Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 11
Pædagoger stiller krav
Mindre deltid og mere efteruddannelse. Sådan lyder nogle af ønskerne til trepartsforhandlerne fra Elvergården i Rødovre. Og så mener pædagogerne, at politikerne kunne spare nogle penge ved at lytte før de handler.
Af: Peter Andersen
I Elvergården i Rødovre arbejder 26 pædagoger og medhjælpere. Seks af dem er på fuld tid, de øvrige har mellem 25 og 35 timer om ugen. Netop arbejdstid har under trepartsforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter været det store diskussionsemne i medierne, men også i mange frokoststuer i børnepasningsbranchen. For hvorfor siger landets politikere, at alle nu skal arbejde mere, når deltid mere er regelen end undtagelsen, og at der i øvrigt går uddannede pædagoger rundt uden at kunne få et job?
Børn&Unge besøgte børnehuset nær Damhussøen for at få en snak om trepartsforhandlingerne, hvor længere arbejdstid er et af forhandlingsemnerne. Med Thilde Ethelberg, som er tillidsrepræsentant, med Jesper Patsche, som er souschef, og med Mette Duus, som er uddannet i februar og var så heldig, at hendes tidligere praktiksted manglede en pædagog.
Thilde Ethelberg synes, det er en lidt underlig diskussion.
»Med alle de pædagogkolleger, der er blevet fyret rundt om i landet, virker det mærkeligt, at man snakker om at arbejde mere,« siger hun.
Men skal det være, kan de tre godt blive enige om, at deltidsstillingerne ville være et godt sted at begynde.
»For nogle er det frivilligt, men andre er tvunget ned i tid. For et par år siden skulle vi spare en stilling væk, men den blev i stedet lavet om til en 25 timers medhjælper, og det er bare et eksempel. Hvis vi skal have råd til at ansætte en erfaren pædagog i stedet for en ung, kan vi blive nødt til at spørge, om nogle af kollegerne har mulighed for at gå ned i tid,« siger Jesper Patsche.
Han mener, at forslaget om at lade de offentligt ansatte betale deres frokostpause er helt hen i vejret.
»Som det er nu, er vi til rådighed i frokost­pausen. Vi skal blive i huset, og vi må ofte gå ud midt i pausen for at tage os af børnene. Hvis vi selv skal betale, må vi jo også forlade institutionen,« siger Jesper Patsche.

Mødebonus. Efter pres fra blandt andre BUPL er arbejdsmiljø og sygefravær kommet på trepartsdagsordenen. Det gør de i forvejen meget ud af i Elvergården ud fra en filosofi om, at hvis folk er glade for at være på arbejdspladsen, er der større sandsynlighed for, at man overvinder hovedpine eller andre småskavanker og møder op.
»Det er godt, det er kommet med. Men det er mærkeligt, at der ikke står noget konkret om arbejdsmiljø og sygefravær i oplægget til forhandlingerne. Det har jo en stor indvirkning på, hvordan vi har det på arbejdspladsen,« siger Thilde Ethelberg.
Mette Duus kunne godt tænke sig, at man på en eller anden måde belønnede folk for at møde op.
»Det ville gavne mange, hvis færre tog de der ’øv-dage’. Jeg har en veninde, som er på en privat arbejdsplads, hvor de kan få 3000 kroner ekstra om måneden, hvis de ikke er syge. Det er måske for meget, men det ville være godt med en eller anden form for bonus til dem, der møder op,« siger hun.

Mere uddannelse. Et andet kerneemne i trepartsforhandlingerne er uddannelse, og her er meldingen fra Rødovre entydigt positiv, selvom de mener, at oplægget er noget vagt. I Elvergården har ansættelse af medhjælpere i stedet for pædagoger været en vej til at undgå besparelser på timetallet, og kun godt halvdelen af medarbejderne har pædagoguddannelsen.
»Hvis jeg selv kunne vælge, så jeg gerne, at vi kunne ansætte flere uddannede pædagoger. Men både en god basisuddannelse og efteruddannelse er utrolig vigtigt,« siger Thilde Ethelberg.
Selvom Mette Duus er nyuddannet, er hun klar til at runde skolen igen for at blive dygtigere.
»Jeg mener bestemt,at det ville være godt, hvis vi fik ret til efteruddannelse. Man skal hele tiden udvikle sig, og allerede nu ville jeg godt lære mere om børns motorik,« siger Mette Duus.
Før i tiden var pædagoguddannelserne målrettet de enkelte børnegrupper. I dag får man en bred grunduddannelse med masser af muligheder for tilvalg. Daginstitutionen bliver en læreplads, og derfor er efteruddannelse altafgørende, mener Jesper Patsche.
»Nogle af de nyuddannede savner red­skaber til træning og sprogstimulering af børn, og det er endda ikke alle, der har prøvet at holde en samling, når de forlader seminariet,« siger han.

Spar penge. Pædagogerne på Elvergården føler sig ikke overbebyrdede af administrative opgaver, men de kunne godt tænke sig, at der er en rød tråd i det, politikerne forlanger.
»Nogle af de ting, der kommer oppefra, er da gode, men så var der for eksempel madpakkesagen. Pludselig skulle alle lave mad, og Rødovre Kommune nåede at bruge op mod en million kroner på at bygge to køkkener og planlægge alle de andre, inden det blev opgivet igen,« siger Jesper Patsche.
Først hed det læreplaner, så blev det til udviklingsplaner, og nu hedder det læreplaner igen – bare på en ny måde, så man ikke kan bruge de gamle skemaer. På et tidspunkt skulle alle børn sprogevalueres – nu vurderer pædagogerne igen selv, hvilke børn der skal testes.
»Det er rart, at vi nu igen kan bruge ressourcerne på dem, som vi ved, har et behov. Men generelt tror jeg, at de kunne spare penge på at spørge sådan nogle som os til råds, inden de sætter noget nyt i gang,« siger Thilde Ethelberg.


Kort om trepart
Trepartsforhandlingerne gik i gang 24. maj og ventes afsluttet med en rammeaftale inden 1. juli. De ledes af finansminister Bjarne Corydon (S) i følgeskab med fire andre ministre. Lønmodtagerne er repræsenteret af LO, FTF og AC (akademikerne). På arbejdsgiversiden deltager Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finanssektoren, SALA (landbruget), Danske Regioner og KL. Desuden har Lederne en plads i udvalget. Mindstemålet er at forbedre statsfinanserne med fire milliarder, og det skal ske ved at øge arbejdsudbuddet ’svarende til 20.000 personer’. Men der kan blive tale om en større aftale, og alt kan forhandles, hvis det kan bidrage til at øge konkurrenceevnen, skabe vækst og job og forbedre de offentlige finanser.
Arbejdstid: Det er et krav fra regeringen, at der skal arbejdes mere – hvordan og hvornår er det store slagsmål. Fagbevægelsen vil vente, til der kommer gang i hjulene, regeringen har vist ikke helt så stor tålmodighed, og DA vil slet ikke diskutere emner, der griber ind i overenskomsterne. Efter pres fra blandt andet BUPL er lavere sygefravær nu nævnt som en af vejene til at ’øge arbejdsudbuddet’.
Uddannelse: Her er kommissoriet meget bredt, men dog mest præcist, når det gælder opkvalificering af faglærte og ufaglærte (LO-medlemmerne). BUPL frygter, at regeringen har prioriteret på forhånd.
Den danske model: På dagsordenen står en modernisering af det danske arbejdsmarked. I kommissoriet lægger regeringen op til at give a-kasserne flere opgaver og til en øget indsats mod social dumping. Til gengæld nævnes dagpengesystemet ikke med ét ord.
Offentligt: FTF har fået et af sine hedeste ønsker med: Afbureaukratisering i den offentlige sektor, så de ansatte kan komme til at arbejde mere med det, de er uddannet til, i stedet for at holde møder og føre kontrol.
Arbejdsmiljø: Det havde regeringen glemt i det første udkast til kommissorium, men nu har det fået et – bredt formuleret – afsnit.