Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 20 Børn&Unge som e-paper
TEMA: INTEGRATION OG RELIGION. Pro et contra
Linjerne trækkes ofte hårdt op, når religiøse særhensyn i dagtilbud og skole diskuteres. Her kan du møde to engagerede debattører, der langtfra er enige om, hvad institutionerne skal gøre.
Af: Maja Hansen
Birgitte Conradsen, Næstformand i BUPL:
Selvfølgelig skal vi tage hensyn
Skal pædagoger i danske dagtilbud tage hensyn til alle religioner i hverdagen?
»Det mener jeg helt klart, de skal. Der er religionsfrihed i Danmark, og langt størstedelen af befolkningen har en tro og lever i større eller mindre grad efter den. Børn og unge er ofte underlagt deres forældres tro, til de bliver gamle nok til selv at tage stilling. Vi er nødt til at sørge for, at de ikke kommer i klemme mellem forældre og institution. Det er samtidig vigtigt, at pædagogerne har en dialog med forældrene, så de ikke bliver utrygge i forhold til, om børnene får leverpostej eller synger kristne salmer i kirken. Jo mere åben man er, jo færre problemer opstår der.«

Skal pædagogerne tage hensyn til andre religioner under fejringen af danske højtider?
»Man må tage de nødvendige hensyn. Hvis man har et forældrepar, der ikke kan forenes med at barnet skal i kirke og synge salmer til jul, må barnet holde fri den dag, men man kan ikke lave alle institutionens aktiviteter om på grund af et barn eller to. Man skal heller ikke udelade vers i salmerne, for de giver også en viden om vores religion, som børn fra andre religioner har godt af at kende. Problemerne opstår i det øjeblik, man begynder at undgå noget på den måde og dermed sige, at det er farligt.«

Skal institutionerne tage religiøse hensyn, når de serverer mad for børnene?
»Institutionerne skal servere dansk mad, men de skal også servere alt muligt andet. Det er ikke enten-eller. Om der skal serveres svinekød, finder institutionerne selv ud af. Der er ingen grund til, at børnene ikke kan få flæskesteg til julefrokosten. Man skal bare sikre, at de børn, der ikke må spise gris, forstår det, og der er noget andet mad til dem. Nogle kommuner som for eksempel Randers har besluttet, at der skal serveres svinekød i institutionerne. Det er tåbeligt – for hvis det giver mange problemer, hvorfor skal man så gøre det? Institutionerne er forskellige, og de må hver især finde en gylden middelvej, der passer dem.«
»I nogle institutioner serverer de kun halalslagtet kød, og det er ikke et problem, synes jeg. Der sker ikke noget med de danske børn, fordi de spiser halalslagtet kød. Hvis man i en daginstitution er blevet enige om at gøre det sådan, er det fint. Hvis nogle forældre synes, det er et problem, at der ikke bliver serveret gris, eller at der kun serveres halalkød, er man selvfølgelig nødt til at forholde sig til det. Der kan også være et markant flertal af forældrene, der ønsker halalkød. Hvis det er én så meget imod, at barnet får halalkød, kan det være, at man må finde en anden institution, men så skal det også stå klart for én, inden barnet starter i institutionen.«
»Der skal være respekt for forskellighed, og respekten skal gå begge veje, både i forhold til dem, der ikke må spise svinekød, og dem, som gerne vil have svinekød. Det er sundt, at børnene oplever hinandens religion, og at pædagogerne får en snak om forskelligheden med dem. Det handler ikke kun om, at ikke-kristne skal holde dansk jul og synge danske salmer. Respekten skal også gå den anden vej, men vi har selvfølgelig nogle traditioner, som alle børn skal have kendskab til.«
»I sidste ende tror jeg, børnene er ligeglade med, om de får gris eller ej. De går kun op i det, fordi de voksne siger det til dem.«

Sørine Gotfredsen, samfundsdebattør og præst:
Vi skal holde fast i de kristne normer
Skal pædagoger i danske dagtilbud tage hensyn til alle religioner i hverdagen?
»Jeg mener ikke, vi skal indrette danske børnehaver efter muslimske normer. I Danmark må man have den religion, man har lyst til, men når man sender sit barn i en dansk børnehave, kan man ikke forvente, at de offentlige institutioner indretter sig efter en anden religion end den kristne.«
»Islam og jødedom er lovreligioner. Det vil sige, de har regler og påbud, man skal overholde for at være en god troende, hvorimod kristendommen har afskaffet påbud. Hvis vi siger, at de muslimske og jødiske påbud skal være en del af det danske samfund, giver vi køb på den frihed, som vi har i vores religion. Vi skal leve fredeligt sammen, og alle skal have lov til at tro på det, de vil, men i offentlig sammenhæng er det vigtigt, at vi holder fast i de normer, vi har. Vi svigter børn af anden religion, hvis de ikke lærer om, hvad vi hylder her i Danmark.«
»Vi skal heller ikke udslette det religiøse indhold i institutionerne. Vi skal have børnehaver, skoler og vuggestuer, som fungerer i en kulturkristen ramme, hvor vi ikke er bange for at sige, at vi fejrer jul, fordi Jesus har fødselsdag. Det vil være et stort tab, hvis vi fik religiøsfrie institutioner.«

Skal pædagogerne tage hensyn til andre religioner under fejringen af de danske højtider?
»Nej. Traditionerne med at synge kristne salmer og lave krybbespil er så gamle og uskyldige, at man godt kan inkludere muslimske børn. Hvis forældrene siger, at deres barn ikke skal være en del af det, kan barnet holde fri den dag, men jeg synes ikke, man fra børnehavens side skal afskaffe traditioner for at tilgodese en religiøs minoritet. Børn har godt af at opleve en kultur, der er anderledes end deres egen. Det er almindelig dannelse, og jeg synes, man viser andre respekt ved at sige, at sådan gør vi her, og I skal være meget velkomne.«
»I institutioner med et flertal af børn med anden religion end den danske skal man ikke lave reglerne ud fra flertallet, for den danske kristne religion er stadig størst her i landet. Jeg mener, det er vigtigt, at man holder fast i en homogen dansk kultur, for den kultur har skabt et samfund, hvor vi har det godt og har en høj grad af frihed. Det er vigtigt, at muslimske børn lærer den danske kultur at kende, for ellers får man et parallelsamfund, hvor de kun bliver påvirket af muslimsk kultur, og det tror jeg ikke, de vil profitere af i det lange løb.«

Skal institutionerne tage religiøse hensyn, når de serverer mad for børnene?
»Jeg ville blive meget vred, hvis en institution valgte kun at servere halalkød. Det er en afskaffelse af dansk kultur og en indførelse af lovreligionen. På den måde presser institutionen de danske børn ind i den muslimske religion. Hvis jeg havde børn, der skulle i børnehave, ville jeg absolut foretrække, at de kom i en børnehave, hvor man spiser frikadeller og andet svinekød, fordi jeg opfatter det som en integreret del af dansk kultur.«
»Jeg synes, det er vigtigt, at man fra politisk side udstikker principielle retningslinjer for, at der skal serveres dansk mad og gris i institutionerne. Det ligger ikke til den danske kultur, at myndighederne skarpt overvåger, hvordan man klarer tingene lokalt, og man må i det store hele stole på, at institutionerne overholder de regler, kommunen har fastlagt.«

Om Sørine Gotfredsen
Sørine Gotfredsen er journalist, forfatter, samfundsdebattør og arbejder som sognepræst i Valby sogn. Hun er jævnligt skribent for Kristeligt Dagblad og har skrevet debatindlæg til forskellige medier, blandt andet Berlingske. Hun har sin egen blog på Berlingske.dk, hvor hun især debatterer værdispørgsmål om religion og dannelse.