Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 09
Mundkurv på pædagoger
Et stort antal kommuner giver daginstitutionslederne mundkurv på. Lederne skal være loyale, lyder kravet fra de kommunale arbejdsgivere, der bruger kammeratlige samtaler til at banke folk på plads. Det har en præventiv effekt på de andre ledere i kommunen, der ikke skal nyde noget af at få ørene i maskinen
Af: Steffen Hagemann
Det står skidt til med ytringsfriheden for de offentligt ansatte ude i de danske kommuner. Især daginstitutionsledere mærker den kommunale trang til at signalere ro og enighed, viser en rundringning, som Børn&Unge har foretaget til samtlige BUPL-fagforeninger. Kun fire af 23 lokale fagforeninger har ikke hørt om problemer med pædagoger, der på den ene eller den anden måde bliver presset til at holde mund. Og det er især lederne, der er under pres.
Jette Jørgensen, sagsbehandler i BUPL Roskilde:
»Jeg tror, mange ledere oplever, at det er svært at udtale sig om en sag. Hvis de gør det, bliver de prikket ind til en kammeratlig samtale.«
Rita Hoff, faglig sekretær i BUPL Sønderjylland, mener, at de kammeratlige samtaler har en kraftig effekt.
»Lederne bliver bange. De bliver lidt overrumplede, når de kommer ind til de uformelle samtaler. Og de bliver sat på plads. Sådan er det,« siger Rita Hoff.

Nedskæringer. Det er især i forbindelse med omstruktureringer (som nedskæringer hedder på kommunal-dansk for tiden), at lederne risikerer at komme i fokus. Der er åbenbart en forventning i kommunerne om, at lederne ikke ytrer sig, selv om ombudsmanden i bogen "Forvaltningsret" har fastslået, at "det efter praksis ligger fast, at offentligt ansatte har en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål inden for eget arbejdsområde, hvor spørgsmålet kan have væsentlig betydning for medarbejdernes fremtidige ansættelses- og arbejdsforhold". Citat slut.
Men Leif Kjærgaard, faglig sekretær i BUPL Bornholm, kender adskillige ledere, der har udtalt sig om netop ressourcespørgsmål - og efterfølgende fået irettesættelser.
»Det er typisk i forbindelse med dialogmøder og debat, især hvis det er om næste års budget, og der er nedskæringer. Så er der næsten altid en af de mere fremfusende ledere, der må ind og rykkes i ørene,« siger Leif Kjærgaard og oplyser, at det er noget, der har fundet sted i samtlige fem bornholmske kommuner - selv om det ikke er noget, der sker tit.
»Lederne er blevet ringet op og har fået at vide, at de har opført sig illoyalt. De får en løftet pegefinger, men det kører ikke gennem systemet, og det gør faktisk værre. Så er muligheden for at reagere væk for både lederen og for os. Kunne de dog bare gøre det som en tjenstlig samtale,« siger Leif Kjærgaard.
Han understreger, at fagforeningen langt fra hører om alle tilfælde:
»Der er vel også nogen, der bliver så bange, at de ikke henvender sig. Så det er et væmmeligt våben at bruge fra kommunernes side. De nervøse bliver udelukket fra at turde blande sig,« påpeger Leif Kjærgaard.

Uskrevne regler. De fleste kommuner har skrevne retningslinier, der meget fint lever op til reglerne for ytringsfrihed, men derfor kan der sagtens være andre, uskrevne regler, der er meget mere strikse.
Lis Pedersen, formand for BUPL Afdeling 6 på Amager:
»Vi har oplevet det i Tårnby Kommune, hvor folk indirekte er blevet pålagt ikke at udtale sig. De kan selvfølgelig godt gøre det, men så får de sure miner fra kommunen. De uskrevne regler gør, at folk ikke vil udtale sig, de laver selvjustits,« fortæller Lis Pedersen, der opfordrer pædagogerne til at udtale sig, når de har ret til det.
»Men de kan alligevel risikere at blive afskediget. Det kan kommunen godt gøre. Det vil så være en usaglig afsked, og vi kan sørge for, at de får erstatning, men vi kan ikke redde deres stilling,« siger Lis Pedersen.
»Det giver et dilemma: Vil jeg risikere mit job ved at udtale mig. Hvis man nu er glad for arbejdspladsen, eller hvis man er 50 år gammel, så er det ikke et let valg. Så folk holder sig tilbage fra at rejse konkrete - og generelle - problemstillinger,« mener Lis Pedersen.
Henning Truelsegaard, formand for BUPL Århus Kommune er også ked af de uskrevne regler:
»Det er næsten værre med den usagte forventning til medarbejderne. Når man har hevet én eller to ind til en kammeratlig samtale, så har det da en virkning på resten,« siger han og understreger, at han ikke har nogen aktuelle eksempler fra Århus Kommune.
»Men jeg vil ikke kunne sige 100 procent, at det ikke foregår.«
Det handler især om image, når kommunerne kræver, at de ansatte ikke blander sig i den offentlige debat, mener Karin Sørensen, sagsbehandler, BUPL Vestsjælland:
»Det skal sende et signal om, at I vores kommune fungerer det. Der skal ikke være for meget blæst om tingene. Og nu er der jo et kommende kommunalvalg, og så skal det se pænt ud, "vi har styr på det",« siger Karin Sørensen.

Tættere. I mange kommuner har man også travlt med at knytte lederne tættere til forvaltningen - og det er der, loyaliteten skal ligge, bliver det understreget.
Den tendens giver gnidninger, fortæller Randi Tielbo, faglig sekretær i BUPL Afdeling 2.
»Forvaltningerne tager det meget ilde op, hvis lederne går til deres fagforening. De får i nogle tilfælde en lodret skideballe, eller også bliver de kaldt ind og får en løftet pegefinger og besked på, at de skal henvende sig til forvaltningen, ikke fagforeningen,« fortæller Randi Tielbo og understreger, at det ikke gør nogen forskel for kommunerne, om lederens problem er af personlig karakter.
Hun undrer sig over, at lederne på den måde skal skræmmes væk fra deres fagforening.
»Det kommer bag på mig, at de tror, vi er deres fjender. De har jo oplevet os meget som medspiller i udviklingen af området, så jeg fatter det ikke. Det ligger måske i grundvandet herude,« siger Randi Tielbo.
Samtidig giver kommunen mange gange lederne informationer, som de ikke må give videre til medarbejderne, især i forbindelse med nedskæringer.
»Lederne bliver presset til at holde mund med det ene og det andet,« siger Rita Hoff, faglig sekretær i BUPL Sønderjylland.
»Kommunerne siger: "Husk, I er vores mand, lad være med at fortælle det til medarbejderne". Det er udbredt, og vi hører det oftere og oftere. Men hvordan skal man være leder for sine medarbejdere og tage vare på dem, hvis man ikke kan debattere temaer med personalet for eksempel på personalemødet,« siger Rita Hoff.
Også John Langford, formand for BUPL Frederiksborg Amt, støder ofte på ledere, der har fået mundkurv på, oftest i forbindelse med omstruktureringer.
»Lederne får på forhånd at vide, at de ikke må informere personalet. Det er et spørgsmål om at holde kortene ind til kroppen, helt op til der skal træffes beslutning. Men den går ikke. Vi er meget opmærksomme på vores forhandlings- og aftaleret. Der står, at SamarbejdsUdvalget skal orienteres, inden der træffes beslutning, og det gælder også for daginstitutionsledere,« siger John Langford.

Kvalificeret debat. Her er kommunerne også på kant med ytringsfriheden. Begrænsninger i ytringsfriheden for at skabe ro i en beslutningsproces gælder kun for ansatte, der er "aktivt medvirkende i myndighedens beslutningsproces. Begrænsningerne vil i almindelighed ikke omfatte ansatte med en funktion, der ligger fjernt fra de politiske eller administrative beslutningstagere," fastslår ombudsmanden.
»Mig bekendt er det ikke lederne, der træffer beslutninger i forvaltningerne, de bliver som regel kun orienteret om dem,« siger Ulla Nielsen, jurist i BUPLs ledersekretariat.
Hun synes, det er meget uheldigt, at lederne får mundkurv på.
»Det er enormt vigtigt, at lederne som fagpersoner bidrager til en kvalificeret debat,« påpeger Ulla Nielsen.
Hun opfordrer lederne til ikke at være så bange for at udtale sig.
»Ytringsfriheden er til for at blive brugt. Hvis man ikke bruger den, så dør den,« siger Ulla Nielsen, der opfordrer pædagoger til at henvende sig til BUPL, hvis de bliver udsat for noget, der har karakter af trusler.
»Ellers kan vi ikke gøre noget.«

Et tilbagevendende problem

Børn&Unge har tidligere skrevet om offentlige ansattes ytringsfrihed, senest i Børn&Unge nr. 38/2000. Også her bliver det fastslået, at kommunerne ulovligt krænker de ansattes ytringsfrihed. Børn&Unge har også beskrevet sager, hvor Tilsynsrådet har erklæret kommunernes irettesættelse af åbenmundede ansatte for ulovlige. Desværre er der få af de sager, fordi kommunerne oftest vælger den uformelle løsning med en kammeratlig samtale. Børn&Unge vil også i næste uge beskrive problemerne med pædagogernes ytringsfrihed.