Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 03 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Eksperter om at komme på tur. Udflugter udvikler børns fantasi og leg
Ture ud af huset styrker børns fantasi, legen, fællesskabet og troen på, at de kan håndtere uvante situationer. Men man skal ikke tage på tur for enhver pris, mener eksperter.
Af: Mikkel Kamp
Når børn forlader de trygge rammer for at besøge et museum, lege i skoven eller sove i en spejderhytte, styrker oplevelserne deres evner til at lege, når det igen bliver hverdag i børnehaven eller SFO’en.
Børns legekultur er nemlig afhængig af, hvad de har oplevet sammen, fortælle legeforsker Ditte Winther-Lindqvist.
»Børn udvikler sig af erfaringer, og dem er de ikke er født med. De har brug for fælles oplevelser. Man siger, at børn leger, fordi de er fantasifulde, men det er ikke helt rigtigt. De er fantasifulde og kan finde på lege, fordi de har været nogle steder i verden og oplevet noget,« siger Ditte Winther-Lindqvist, der er lektor i udviklingspsykologi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet (DPU), hvor hun blandt andet forsker i børnehavebørns leg.
Hun mener, at de fælles erfaringer måske er vigtigere nu, end de var for 10-15 år siden.
»I ’gamle dage’ mødte alle børnene om onsdagen og havde set Lille Nørd i fjern­synet, og så legede de det. Men hvilke fælles referencerammer har de i dag? De har ikke engang set den samme julekalender i fjernsynet,« siger hun.
Charlotte Ringsmose, der er professor MSO (med særlige opgaver) på DPU, mener også, at tur ud af huset styrker børns hittepåsomhed.
»Kommer de i skoven eller på stranden, kan de finde på nye lege og få andre erfaringer. Det udvider deres lege og fællesskab, hvilket de også kan bruge i andre sammenhænge,« siger hun og uddyber, hvorfor det er vigtigt for børnene at forlade den trygge legeplads for en stund.
»Det åbner verden for dem og giver noget andet at være fælles om og tale om – et fælles tredje. Børn i daginstitutioner befinder sig i en vigtig læringsperiode, og det kan være vanskeligt at udvikle sig, hvis man altid ­opholder sig i de samme rammer,« siger hun.

Husker det specielle. En anden gevinst ved turene tager udgangspunkt i, at vores hukommelse er indrettet sådan, at vi bedst husker de lidt specielle oplevelser.
»Hvis vi tænker efter, hvad vi kan huske, er det næsten altid, når noget har været anderledes, end det plejer at være. Det betyder også, at når børn skal begynde i skole, så husker de, at de tidligere har været i stand til at håndtere anderledes situationer. De er bedre forberedt,« siger Charlotte Ringsmose.
Derfor skal pædagogerne være opmærksomme på indimellem at tilrettelægge ture, der adskiller sig fra, hvad børnene oplever med forældrene.
»Der findes børn, som aldrig har været i en skov. Nogle af dem opfatter skoven som et farligt sted, hvilken en dansk skov jo ikke er. De vil opleve, at det i virkeligheden er et godt sted at være,« siger Charlotte Ringsmose, der opfordrer pædagoger til at tage børnenes dagligdag i betragtning, når de planlægger en udflugt.
»Bor man på landet, har børnene nok været i en skov, så derfor kan det være en god idé at tage på museum eller lignende. Det handler om at udvide verden.«

Ser kun Netto. Oplevelserne er også vigtige set ud fra et socioøkonomisk perspektiv, påpeger Ditte Winther-Lindqvist. »Der findes stadig børn i Danmark, som stort set kun har set indersiden af Netto og et værtshus. Hvem skal vise dem et museum eller et teaterstykke, hvis ikke pædagoger eller lærere gør det? I nogle lande har man en slags kulturbuskort, som skal sikre, at børn har haft forskellige kulturelle oplevelser – for eksempel kommer i teatret – inden de begynder i skole. Det har betydning for at bryde den sociale arv,« siger Ditte Winther-Lindqvist.
Det er lektor Niels Ejbye-Ernst, VIA University College, enig i.
»For børn i udsatte positioner har det stor betydning at få erfaringer med at prøve noget nyt. Pædagogerne skal vise børnene de sider af verden, som forældrene ikke viser dem,« siger Niels Ejbye-Ernst, som forsker i pædagogisk arbejde med børn i naturen.

Dårlig kvalitet. Men hvis normeringerne er dårlige, kan det gå ud over turenes kvalitet, påpeger Charlotte Ringsmose.
»Det hænger jo sammen. Er der færre voksne, bliver læringsmulighederne også mindre. Taler vi om børnehavebørn, kan man ikke behandle dem som skolebørn og tage én voksen af sted med 25 børn. Det er dialogen og kontakten i små grupper, som giver udviklingsmuligheder,« siger hun.
En anden væsentlig pædagogopgave er den beskyttende omsorg. Børnene må ikke komme galt af sted i trafikken eller blive væk i skoven. Det kan være stressende for alle, hvis der er for mange børn og for få voksne.
»Hvis hele turen kommer til at handle om at skælde ud og sige, at børnene skal passe på og lade være med det ene og det andet, så forsvinder idéen,« siger Charlotte Ringsmose.
Ditte Winther-Lindqvist er enig i, at antallet af børn pr. voksen kan være for lavt til, at turen får en reel værdi.
»Turenes kvalitet afhænger af det samme som kvaliteten i hverdagen. Det er først og fremmest tætheden af uddannet personale. De skal vide noget om børns udvikling, og så skal de have gode relationelle kompetencer,« siger hun.
Niels Ejby Ernst peger på, at man ikke skal tage af sted for enhver pris.
»Det kan være svært for én voksen at tage på tur med otte børnehavebørn. Hvis man tager to voksne af sted, skal man overveje, hvilke konsekvenser det har hjemme i børnehaven,« siger han.
Alligevel er det en god idé at prøve at prioritere udflugterne en gang imellem, mener Ditte Winther-Lindqvist.
»Ved at tage ud får man mange ting foræret, som man skal arbejde meget for at opnå hjemme på legepladsen eller i værkstedet.«