare roen, når man er alene med børneflokken. Sådan lyder budskabet fra Bianca Smith Stern, pædagog i den integrerede institution Tjørneparken i Rødovre.
»Jeg laver små zoner og guider børnene: Hvis du sidder her, laver du perler eller leger med magneter, og herovre leger du med modeller­voks. Jeg prøver, så godt jeg kan, at finde roen i mig selv, for hvis jeg bliver stresset, smitter det af på børnene. Så opstår der endnu flere konflikter, og der bliver endnu mere brug for en ekstra voksen,« fortæller Bianca Smith Stern.
»Det er især vigtigt for mig at få en god start på dagen. Hvis der er kaos allerede fra om morgenen, kan det smitte af på hele resten af dagen. Derfor er jeg meget opmærksom på at sætte gang i stille og rolige aktiviteter fra morgenstunden,« tilføjer pædagogen.
Tjørneparken har fire børnehavestuer med tre voksne på hver. Som pædagog er man typisk alene med børneflokken, fra institutionen åbner klokken 7 og frem til 8.30 eller 9. Om eftermiddagen er der igen planlagt alenetid fra klokken 15.
Dagen før Børn&Unges besøg i Tjørneparken var Bianca Smith Stern alene på stuen med 18 børn om eftermiddagen. Og så kan det være svært at nå rundt til alle børn og samtidig give forældrene en god tilbagemelding på dagens aktiviteter.
»Nogle forældre har brug for at kigge mig i øjnene og spørge ind til deres barns dag. Her er det svært for mig at vide, hvor jeg skal placere mig selv, for samtidig er der jo en hel børneflok at tage hensyn til,« siger Bianca Smith Stern.

Et varmt emne. Som tillidsrepræsentant står alenetid højt på Bianca Smith Sterns dagsorden.
»Det er et meget varmt emne, når jeg mødes med de andre tillidsfolk i kommunen. Og det er vigtigt, at vi som pædagoger er med til at sætte fokus på problemet, både for børnenes skyld og for vores egen,« siger hun og uddyber:
»Det har betydning for børnenes trivsel og udvikling, at vi kan nå at se det enkelte barn, og at den tid, som børn tilbringer i institutionen, er rolig og tryg. Og det har også betydning for arbejdsmiljøet.«
Alligevel er alenetid ikke et emne, som Tjørneparkens medarbejdere, ifølge Bianca Smith Stern, får talt nok om.
»Men vi er generelt meget fleksible og omstillingsparate. Når vi kan se en kollega stå alene med en stue, slipper vi gerne alt, hvad vi har i hænderne, for at hjælpe. I længden kan det være ret opslidende, eftersom de opgaver, man har på stuen, dermed bliver nedprioriteret,« siger hun og tilføjer, at hun heller ikke diskuterer emnet med forældrene.
»Jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor forældrene ikke stiller flere spørgsmål, når de kan se, at der kun er én pædagog til alle børnene. At de ikke er mere kritiske overfor forholdene,« siger Bianca Smith Stern, der ikke skyder skylden på sin ledelse.
»Ledelsen strækker de pædagogiske ressourcer så langt, det er muligt. Men normeringerne er så dårlige, at alenetid ikke kan undgås,« mener hun.

Leg og tårer. Hver dag efter frokost går Tjørneparkens 88 børnehavebørn ud på institutionens store legeplads. På gyngerne, i sandkassen, på rutsjebanerne og på fodboldbanen er der rig mulighed for at få brændt krudtet af og få frisk luft.
Mens Børn&Unge er på besøg, er der tre pædagoger på legepladsen sammen med børnene. Biancas kollega Erling har et øje på to drenge, der er kommet op at skændes om et stykke legetøj.
»Malthe, Julian siger stop,« lyder det fra pædagogen. Det får dog ikke drengene til at stoppe, og Erling må skille de to børn ad og tage en snak med dem.
»Lige nu ser det meget godt ud,« siger Bianca, som er ved at hjælpe en af de små op på gyngen.
»I går var vi kun to voksne på legepladsen, og det er for lidt. Hov, hvad skete der, Nikoline, har du slået dig?«
Bianca har vendt opmærksomheden mod børnene igen. Der går ikke mange minutter imellem, at et grædende barn dukker op og skal trøstes eller skiftes.
»Og jo færre voksne, vi er, jo mere søger de os,« siger Bianca.

Smil til pædagogen. Thomas Renneberg er far til to børn i Tjørneparken og formand for forældrebestyrelsen. Han kan godt forstå, at Bianca Smith Stern undrer sig over, at mange forældre ikke spørger ind til perioderne med alenetid.
»Vi har stillet os selv samme spørgsmål i bestyrelsen. Vi er en gruppe, der forsøger at få resten af forældrene til at deltage i den daglige debat: Hvordan synes du det går? Hvordan oplever du det, når du henter og afleverer dit barn? Jeg synes, det har været en lang, sej kamp at få folk til at engagere sig i deres barns hverdag,« siger Thomas Renneberg.
En af de måder, forældrebestyrelsen forsøger at fange forældrenes opmærksomhed på, er ved at sætte budskaber op i institutionen. Her står eksempelvis: ’Har du husket at smile til din pædagog?’ – en opfordring til forældrene om at hjælpe med til, at afleveringen foregår med smil og ro.
Thomas Renneberg har generelt tiltro til, at institutionens ledelse forsøger at brede ressourcerne ud over dagen.
»Men jeg må erkende, at der er situationer, for eksempel omkring afhentning, hvor vi gerne ville have flere pædagoger på arbejde. Forældrebestyrelsen prøver at gøre opmærksom på, at normeringen ikke fungerer, og har forsøgt at råbe Rødovre Kommune op uden held. Vi har simpelthen for få pædagoger og for mange børn,« siger han.