Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 15
Pædofili: De fleste anklager er grundløse
Mistanker om pædofile overgreb opstår ofte på grund af kulturforskelle, eller fordi medarbejdere ikke kan skille det private og det professionelle. Pædagoger skal være opmærksomme på, hvilke signaler de sender, og sørge for at skabe en kultur, hvor det er tilladt at undre sig højlydt over kolleger.
Af: Mikkel Kamp
TV 2 i den bedste sendetid. Pædagogmedhjælperen Martin står på en scene med hvid hat på og præsenterer børn i Cirkus Grønnebakken, mens en speakerstemme fortæller om det ene overgreb efter det andet. Den dengang 29-årige Martin er pædofil og blev idømt tre års fængel for misbrug af 13 børn i børnehaven Grønnebakken i Beder syd for Århus. TV 2 har netop oprullet hele forløbet over to torsdage i dokumentarprogrammerne 'Pædofil i børnehaven.'
I timerne efter programmerne chattede flere hundrede mennesker med forældrene, der stod frem i programmet. De fleste udtrykte deres medfølelse med børn og forældre, mens andre ønskede hævn over krænkeren.
Lige nu er der stort fokus på overgreb mod børn, hvilket man kan aflæse på antallet af henvendelser til en hotline, som Århus Kommune oprettede efter Bedersagen. På 11 måneder har 32 bekymrede forældre ringet med mistanke om, at der sker overgreb mod deres børn.
"Hotlinen er oprettet, for at forældrene kan være sikre på, at de bliver hørt. Derfor bliver alle sager skrevet ned og undersøgt," forklarer Ole Kiil Jakobsen, børn- og ungechef i Århus Kommune.
Af de 32 sager er kun to nået til politiet. Den ene er ved at blive undersøgt, mens den anden førte til, at den anklagede blev renset.
"Der har primært været tale om kulturelle misforståelser, hvor især somaliske forældre har misforstået dagligdags hændelser i institutionen," forklarer børn- og ungechefen.

Undgå privat samvær. Som jurist i BUPL har Michael Berner kendskab til flere sager, hvor pædagoger er blevet beskyldt for overgreb og senere frikendt. Der er fællestræk i en del af sagerne.
"Det mest generelle har været, at de er grundløse. Omvendt er der nogle mandlige pædagoger, som overhovedet ikke er pædofile, men som ikke har indrettet sig på, at det er nye tider. For ti år siden kunne man måske få et kys eller lignende af et barn, men nu kan det være problematisk," siger Michael Berner og peger på flere fællestræk i de grundløse anklager.
"Nogle pædagoger har ikke har vidst, hvor grænsen går mellem det private og det professionelle. De har sendt personlige sms'er til børn eller haft Facebookprofiler, hvor de er venner med både børn og forældre. Det skal man holde sig fra, for hvis en sag først ruller, er der enorme kollektive kræfter, som går i gang. Hvis man så har skrevet en sms, hvor der står: 'Du er sød', kan det bruges imod én, selvom det er skrevet i en helt anden sammenhæng et halvt år tidligere," siger Michael Berner.
Beskyldningerne om overgreb adskiller sig ofte fra andre sager ved, at det er svært for den anklagede at bevise sin uskyld.
"I disse sager er det ord mod ord. Der er ikke tekniske beviser. Det kan eksempelvis være en stor pige, som er forelsket i en pædagog. Hvis hun bliver sur på ham, kan det føre til beskyldninger, og så har pædagogen et forklaringsproblem, hvis de har været venner på Facebook. Jeg kan ikke fraråde nok at pleje privat omgang med dem, du beskæftiger dig med professionelt," siger Michael Berner.

Særregler for mænd. Rundt om i danske institutioner tager pædagoger deres forholdsregler for at undgå anklager. Men nogle steder går man for langt, mener Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet.
"Nogle institutioner har taget nogle forholdsregler, som gør det svært at udføre jobbet. For eksempel har de regler om, at mandlige medarbejdere ikke må være alene med et barn bag en lukket dør. Det er at gå for vidt, fordi det mistænkeliggør alle mandlige medarbejdere. Men selvfølgelig skal en dør ikke være låst, og en kollega skal til enhver tid kunne komme ind i rummet," siger Kuno Sørensen.
Psykologen kender også til institutioner, der har besluttet, at mænd ikke skal sidde med børn på skødet. Det er ikke den rigtige løsning, mener han.
"Argumentet er, at man beskytter mændende, men i stedet mistænkeliggør man alle mænd. Regler skal gælde for alle. Det går også ud over børnene, hvis de får en opfattelse af, at mænd er nogle underlige nogle, de ikke kan komme i nærheden af," siger han.

Professionelle diskussioner. Gør en kollega noget ulovligt, uden man opdager det, kan man ikke straffes. Alligevel skal man ikke tøve, hvis man har en mistanke til en kollega
"Man skal ikke putte med en mistanke, men gå til ledelsen og sige: Jeg har et par gange set en kollega gøre sådan ved et barn. Og så skal man insistere på, at ledelsen gør noget og giver en tilbagemelding på, hvad den gør. Hvis der er en fornuftig forklaring, skal man have den," siger Michael Berner, advokat i BUPL.
I det hele taget skal pædagogerne skabe en kultur, hvor de kan tale åbent om emner, der er relevante for deres arbejde, mener Kuno Sørensen fra Red Barnet.
"Pædagoger skal skabe en åben kultur og en debat om, hvordan de tiltaler og omgås hinanden. Ved at tale om det, kan pædagoger gøre det meget lettere at tage emnet op, hvis de føler, en kollega gør noget, de ikke synes er professionelt," siger Kuno Sørensen.
Samtidig er det godt at udarbejde skriftlige retninglinjer.
"Hvis en pædagog kysser et barn, kan man tage reglerne frem og sige: 'Sådan gør vi ikke her' i stedet for at forklare det ud fra et mere moralsk personligt synspunkt," siger Kuno Sørensen.
Kuno Sørensen anbefaler, at personalet diskuterer forskellen på, hvordan man opfører sig privat over for sine egne børn, og hvordan man opfører sig professionelt.
"Man kan for eksempel sige, at professionelt er det i orden at få et kys på kinden af et barn, mens det ikke er i orden at få et kys på munden. Men diskussionen skal ikke kun handle om seksuelle overgreb. Man skal vide, hvordan man opfører sig professionelt og i det hele taget ikke er grænseoverskridende. Det er heller ikke professionelt at ydmyge et barn på andre måder. Man skal se på hele spektret og sætte ord på det. I Bedersagen var der flere eksempler på, at medhjælperen blev kritiseret - ikke fordi han krænkede børnene seksuelt, men fordi han opførte sig dybt uprofessionelt," siger Kuno Sørensen.
Århus Kommune arbejder netop på at skabe en åben og professionel kultur.
"Ansatte i institutionerne skal være aktive i at udfordre hinandens adfærd og acceptere, at deres egen adfærd bliver udfordret. Medarbejdere skal kunne blive stoppet i enhver handling og forklare, hvorfor de gør, som de gør. Selvfølgelig skal det ske i en positiv nysgerrig tone," siger Kiil Jakobsen, børn- og ungechef i Århus Kommune.
Han mener ikke, at forvaltningen på den måde er med til at mistænkeliggøre pædagogerne.
"Hvad er alternativet? Det er at privatisere pædagogikken, hvor man ikke må stille spørgsmål til, hvad der foregår på stuen ved siden af. Det ønsker vi ikke," siger han.