Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 10
Teenagere: Forældre er magtesløse
Helt almindelige forældre giver op overfor deres teenagebørn. Familiecentre og anonyme rådgivninger får flere henvendelser fra desperate forældre. Kommuner opretter stærkt efterspurgte kurser for forældre til teenagere.
Af: Steffen Hagemann
Letantændelige hormonbomber, som nogle har valgt at kalde teenagere, har bestemt ikke altid været nemme at leve sammen med. Men flere såkaldt almindelige forældre kan nu ikke magte deres teenagere og må søge hjælp.
Svendborg Kommune har siden 2009 udbudt kurset 'Forstå din teenager', og det har været en stor succes, fortæller Susanne Riber, sundhedsplejerske i Svendborg Kommune.
"Vi har i øjeblikket et hold på 50 forældre, og vi kunne have lavet et hold på 100," siger hun.
Også i blandt andet Slagelse og Randers tilbyder kurser for 'almindelige' forældre til teenagere.
24-7 Kontakten i Sønderborg er et anonymt rådgivningstilbud for unge mellem 13 og 23 år. Men det er ikke kun unge, som ringer for at få hjælp, fortæller projektkoordinator Gert Skytte.
"Vi har mange forældre, der ringer til os. 'Vi kan ikke styre vores barn, kan du ikke komme og hjælpe os?' Nej, det kan jeg ikke, for det er de unge, jeg skal rådgive her," svarer Gert Skytte.
Roskilde Kommune har en åben, anonym rådgivning, hvor forældre er velkomne. Det benytter mange sig af, fortæller familie­behandler Ida Munk fra Unge- og Familiecentret i Roskilde.
"Det er almindelige problemer, de kommer for. De er mere usikre på, hvordan man klarer unge mennesker i dag. De er så bange for, at hvis de sætter grænser, så kan børnene ikke lide dem - og børnene gør alligevel, som det passer dem," siger Ida Munk.
Familiecenter Løvdal i Helsingør har siden åbningen af afdelingen i 2006 oplevet en støt stigning i teenagefamilier, der søger hjælp. Fra ét pubertetsbarn i 2006, var tallet i 2010 oppe på ti. Som regel er det ganske almindelige familier, for hvem det er kørt af sporet.
På Familiekurserne København, der arbejder på samme måde, har der kun været adgang for teenagebørn i kort tid. Leder Kirsten Dreyer bekræfter, at gruppen 'har et stort behov for at blive arbejdet med'.

For husfredens skyld. I Svendborg varer kurset 'Forstå din teenager' fire aftener. Her kan forældrene blandt andet høre en SSP-medarbejder fortælle, hvad hun ser de unge lave i byens gader om natten. En konfliktmægler fortæller om konfliktsprog, en sexolog fortæller om unge og sex, og en sundhedsplejerske fortæller om unge, alkohol, motion og kost.
Men det er især det, man i gamle dage kaldte opdragelse, der volder problemer i familierne.
"Mange forældre er usikre på, hvor meget de skal stå fast på det, de mener. For husfredens skyld lader de stå lidt til, og så tænker de, det må den unge selv kunne styre," siger sundhedsplejerske Susanne Riber.
Forældrene har svært ved at få kommunikationen i familien til at fungere. De har svært ved at stå fast på, hvad de synes er ret og rimeligt, for eksempel når det gælder, hvornår de unge skal være hjemme om aftenen, hvornår de må begynde at drikke alkohol, og hvor meget de skal hjælpe til i hjemmet, fortæller Susanne Riber.
"Alle de der almindelige ting fylder meget. De vil gerne have værktøjer til, hvordan de skal sige de her ting, så det ikke kommer op i det røde felt hver gang," siger Susanne Riber.
En stor del af snakken på kurset handler netop om, hvad man gør, når teenageren bliver vred, smækker med døren og låser sig inde på sit værelse.
"For man kan ikke undgå de sure, vrede teenagere, men hvordan håndterer man det så?" siger Susanne Riber.
Nogle forældre vælger at bøje af, når de bliver konfronteret med en vredes-tsunami. Andre vælger at stå fast på deres mening.
"Og så får de en meget kontant afregning fra den unge," siger Susanne Riber.
Hun har et bud på, hvor problemerne opstår for forældrene.
"Det handler om, at man, lige fra man har et lille barn, skal være tydelig, nærværende, empatisk og lyttende. Hvis man ikke har været det, mens barnet er vokset op, nytter det ikke at komme på banen, når man har et barn på 14-15 år. Så er løbet kørt," siger Susanne Riber.
Forældrene efterspørger også viden om, hvad der foregår i børnenes unge- og festkultur.
"Hvis man ikke har haft en teenager før, kan man blive blæst lidt omkuld af alle de ting, der foregår. Man troede måske, man havde styr på tingene, men det har man ikke, for der er sket ting og sager, siden man selv var teenager," siger Susanne Riber.

Usikre forældre. Hver tirsdag fra 14-18 er der åbent for unge fra 13-23 år og deres forældre i den anonyme rådgivning i Unge- og Familiecentret i Roskilde. Det benytter mange sig af, fortæller Ida Munk, socialpædagog og familiebehandler ved familiecentret. Og antallet af henvendelser er stigende.
"Det bliver mere almindeligt at søge råd og vejledning. Når rådgivningen er anonym, kan man gå hen og få sig en snak som et helt almindeligt menneske, og jeg synes, det er en rigtig god idé, at de kommer til os," siger Ida Munk.
"Forældre er meget usikre i dag, fordi verden er anderledes skruet sammen," siger hun.
Forældrene har ofte svært ved at sætte grænser og være ansvarlige voksne. Og de unge er med til at gøre forældrene usikre med de mange henvisninger til, hvad deres jævnaldrende må og ikke må.
"Forældre er i dag meget bekymrede for, om deres børn er ude i noget, og nogle af dem er det selvfølgelig også," konstaterer Ida Munk.
Forældrene overfører deres bekymring til børnene og siger hele tiden 'jeg er bekymret for dig'.
"Men hvad skal teenagere bruge den bekymring til? Så forældrene må gå et andet sted hen og få snakket deres voksenbekymring igennem," siger Ida Munk.
Unge- og Familiecentret kan give forældrene redskaber, så de kan blive mere markante i deres voksenroller, som Ida Munk siger det.

Fatter ikke en skid. Viden og kommunikation, eller rettere mangel på begge dele, er hovedproblemet, når forholdet mellem forældre og teenagere kører skævt, mener Gert Skytte, socialpædagog og projektkoordinator på 24-7 Kontakten.
"Hvis folk skal have en hund, så går de på biblioteket, låner bøger, og jeg ved ikke hvad, men når de får børn, så får de bare børn, og så går det nok," siger Gert Skytte.
Og det går som regel også godt i de første 11-12 år af barnets udvikling.
"Åh, hvor er det godt, og de er så søde, men så glemmer forældrene et eller to år, og lige pludselig vil sønnen ud og have bajere, når han er 14 år. Og så sidder forældrene der og spørger sig selv, hvad er dog det?," siger Gert Skytte og placerer hele ansvaret for miseren på forældrenes skuldre.
"Det er forældrene, der ikke fatter en skid. For hvis forældrene fulgte med i deres børns opvækst, og de havde kommunikation med deres børn, prøvede at sætte sig lidt ind i, hvad der foregår omkring dem og i barnets udvikling, hvad det er for nogle venner, barnet har, og hvad det er for et sprog, så vil der i 50 procent af tilfældene slet ikke opstå problemer," siger Gert Skytte.
Det seneste halve år er han begyndt at spørge de unge, som henvender sig, hvor gamle deres forældre er. Der har han opdaget en interessant sammenhæng mellem forældrenes alder og størrelsen på problemerne.
"Når forældrene bliver ældre, måske 35-40 år, før de får et barn, er de hoppet en generation over og har ikke fulgt med," siger Gert Skytte.
"Med det sprog, de unge taler i dag, så fatter du ikke en skid af, hvad de siger, hvis du er oppe i 50-års-alderen, når du har en teenager. Så er tiden løbet fra forældrene. Det er forfærdeligt, for de unge er uskyldige," siger han.

Det går ikke over. Resultatet er, at forældrene ikke kan finde ud af det, som Gert Skytte siger.
"Vi kan se, at mange forældre har mistet grebet. Selv ressourcestærke familier må give op," siger han.
"Der kommer også velbeslåede familier, lige fra direktører til kommunalfolk. Ikke fordi nogle er bedre end andre, vi er ens og har de samme problematikker alle sammen, mere eller mindre," siger han.
Han undrer sig over, at forældrene ikke gør mere ud af at søge information om, hvad det vil sige at have teenagebørn.
"Vi har fået internettet. Det er så let at gå ind og læse, hvad det er for nogle symptomer, mit barn viser. Men de lytter ikke til det, der sker i optakten til teenagetiden. For det går nok over. Men det gør det ikke," siger han.